Nu sendes satellitter på værksted i kredsløb om jorden
Op mod 20.000 satellitter vil stige mod himlen i de kommende år for at forsyne os alle med internet fra deres kredsløb om Jorden. Udover trafikkaos i de lave jordbaner, så er der også udsigt til massive mængden rumskrot. For de mange små kommunikationssatellitter har en begrænset levetid på omkring fem år. De løber tør for brændstof, batterier og skal have udført service. Men i dag bliver satellitter ofte bare taget ud af drift og får lov til at drive hvileløst rundt i kredsløb.
Derfor er det et stort gennembrud, at amerikanske Northrop Grumman Space Systems med succes har gennemført en service-mission på kommunikationssatellitten Intelsat 901 (IS-901), som var ved at løbe tør for brændstof efter at have været i kredsløb om jorden siden 2001. Det er sket med en anden lille satellit, Mission Extension Vehicle 1 (MEV-1), som i februar er blevet koblet på IS-901 tilbage i februar.
»Denne historiske begivenhed, den første sammenkobling af to kommercielle satellitter, og efterfølgende omplacering, viser den værdi som MEV giver kunderne. Nu da MEV-1 succesfuldt har gennemført sin mission og placeret Intelsat 901 satellitten tilbage i funktion, vil vi fortsætte arbejdet med service i kredsløb, som på sigt vil give yderligere services som inspektion, montage og reparation,« siger Tom Wilson, vice president i Northrop Grumman Space Systems i en pressemeddelelse.
Læs også: Dyr skrotindsamling: 875 millioner for 100 kilo rumskrot
Forbundet med i kirkegårdskredsløb
Der er ikke tale om en hurtig opfyldning af brændstof som vi kender det fra tankstationen, eller når vi sender bilen på værksted til service. De to satellitter skal være koblet sammen de næste fem år, før MEV-1 vil styre IS-901 til kirkegårdskredsløbet, som ligger omkring 36,000 kilometer over jorden, og 280 kilometer fra den jordbane, hvor de fleste kommunikationssatellitter befinder sig i dag. Her bliver den dekommissioneret og bliver dermed til rumskrot, og så kan MEV-1 drage videre til en anden satellit og udføre en ny service-opgave. Northrop Grumman Corporation forventer at MEV-1 har en levetid på 15 år.
MEV-1 blev opsendt 9. oktober sidste år og blev i første omgang sendt direkte til kirkegårdskredsløbet. Derefter blev IS-901-satellitten flyttet til samme kredsløb, og i februar i år blev de to satellitter så forbundet. Siden har de to satellitter så bevæget sig tilbage til IS-901-satellittens sædvanlige kredsløb, og kommunikationssatelliten er nu tilbage i fuld drift. På sigt er det planen at genopfyldning af brændstof og service kan udføres i det almindelige kredsløb.
Den nye service-satellit udnytter en motor-funktion, som egentlig kun er udviklet til at placere satellitten korrekt i kredsløb når den opsendes, men den kan nu bruges til at koble to satellitter sammen.
Læs også: Internet fra satellit kan give kaos af rumskrot og retssager
Nemmere at fjerne rumskrot
Udover at forlænge levetiden på de mange eksisterende og kommende kommunikationssatellitter, kan service-satellitten MEV-1 også udføre en anden vigtig funktion i kredsløb om jorden, nemlig at få flyttet kommunikationssatellitterne til kirkegårdskredsløbet, så de ikke risikerer at kollidere med andre aktive satellitter. Senest var en en ældre amerikansk satellit på faretruende kollissionskurs med andre kommunikationssatelliter tilbage i januar på grund af ødelagte battericeller.
Læs også: Tv-satellit i fare for at eksplodere i kredsløb
I en rapport fra 2018 understregede forskere fra Nasas rumskrotprogram, at 99 procent af satellitterne i de såkaldte konstellationer af bredbåndssatellitter skulle kunne fjernes efter endt tjeneste, typisk efter fem år, hvis ikke kollisionsrisikoen skulle øges markant. I dag er praksis, at ejeren får sin satellit ned inden for 25 år efter missionens ophør. Nasa-forskernes udregninger viste, at hvis kun 90 procent blev taget ud fem år efter afsluttet tjeneste, ville vi se 260 kollisioner over de kommende 200 år, mens risikoen ville falde til 34 kollisioner over samme periode, hvis 99 procent af satellitterne blev fjernet.
Det lyder ikke af meget, men en enkelt kollision kan give problemer i mange år, da det i rummet er særdeles svært at ‘feje vejen’ efter et uheld. Forskerne frygter derfor en kaskadeeffekt, hvor små dele fører til flere skader, der fører til mere rumskrot.
MEV-1 er langt fra den eneste nye service-satellit der er under udvikling. Adskillige andre virksomheder forsøger at teste og udvikle lignende løsninger, ligesom NASA har gennemført flere lignende robotstyrede genopfyldninger af brændstof på den Internationale Rum Station ISS. Den amerikanske forskningscenter DARPA har siden 2007 arbejdet med service-satellitter, men er stødt på flere problemer undervejs.
Læs også: Hvem ejer lav jordbane?
