Nu satser tv-giganterne på nanokrystaller

Illustration: Samsung

I de seneste år har konkurrencen på verdens største forbrugerelektronikmesse CES handlet mest om ‘større er bedre’: Hvem kan lave det største tv med den højeste opløsning?

Konkurrencen på årets udgave af CES, der løb af stablen i denne uge i Las Vegas, handler stadig om størrelsen – men hvor den tidligere kun blev målt i tommer, måles den nu også i nanometer.

Læs også: Samsung: Vores SUHD-tv er bedre end OLED

»I moderne fjernsyn er der plads til forbedring i farvespektret, det dynamiske kontrastområde og antallet af billeder i sekundet. Særligt ved kontrasten er der en hurtig gevinst at hente,« siger Claus Bülow Christensen, digital medieanalytiker og udviklingsdirektør i Zibra Digital Media Group, og fortsætter:

»Og der må man sande, at LED-teknologien strengt taget ikke er god nok. Baggrundsbelysningen giver altid gråhvide plamager i det sorte. Der kunne OLED være en mulig løsning, men OLED-skærme er meget besværlige at fremstille, og derfor er de både små og dyre.«

Og her er det så, konkurrencen handler om ‘mindre er bedre’, for måske er alternativet til OLED kvanteprikker – selvlysende nanokrystaller af en størrelse, der måles i ganske få nanometer.

For kun fire år siden, i 2011, skrev Ingeniøren om en ny teknologi, som Samsungs forskningslaboratorium havde udviklet: farveskærme baseret på kvanteprikker. Dengang havde studiet været flere år undervejs, og resultatet var en fire-tommers skærm på 320 x 240 pixels.

Men siden er det gået stærkt, for på ugens CES-messe lancerede Samsung en ny serie af kvanteprikfjernsyn på mellem 48 og 88 tommer, og ifølge Samsung selv – en af verdens største skærmproducenter – er kvanteprikteknologien ‘bedre end OLED’.

Billigere og bedre?

LED-fjernsyn er LCD-skærme med en LED-bagbelysning modsat det, vi kender som LCD-fjernsyn, der bruger lysstofrør som bagbelysning. På netop LED-skærme er farvespektret ikke lige så godt som med plasma- og OLED-skærme. Bagbelysningen, altså LED, er med til at udvaske farverne, mens sort bliver mindre mørk. De tidligere meget populære LCD-fjernsyn har ikke samme problemer, da lysstofrørene ikke har samme negative påvirkning ved farvegengivelsen. Til gengæld har denne bagbelysning også sine ulemper: Lysstofrør gør skærmene væsentligt tykkere og mindre energieffektive.

Og det er her, kvanteprikkerne kommer ind. For de kan tilføjes som et lag mellem LED-bagbelysningen og LCD-skærmen i et LED-fjernsyn. Og tilføjelsen af kvanteprikker gør en væsentlig forskel for farvespektret – og for prisen. Produktion af tv-skærme med kvanteprikker koster blot en tredjedel af, hvad det koster at producere OLED-skærme.

Kvanteprikkerne har et mere koncentreret farvespektrum end traditionelle lysdioder. Det gør det muligt at opnå en højere lysstyrke og kontrast, samtidig med at man får en større farvemætning og -korrekthed. Med andre ord gør kvanteprikkerne altså fjernsynet i stand til at gengive farver bedre og mere præcist.

OLED-molekyler forringes ofte over tid, ligesom de er følsomme over for fugt og har nemt ved at oxidere. Kvanteprikker forringes ikke over tid og kan samtidig bruges i store, fleksible skærmenheder – optimalt til fladskærmsfjernsyn.

Men selv om kvanteprikkerne kan bruges på store skærme, har det vist sig, at det er besværligt at producere laget – en egentlig film – på LCD-skærmene, når der er tale om en større skærm. Omvendt har kvanteprikteknologien den store fordel, at den ikke kræver større omstilling i produktionen af skærmene.

Fremtidens sublime billede

Produktionsvanskelighederne har dog ikke været større, end at først Sony i 2013 og nu altså Samsung – samt LG – har kunnet lancere fjernsyn med kvanteprikteknologi.

Og uanset om fremtiden bliver OLED, kvanteprikker eller noget helt tredje, så er der godt nyt forude. I denne uge offentliggjorde tv-producentbranchen og Holly­wood et konsortium, UHD Alliance, der skal få styr på specifikationerne for fremtidens UHD-tv (Ultra High Definition). Det betyder, at forbrugerne kan se frem til ensrettethed, når det gælder blandt andet HDR (High Dynamic Range) og HFR (High Frame Rate) – et mere dynamisk billede med flere billeder i sekundet.

»I sidste ende får forbrugerne et fuldstændigt sublimt fjernsynsbillede. Forskellen fra 24 billeder i sekundet til 48, 96 eller op mod 120 billeder i sekundet er fantastisk,« understreger Claus Bülow Christensen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

sluk tv og åben hovedøren :)

Helt enig. Men hvordan konkurrer den udsigt med frekvensen af bryster og baller på tv (opløsningen har ingen reel betydning for vores oplevelse af tv, men trigger et instinktivt hardwired behov for at have det nyeste) og hvordan stemmer man noget hjem? Virkeligheden har trange kår...

  • 7
  • 5

Kvantefilmen forbedrer baggrunds belysningen, men tv´et må have de samme ulemper og fordele, som mange af de andre "normale" LCD/LED tv, da grundopbygningen er ens.

Men denne passive film, kan på ingen måde give hurtigere opdaterings hastighed eller ændre opløsning.

Skærmen kan vel også stadig få mørke plamager, hvis lyslederen, baggrundsbelysningen, kvantefilmen og alle de andre lag, ikke er præcise nok.

Nogle der ved om disse tv er TN eller IPS paneler? da dette muligvis har mere at sige omkring billedet, end med eller uden kvantefilm.

  • 2
  • 0

"»I sidste ende får forbrugerne et fuldstændigt sublimt fjernsynsbillede. Forskellen fra 24 billeder i sekundet til 48, 96 eller op mod 120 billeder i sekundet er fantastisk,«"

24 billeder i sekunder er netop det, der giver mig den gode filmoplevelse som i biografen. Højere framerate virker på mig som om, det er "amatørvideo" eller en tvoptagelse, jeg ser på, så det første der bliver slået fra på et nyt tv, er netop de kunstige ekstra frames. Man kan også sige det på en anden måden, at tv'et helst skal ændre så lidt som muligt på billedsignalet fra afspilleren

  • 5
  • 7

Er det ikke lidt af en tilsnigelse at anprise dem som selvlysende, hvis de kræver bagfra kommende LED-lys for at lyse?

  • 3
  • 1

Intet ord om at teknologien er på højde med Plasma. ang. Sort niveau. Bagrundsbelyst Skærme kan aldrig gengive ægte sort niveau. (allerhøjst et lysegråt nuance) Plasma skærme er stadig det bedste valg for Film entustiasten ;c)

  • 1
  • 0

Hej.

GENERATION 1 AF OLED-TV FRA LG :

Flatpanels har testet generation 1 af OLED-tv fra LG. Denne test linker jeg til. Artiklen blev skrevet maj 2014.

Linket er : http://www.flatpanels.dk/test.php?subactio...

I konklusionen skriver Rasmus Larsen fra Flatpanels.dk ordret :" Vi kan blot gentage, hvad vi har sagt før; OLED er fremtiden. Teknologien kombinerer det bedste fra begge verdener, og LGs flade OLED-TV overgår selv de bedste plasma-tv - på trods af, at det er 1. generation ".

Det er jo en flot ros til dette TV.

Jeg er ikke nørd og jeg kan ikke alle de mange fagudtryk på Flatpanels.dk, så jeg plejer blot at læse indledningen og konklusionen og så skimte afsnittet med billedkvaliteten overfladisk igennem.

Prisen for dette 55 tommers TV var vist ca. 80.000 kr plus minus nogle tusinde. Så prisen var hamrende høj.

GENERATION 2 AF OLED FRA LG :

Jeg har været i Bilka og set generation 2 af OLED-tv fra LG. Det var 55 tommers. Men det er jo svært at vurdere, om det er et godt billed eller ej, som jeg så. For det første manglede jeg at se billedet i et mørkt rum. For det andet er den Bluray-disk, som de afspillede, jo muligvis skræddersyet til OLED-tv. Jeg manglede at se materiale, der ikke var HD.

Så jeg har mere tillid til Flatpanels bedømmelse og test af dette tv. Artiklen er skrevet september 2014.

http://www.flatpanels.dk/test.php?subactio...

Flatpanels giver dette TV en "Top Anbefaling Award" og nævner, at sort er kulsort. Så dem der vil have det så sort som muligt, kan vælge dette OLED-tv.

Denne 55 tommers OLED-tv, som jeg så i BIlka og som Flatpanels har testet, koster 20.000 kr. Det synes jeg er billigt, når man tænker på, at det kun er generation 2.

Dette TV er ikke 4K. Det er kun Full HD.

GENERATION 3 AF OLED FRA LG:

Vi venter stadig på generation 3 af OLED fra LG. Alle disse OLED af trejde generation vil vist få 4K i opløsning. Så her nøjes man ikke mere med Full HD.

Jeg har tjekket 3-4 kilder. De siger, at priserne på 55 tommers fra LG bliver på 30.000 - 40.000 kr. Så det er markant dyrere end 2 generation.

Kærlig hilsen Jan Hervig Nielsen

  • 0
  • 0

»Bagbelysningen, altså LED, er med til at udvaske farverne, mens sort bliver mindre mørk. De tidligere meget populære LCD-fjernsyn har ikke samme problemer, da lysstofrørene ikke har samme negative påvirkning ved farvegengivelsen.«

Sikke en gang sludder og vrøvl. At sort bliver mindre mørk på LCD-skærme har intet med baggrundsbelysningen at gøre. Grunden til at sort ikke er helt sort og kontrasten dermed ikke særlig høj sammenlignet med for eksempel OLED hvor der slukkes helt for lyset når der skal vises sort skyldes selve LCD-krystallenene. Når en LCD-skærm skal vise sort gøres dette ved at lukke LCD-krystallerne så baggrundsbelysningen ikke slipper igennem. Men i praksis slipper der altid lidt baggrundslys igennem LCD-krystallerne selv om de er lukkede og derfor er sort ikke helt sort. Dette har intet at gøre med om baggrundsbelysningen består af LEDer eller CCFLs [Cold-Cathode Fluorescent Lamps] (eller lysstofrør som artiklen kalder det). På LCD-skærme kører baggrundsbelysningen normalt på fuld styrke uanset om skærmen skal vise helt hvidt eller helt sort. Det er LCD-krystsallerne der regulerer lysstyrken af skærmens tre gundfarver (RGB) ved at lukke mere eller mindre hhv. mindre rødt, grønt og blåt lys igennem. Når alle LCD-krystaller for alle 3 grundfarver er helt lukkede skulle skærmen i teorien være helt sort, men der slipper stadig lidt baggrundsbelysning i gemmen og desuden er selve krystallerne ikke 100% sorte. Derfor er LCD-skræme OLED skærme underlegne mht. til sortniveau uanset om baggrundsbelysningen er LED eller CCFL eller for den sags skyld LED med kvanteprikker. For at kompensere for lys der slipper igennem LCD-skærme når det ikke skal gøre det har man på nogle LED-modeller indført såkaldt "local dimming", hvor der skues ned for baggrundsbelyninges styrke i lokale zoner, hvis der er mørkt på skærmen i ca. disse zoner, men perfekt bliver det aldrig, da zonerne er meget større end de enkelte subpixels. Local dimming er ikke mulig med CCFL, men kun med LED. Der findes desuden to former for LED-bagrundsbelysningn, den ene er kantbelysning med linser der leder lyset ind bag skærmen, mens den anden har LED belysningen placeret direkte bag LCD-skærmen uden brug af linser. Kun med LEDer direkte bag skærmen kan man lave ordenligt local dimming, da man ikke på samme måde kan regulere belysningen til helt specifikke LED-zoner med kantbelysning. Desværre er man stort set gået over til kantbelysning på LCD-skærme med LED-belysning (eller såkaldte LED-skærme som de fejlagtig kaldes), for at gøre dem så tynde og billige som muligt.

De nye kavnetprik-TV fra Samsung har også local dimming for at forbedre sortniveauet og dermed også kontrasten. Men det forbedrede sortniveau har intet med kvanteprikkerne at gøre.

Jeg vil anbefale man i stedet læser nedenstående artikel om kvanteprikker i LCD-skærme, da der står en masse sludder i denne Ing.dk artikel. Flatpanles' artikel forklarer meget bedre hvad fordelen ved at anvende kvanteprikker er og hvorfor kvanteprikker stadig har mange begrænsninger sammenlignet med OLED.

Quantum dot skærme forklaret http://www.flatpanels.dk/nyhed.php?subacti...

»Samsung fortalte os specifikt, at deres JS9500 topmodel (der i øvrigt forbedrer kontrast med local dimming som intet har med quantum dots at gøre)«

  • 0
  • 0

Hej.

ER kvanteprikker og nanokrystaller det samme ? Og er dette det samme som Quantom Dots ?

Kærlig hilsen Jan Hervig Nielsen

  • 0
  • 0

Sikke en gang sludder og vrøvl. At sort bliver mindre mørk på LCD-skærme har intet med baggrundsbelysningen at gøre. Grunden til at sort ikke er helt sort og kontrasten dermed ikke særlig høj sammenlignet med for eksempel OLED hvor der slukkes helt for lyset når der skal vises sort skyldes selve LCD-krystallenene. Når en LCD-skærm skal vise sort gøres dette ved at lukke LCD-krystallerne så baggrundsbelysningen ikke slipper igennem. Men i praksis slipper der altid lidt baggrundslys igennem LCD-krystallerne selv om de er lukkede og derfor er sort ikke helt sort. Dette har intet at gøre med om baggrundsbelysningen består af LEDer eller CCFLs [Cold-Cathode Fluorescent Lamps] (eller lysstofrør som artiklen kalder det). På LCD-skærme kører baggrundsbelysningen normalt på fuld styrke uanset om skærmen skal vise helt hvidt eller helt sort. Det er LCD-krystsallerne der regulerer lysstyrken af skærmens tre gundfarver (RGB) ved at lukke mere eller mindre hhv. mindre rødt, grønt og blåt lys igennem. Når alle LCD-krystaller for alle 3 grundfarver er helt lukkede skulle skærmen i teorien være helt sort, men der slipper stadig lidt baggrundsbelysning i gemmen og desuden er selve krystallerne ikke 100% sorte.

Måske kan baggrundsbelysningens spektrum og retningsbestemthed have betydning for hvor meget lys der slipper igennem. Jeg kan dog ikke se hvorfor at de gamle rør typer skulle være bedre end LED baggrundsbelysning. LED baggrundsbelysningen skulle kunne fremstilles, så den er mindst ligeså god som rør typer.

Krystallerne er ikke sorte når de lukker for lyset. De drejer lysets polarisation, og det er polarisationsfiltrene som "bliver sorte", når der slukkes for lyset. Hvor meget der lukkes af afhænger af frekvensen og polaristationsfilterets kvalitet. Belysnings og aflæsningsvinkel betyder også noget, da LCD displayets drejning af polarisationen afhænger af vinklen. Dette påvirker farverne ens.

Som regel slipper mest blåt lys igennem. Den korte bølgelængde er svær for polarisationsfiltrene at blokere helt. Baggrundsbelysningens spektrum kan måske have betydning for hvor meget blåt lys der slipper igennem.

Min erfaring er at LED skærmene er bedre end de gamle rør typer.

  • 0
  • 0

Hej.

Flatpanels er en seriøs hjemmeside, hvor de tester og beskriver forskellige TV med mere. De bruger nogle gange nogle fremmedord, som jeg ikke forstår. Men jeg har alligevel udbytte af at læse lidt derinde i ny og næ.

TEST AF SAMSUNG SUDH :

Flatpanels har lavet en TEST af Samsung SUDH. LInket til TESTEN af det dyre TV er her :

http://www.flatpanels.dk/test.php?subactio...

SUDH har HDR, som er en teknik, der bl.a. giver det som jeg på dagligdags-dansk vil kalde lysere lys og hvid. Men jeg synes nu at skinnende og lyse og hvide ting som en sol er skinnende og lysende og hvid nok på mit TV uden HDR.

Jeg har set Samsung SUDH i aktion i Fona. Men det er svært for mig at danne et pålideligt indtryk i en butik.

LCD OG OLED TV FRA LG HER I 2015 :

Flatpanels har også en artikel om de LCD og OLED TV fra LG, der kommer i 2015. De opdaterer artiklen.

Med hensyn til OLED tv fra LG er der både tale om dyre skærme med 4K og tale om 2 FULL HD skærme uden 4K. Jeg får aldrig råd til de dyre, selvom de vil falde i pris. Det billigste 4K OLED kommer måske til at koste cirka 32.000 kr. ( vejledende pris )

Så jeg er mere interesseret i de 2 FUll HD OLED uden 4K. Et af disse kommer måske til at koste cirka 18.000 kr for en 55 tommer. ( vejledende pris ). Det irriterer mig, at LG ikke laver en 40 tommer skærm Full HD uden 4 K til os fattigrøve.

Linket til LGs LCD- og OLED-skærme her i 2015 kommer her :

http://www.flatpanels.dk/artikel.php?subac...

Kærlig hilsen Jan hervig Nielsen

  • 0
  • 0

Hej EISA AWARDS.

Der er flere mennesker. der er kritiske overfor EISA Awards. Men jeg har altid lagt mærke til disse spændende priser.

Det viser sig at både LGs OLED-tv i ny aftapning samt samsungs SUDH-tv har vundet en pris.

Se linket https://www.eisa.eu/awards/home-theatre-di...

På Flatpanels hjemmeside kan man læse at LG vil investere 57 milliarder indenfor OLED-teknologi til TV og andre ting indenfor de næste 3 år. Det er totalt vanvittigt.

http://www.flatpanels.dk/nyhed.php?subacti...

LG bør lave en 40 tommers OLED uden 4K med kun Full HD til 10.000 kr. Det ville gøre en del mennesker glæde. Ihvertfald vil jeg blive glad.

Kærlig hilsen Jan hervig nielsen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten