Fra årsskiftet skal 85.000 solcelleejere, som tidligere har været afregnet efter årsbaseret nettoafregning, overgå til en omdiskuteret afregningsmodel.
Flexafregning er navnet på den nye metode, og den har fra starten mødt store protester fra solcelleejerne. De nye regler står nemlig til at give gruppen af solcelleejere en årlig meromkostning på mellem 17 og 42,5 millioner kroner. For hver enkelt solcelleejer betyder det en ekstra udgift på 200-500 kroner om året.
Læs også: Forsker kritiserer ‘den danske model’: Vi bruger solceller på den ringest mulige måde
Hos Denfo - foreningen for danske energiforbrugere, der også omfatter danske solcelleejere - har man fra starten kritiseret den nye afregningsmetode.
»Med reglerne for flexafregning bliver forholdene for solcelleejere endnu engang forværret, selvom de rent faktisk bidrager til den grønne omstilling og den danske energisektor,« siger Michael Hvitfeldt, formand for Denfo.
Læs også: Solcellernes skæbne: Når støtte bliver en dræber
Flexafregning forventes at give ekstra udgiver på mellem 200 og 500 kroner til danske solcelleejere. Meromkosningerne skyldes, at egenproducenterne i fremtiden skal afregnes på timebasis for selve prisen på el, og desuden skal kunderne betale for hele forbruget fra elnettet i modsætning til den tidligere årsbaserede nettoafregning. En afgørelse i Landsskatteretten fra 2016 har betydet, at det ikke længere vil være muligt for solcelleejerne at blive årsnettoafregnet for momsen på elindkøbet. Solcelleejerne vil ikke have mulighed for at lægge moms oveni den elproduktion, der sendes tilbage til elnettet, selvom egenproducenterne skal betale moms af den strøm, der købes fra elnettet. Elafgift og PSO-afgift bliver fortsat ved med at være årsafregnet efter årsnettoforbruget. Det er ikke kun solcelleejere, der skal overflyttes til flexafregning. Inden 2020 skal samtlige 3,3 millioner elforbrugere i Danmark være overgået til den timebaserede afregningsmodel.Derfor fører flexafregning til øgede udgifter for solcelleejerne
Intet alternativ
Da overgangen til flexafregning først blev introduceret, fik kritikken fra solcelleejerne energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) til at iværksætte en undersøgelse af, om der var alternativer til afregningsmodellen.
Læs også: Minister i kovending - vil nu finde løsning for 82.000 solcelleejere
Energistyrelsen undersøgte derfor 14 alternativer til flexafregning, men i juni 2018 meddelte Energistyrelsen, at ingen af de undersøgte alternativer kunne implementeres i virkeligheden.
Ingen af alternativerne var »juridisk eller omkostningsmæssigt mulige at implementere«. Enten ville de føre til ekstraomkostninger for administration og for andre forbrugere, eller også ville de være i strid med gældende EU-regulering.
Med Energistyrelsens afklaring var der således ingen vej tilbage for de 85.000 utilfredse solcelleejere.
Læs også: Energiminister vil have øjeblikkeligt stop for støtte til solceller
Forhold forværret igen
Hos solcelleejerne i Denfo mener man, at reglerne for flexafregning rammer de 85.000 egenproducenter med tilbagevirkende kraft på trods af en politisk aftale om fredning af de aktuelle forhold for området frem til 19. november 2032 .
Denne aftale blev indgået mellem solcelleejere og en stribe politiske partier i 2012. Aftalen gav lovning på, at der ikke ville blive ændret på afregningsreglerne 20 år frem for de solcelleejere, som allerede havde investeret i anlæg på daværende tidspunkt.
Læs også: Solcelleejere truer energiminister med stævning i målersag
Udover at bryde med tidligere aftaler mener formanden for Denfo, Michael Hvitfeldt, at flexafregningsreglerne forhindrer, at egenproducenterne kan lade målerne løbe baglæns, sådan som solcelleejerne ellers har ret til, jævnfør gældende lovgivning.
»Vi mener i Denfo, at reglerne for flexafregning er i strid med eksisterende lovgivning, og derfor har vi lagt sag an mod ministeriet,« siger Michael Hvitfeldt.
Denfo har i november 2018 fået anerkendt foreningens retlige interesse i sagen ved Københavns Byret.
