Nu sejler kongeskibet igen: Men ingen ved, hvorfor motorerne brød sammen

Kongeskibet Dannebrog på vej ud fra Flådestation Frederikshavn Illustration: Line Fjordside / Forsvaret

Det er fortsat lidt af et mysterium, hvad der præcis gik galt, da skipperen på Kongeskibet Dannebrog følte sig nødsaget til at stoppe de to selvstændige hovedmotorer med få timers mellemrum, da skibet var på vej til Færøerne i sommer. Hvad vi ved er, at begge motorer havde beskadigede stødstænger, som udviklede røg, da skibet var 60 sømil ud for Hirtshals.

Trods mange test er det dog aldrig lykkedes Forsvaret at fastslå, hvorfor to udstødningsventiler satte sig fast. Antagelsen er, at nedbruddet skyldes en lang inaktiv periode.

I bagbord motor var den ene stødstang knækket, da udstødningsventilen i den pågældende cylinder sad fast i fuldt åben stilling.

Problemerne med Dannebrog blev opdaget, da besætningen kunne se, at der kom »usædvanligt meget røg« fra skorstenen. Derfor blev bagbord motor koblet fra, og skibet fortsatte med den anden hovedmotor, mens der blev arbejdet på at finde ud af, hvad der var galt. Omkring halvanden time senere, kom der igen usædvanligt meget røg fra skorstenen

Det viste sig, at styrbord motor også havde fået sin stødstang kraftigt beskadiget. Også her sad udstødningsventilen fast i åben position - nøjagtig ligesom på den bagbord motor. Man havde også observeret en kølevandsutæthed på en cylinder, hvorfor foringen på denne cylinder endte med at blive udskiftet to gange lige efter hinanden.

De to hovedmotorer er en B&W Alpha Diesel på hver 870 hk, som driver to skruer med variabel stigning.

Illustration: Line Fjordside / Forsvaret

Læs også: Forsvarskommandoen har fortsat ikke fundet fejlkilde: Kongeskibet prøvesejles torsdag

Lidt som en gammel bil i garage

Kommandør og ansvarlig for maritime systemer, Kim B. Meier hos Materiel- og Indkøbsstyrelsen under Forsvarsministeriet, har haft ansvaret for at lede og koordinere arbejdet med at udbedre skaderne og skabe klarhed over, hvad der egentlig gik galt. Han fortæller til fagmediet Søfart:

»Min hypotese er, at vi er inde i den samme boldgade, som man også oplever i forbindelse med ældre køretøjer. Her er det jo en kendt sag, at hvis ældre køretøjer står inaktive i for lang tid, er der typisk noget, der vil bryde sammen, når man kører den første tur,« forklarer Kim B. Meier til Søfart.

Læs også: Kongeskibets motorer satte ud: Godt, det ikke skete i grønlandske eller færøske farvande

På grund af corona-situationen var Kongeskibets sejladsprogram tæt på fuldstændig aflyst i 2020-sæsonen, og derfor lå skibet inaktivt i en hel sæson, før det blev taget i drift i foråret 2021 efter den lange nedlukningsperiode.

Tom Wismann, der er maskinmester og forfatter til bogen ‘Kongeskib i 80 år - Dannebrog’, fortalte i Ingeniøren om tre mulige årsager til nedbruddet.

Et nedbrud på hovedtavlen, dieselpest eller udfordringer med kølesystemet. Men ifølge Kim B. Meier er der ingen tegn på at fejlen kan ledes tilbage til de tre årsager.

»Man har gennemgået klassesyn med træk på udvalgte stempler og cylindre. Der var ingen indikationer på, at noget skulle være galt. Ved uheldet den 10. juli var der noteret 200 driftstimer siden seneste motoreftersyn. Så at der skulle være foretaget noget under seneste eftersyn, som skulle give et nedbrud, er heller ikke sandsynligt, da det jo så ville være underligt, at disse problemer ikke viste sig i løbet af de første 200 timer efter eftersynet,« siger Kim B. Meier til Søfart.

Læs også: Kig indenfor i salonerne på kongeskibet Dannebrog

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hey: Der er noget galt. Motorer på et statsskib der principielt er driftsklar "står ikke stille i lang tid." Og de har ihvertfald ikke stået stille i lang tid umiddelbart før afsejlingen ud i Nordatlanten. Altså medmindre de maskinansvarlige har været "sat fra bestillingen" til fordel for bevarelse af administrative stillinger i ledelseslaget, så budgettet kunne passe. Maskimkyndige véd, at motorer skal "røres." Og at man aldrig sætter af ud af havn uden at have aktiv vished for, at maskineriet er i ordenog kan holde frem til anløbshavnen. Og slet ikke når rejsen går ud i Nordatlanten.

  • 6
  • 14

Klassesyn er ikke, og skal ikke være, garanti for at alt er i orden i en motorinstallation. Det ansvar ligger hos Maskinchefen. Det interessante i emnet her er vel i hvilket omfang der har været maskinkyndige tilkommanderet i tiden FØR afsejlingen, ligesom overhalingsterminerne for topstykkerne er vigtig.

  • 7
  • 4

Måske har motoren fået en opdatering. Maskinmesteren er nu gået over til at spise OTA havregryn til morgenmad 😁

  • 2
  • 1

Og at man aldrig sætter af ud af havn uden at have aktiv vished for, at maskineriet er i ordenog kan holde frem til anløbshavnen. Og slet ikke når rejsen går ud i Nordatlanten.

Hej Bertil: Jeg kan kun tilslutte mig din holdning, MEN det sidste.... Hvordan skal man have aktiv vished ??????... Der må vel være nogle procedyrer som man skal følge ???

Og hvis disse ikke er fulgt... Tja... så ender men vel med et haveri ?

Hvad er der enteligt sket ?

  • 1
  • 0

da skibet var på vej til Færøerne i sommers

meningen er velsagtens noget à là:

da skibet sidste sommer var på vej til Færøerne

??

  • 3
  • 2

Den danske ordbog

i sommers

i den foregående sommer; sidste sommer

denne konstruktion regnes af mange for ukorrekt

". . . Ikke desto mindre er der sagligt set en del, der taler til fordel for formen med -s. For det første er udtrykket i sommers entydigt, for det kan kun betyde ’i den just forgangne sommer, sidste sommer’, hvorimod prestigeformen i sommer ikke blot kan betyde ’sidste sommer’, men også ’i den indeværende sommer’ (f.eks. »vi har fået meget regn i sommer«) og ’i den umiddelbart forestående sommer, til sommer’ (f.eks. »hun skal til eksamen i sommer«)."

https://sproget.dk/raad-og-regler/artikler...

  • 3
  • 0

Knækker en stødstang, hvis ventilen den skal åbne, sidder fast i åben stilling?

Der er flere ting, som undre mig. En ting er at artiklen omtaler stødstænger på en let misvisende måde da hver cylinder har to (en til indsugningsventilen og en til udstødsventilen); det kan fagfolk jo more sig med. Men en knækket stødstang forekommer sært. En bukket stødstang kunne jeg forstå. Har der været foretaget en art analyse af bruddet? Der findes firmaer, som mod beskeden betaling kan lave en ganske detaljeret undersøgelse. Skulle det være noget med materialetræthed, så kunne man frygte at flere stødstænger led af samme fejl og dermed kunne de potentielt fejle om ikke så pokker længe. Dog kræver dette indblik i vedligeholdelseshistorikken for at kunne give et bud på hvor sandsynlig denne mulighed er.

Noget andet: hvorfor satte en ventil sig fast i åben stilling? I min verden kan det være belægninger på ventilspindlen og så var spillerummet pludselig for lille. Så sad dén fast.... Lidt en afart heraf kunne være en "forglemmelse" omkring at køre en rival gennem ventilstyrene i tilfælde af skift - ellers er der risiko for at geometri/mål ikke passer. Derudover er der hele problematikken omkring "uoriginale stumper"....men det ville ikke være min første mistanke da søværnet næppe er så presset på pengepungen som en fornæret skibsreder. Det er også set for at motorbygger/leveradør har lavet en fejleverance og det kan have flere årsager.

På mange fremdrivningsmotorer er der ofte et termometer til måling af udstødstemperaturen ved hver cylinder. Ganske ofte er der både lokal visning og en elektronisk sensor, som er forbundet med alarmsystemet. Det har den ganske store fordel at går der "utur" i en (eller flere) cylindre, så kommer en alarm og lidt efter hvordan dit system er sat op, så kunne det give "shut-down" af dieselmotoren. Om noget tilsvarende findes på Dannebrog - aner det ikke - men jeg vil anse det som spild af tid at have en stakkels gut/gutinde til at glo på udstødtemperaturer konstant; det kan altså laves smartere idag. I min lille verden kunne der via en alarm for unormale udstødstemperaturer været givet et varsel om "noget unormalt" relativt tidligt og måske have taget uheldet i opløbet.

Omkring syn af skibe, så er det rederens ansvar at tingene er iorden. Klassen (LR, DNVGL, ABS og hvad de nu hedder allesammen) tjene blot til at verificere vedligeholdet således at reder/besætning kan vise overfor andre at skibet er vedligeholdt.

De seneste 20-25 år har jeg rodet med kombinationen skibe og dieselmotorer. Dels som sejlende maskinmester, dels som en del af den tekniske landorganisation i et rederi.

  • 8
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten