Nu er det sidste støv suget ud af Risøs atomreaktor

Illustration: Lene Elmegaard/Dansk Dekommissionering

Når man kommer gående mod bygningerne ved Risø, der engang har huset Danmarks nukleare forskning, er det svært af få øje på den 10 MW store atomreaktor, der har fået navnet Dansk Reaktor 3, DR3.

Den kantede, grå bygning ligger gemt bag høje træer og en række af murstenshuse, der i dag rummer den statslige organisation Dansk Dekommissionering, som har fået ansvaret for at afvikle de nukleare anlæg ved Risø.

Siden begyndelsen af 2017 har ingeniører og håndværkere arbejdet på at pille DR3’s reaktor­tank fra hinanden, og efter et års arbejde er det sidste radioaktive støvkorn fra aluminiumstanken nu ved at være fjernet.

Lang tids forberedelse

Men forud er gået lang tids forberedelse med at få specialudviklet og godkendt den tekniske løsning bag.

»I 2014 havde vi udviklet konceptet for den teknologi, der skulle nedrive DR3. Samme år blev reaktorens prop taget af, og efterfølgende blev et todelt pakkehus af plexiglas monteret på toppen af reaktoren. Konceptet til glashuset kom til verden med hjælp fra flere ingeniører,« fortæller Per Holtzmann Søndergaard, der er civilingeniør og projektleder på nedrivningen af DR3.

Aluminiumstanken er den inderste del af reaktoren, der i sin tid blev fyldt med vand nede fra et tungtvandsrum. Det radioaktive brændsel blev allerede fjernet i starten af 00’erne og sendt tilbage til USA efter lukningen af DR3 i 2000.

Plasmaskærer i iltfrit miljø

Arbejdet med at fjerne tankens sider sker fra toppen af reaktoren. Det er entreprenørvirksomheden Bladt Industries i Aalborg, der har bygget glashuset, der består af et pakkerum og et manipulatorrum.

Fra kontrolrummet nede i stueplan kan håndværkere styre teknikken nede i tanken. Her er en manipulatorarm blevet brugt til at føre en plasmaskærer, der har skåret aluminiummet i stykker ved 20.000 grader celsius. Fordi tanken er bygget af aluminiumstypen 2s, der er en af de reneste former af metallet, er det sværere at skære op end almindeligt aluminium.

Selve gassen, som plasmaskæreren bruger til at skære med, blev nøje tilpasset inden håndværkerne gik i gang. Det blev besluttet at bruge en inaktiv gas, der ikke reagerer med ilt, og fylde reaktortanken med CO2 for at mindske risikoen for brand.

Flere typer gas afprøvet

»En af bekymringerne var, om der kunne gå ild i grafitblokkene inde bag aluminiumslaget, når vi arbejder med plasmaskæreren. Derfor kunne vi ikke arbejde med trykluft som normalt, men måtte afprøve andre typer af gas til at skære med,« fortæller Per Holtzmann Søndergaard.

Efter adskillige tests med nitrogen og andre typer af inaktiv gas, endte Dansk Dekommissionering med at anvende en blandet gas, der indeholder 73 procent helium, 20 procent nitrogen og 7 procent CO2.

Når aluminiummet er skåret fri, bliver stykkerne løftet op i pakkerummet af en kranarm, der pakker affaldet i en container. Når den fyldes, må ingen opholde sig på de øverste niveauer i bygningen på grund af strålingsrisiko.

Se på Dansk Dekommissionerings video, hvordan manipulatorarm og kran arbejder inde i reaktoren. Artiklen fortsætter efter videoen.

Inden containeren køres på det midlertidige mellemlager, bliver det radioaktive niveau på overfladerne målt for at sikre, at det ikke overstiger en grænseværdi på 2 millisievert i timen.

Minutiøs rengøring

Der er store krav til sikkerhed og arbejdsmiljø, når håndværkerne arbejder med at pille de radioaktive komponenter ned, og derfor fylder rengøring også meget i processen. Her kom både en specialdesignet støvsuger og en Nilfisk ind i billedet undervejs:

»Den store støvsuger var en af de nye ting, der er blevet tilføjet i processen. Generelt passede beskrivelsen fra vores udbud godt på det færdige glashus, men vi var nødt til også at have en støvsuger, der kunne få de mindste stykker op fra tanken,« siger Per Holtzmann Søndergaard.

Denne støvsuger er bygget op om en 210 liter stor tromle, hvor der er monteret en cyklon og et HEPA-filter. En almindelig industristøvsuger bliver brugt til at skabe en luftstrøm, der er stærk nok til at hive stumperne op fra tanken og over i tromlen i pakkerummet.

Også brug for en mindre støvsuger

Håndværkerne fandt dog ud af, at de også havde brug for en mindre støvsuger, når værktøjet på kran og manipulatorarm skulle skiftes.

Derfor er en ganske almindelig Nilfisk-støvsuger også blevet taget i brug, og tilsyneladende har anstrengelserne båret frugt:

På vejen ud af reaktorrummet klæber mine overtrækssko til et hvidt klisterpapir på gulvet, der er på størrelse med fem stykker A4-papir lagt i forlængelse af hinanden.

Det bruges til at fange støv, får jeg at vide, da selv de mindste partikler kan være radioaktive og gøre skade på kroppen, hvis man indånder dem. Min fod efterlader kun et svagt sort aftryk på den hvide overflade.

Emner : Atomkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er næppe muligt i dansk forsknings historie, at finde et tilsvarende vidensområde, hvor man politisk har beordret en dyb lobotomi (det hvide snit) så eftertrykkeligt som på Risø. 40 års vidensopbygning og forskningskapacitet er smidt på gulvet. En politisk ukorrekt forskning, som lalleglade 68'ere ikke brød sig om, men hvor Danmark var på et særdeles højt niveau internationalt. Stor tak til Sven Auken og ligesindede.....

  • 13
  • 6

Hvis han levede i dag og så Danmarks holdning til viden, forskning og uddannelse.

Fra forskning til faktura, er nok det dummeste krav til forskning, som kun landsbytosser kan formulerer.

Danmark atomforskning er ikke bare stoppet, men destrueret og fornægtet og fortrængt.

  • 3
  • 0

Landmænd vil også kalde det naturgenopretning, når de pløjer en gravhøj ned!

Hanford B er erklæret US National Historic Landmark

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten