Det er endnu mere kompliceret end du måske tror

Jeg påpegede blot at værkerne har forskellig karakteristik, og at man alene af den grund ikke kan lægge en fast grænse (her 12% effektfald) for konstatering af kondens. Ligesom det forekommer mig indlysende, at værkernes varmeproduktion ikke over tid kan overstige forbruget i de tilhørende fjernvarmenet.

Derfor bliver det også nødvendigt at se på det mulige varmeforbrug, når man skal bedømme om NJV monstro kører (del)kondens? Og det er her, jeg ikke kan forestille mig at Ålborg skulle kunne aftage 350-400 MW konstant over længere tid - det svarer jo til noget i omegnen af 3 kW pr. indbygger! Omvendt er værkets elvirkningsgrad så høj, at det må være særdeles konkurrencedygtigt under de nuværende markedsforhold.

@ Jens Otto

Det er endnu mere kompliceret end du måske tror. For har du ikke fjernvarmevand som "køling" så går det naturligvis ud over økonomien. Og samtidig kan det begrænse muligheden for kondensdrift, for selvom de fleste centrale kraftvarmeværker ligger kystnært, så har de også en begrænsning i kølevandstilladelserne, og det er langtfra sikkert at der er direkte sammenhæng med el kondens. Det bliver så den 3. eller 4. faktor du ikke har med i regnestykket. Så det er nok tvivlsom om du nogensinde når til et slutresultat.

Det er sjovt som alle mener at netop jeg har brug for at sætte mig mere ind i materialet...

Indledningsvis kan det være en smule forvirrende at værkernes specifikationer i almindelighed kun angives som maksimal elydelse (& elvirkningsgrad) i kondens samt maksimal varmeydelse. Dvs. man skal vide at disse to ydelser ikke kan forekomme samtidig.

Dernæst: Tabet af elvirkningsgrad/elydelse ved bypass til varme afhænger af kedeltemperatur vs fjernvarmetemperatur vs omgivelsestemperatur/havvand. Værkerne opfører sig derfor ikke ens. Den maksimale varmeydelse på et værk med høj elvirkningsgrad (høj kedeltemp.) er relativt mindre. Omvendt bliver tabet af elvirkningsgrad/-ydelse endnu mindre, så "bytteforholdet" el/varme bliver bedre. For NJV vil jeg således skyde på en elvirkningsgrad tæt ved 42 % ved fuld varmeydelse, mens den for FYV næppe ligger meget over 30%. Det betyder samtidig at tabet i elproduktionen bliver (sådan ca.) hhv. 10% og 20% ved maks. varmeydelse. (Det ville være skønt at have de præcise tal!)

Derfor bliver det også nødvendigt at se på det mulige varmeforbrug, når man skal bedømme om NJV monstro kører (del)kondens? Og det er her, jeg ikke kan forestille mig at Ålborg skulle kunne aftage 350-400 MW konstant over længere tid - det svarer jo til noget i omegnen af 3 kW pr. indbygger! Omvendt er værkets elvirkningsgrad så høj, at det må være særdeles konkurrencedygtigt under de nuværende markedsforhold.

(I øvrigt har jeg et glimrende forhold til Paul-Frederik - også selv om han er "elmand" og jeg er "energimand")

Jens-Otto,

Jeg tror du skal bruge noget mere tid på at sætte dig ind i materialet, men her er et kort forsøg ud fra dine tal på at forklare, hvad der sker: "gennemsnitsydelse 1.171 MWe ( timeydelse fra 983 MWe - 1.436 MWe)" Hvis vi antager, at alle værker leverede maks samtidig, så var der 1.436-300 = 1.171 MW kondenspoduktion, idet Jakob siger at FYV ikke kører kondens. En kulblok taber i runde tal 50 MW el for at producere 500 MJ/s varme, så fuld hammer på varmen koster noget der ligner 12% af maks elproduktion. Kort fortalt går anlægget fra en total effektivitet omkring 40% til noget over 80%. Så kondens er muligt, men dyrt.

Vil man vide noget om elmarkedet er Paul-Frederik Bach's hjemmeside et godt sted at fortabe sig. https://pfbach.dk/4_aartier.pdf har på side 6 et strygejernsdiagram, det viser produktionsmulighederne på de her enheder.

Jeg har været ansvarlig for at optimere den her type anlæg... det er ikke let at gennemskue, men der er næppe tale om "store mængder kondens" i december.

Ja, og det stopper givetvis i aften når elprisen falder. Det er kun naturligt.

Men det glæder mig da, at du har opdaget at blok 4 kører!

Og så kan jeg ikke nære mig for at bemærke at den helkondenserende Studstrup blok 4 har kørt siden siden eftermiddag 21.dec. - det meste af tiden for fuld skrald.

@ Jens Otto

De sidste par dage er det nu kun blevet til omkring 60 MW

Og så kan jeg ikke nære mig for at bemærke at den helkondenserende Studstrup blok 4 har kørt siden siden eftermiddag 21.dec. - det meste af tiden for fuld skrald.

alle 3 har uden tvivl leveret varme samtidig

Alle værkerne er mig bekendt konstrueret som "udtagsværker", "bypass-værker", og hvad de ellers blev kaldt af elfolkene. Dvs. er konstrueret til primært at producere el, mens varmeproduktionen fremkommer ved at bypasse lavtryksturbinen med større eller mindre andele af dampen, alt efter varmebehovet. Samtidig falder el-ydelsen selvsagt tilsvarende. Den del, der går igennem lavtryksturbinen (dvs. ikke bypasses) regnes som kondens.

Det lyder rimeligt at FYV kører 100% bypass (ældste værk, masser af gartnerier etc.), men det har stensikkert ikke været tilfældet for ESV & NJV. De har netop lavet så meget strøm som muligt, og så meget varme som nødvendigt. Dvs. præcis den "delkondens", de er konstrueret til.

Og man må da også sige: Hvorfor ikke, med elpriser på op til 4.000 kr/MWh? For Ålborg vil jeg da f.eks. antage at indtjening på el bruges til at reducere varmeprisen.

Maks. ydelsen for NJV + ESV + FYV er 1.226 MWe (kondens). Denne ydelse falder så snart der leveres varme.

@ Jens Otto

Få så skægget ud af postkassen. FYV må ikke køre kondens og alle 3 har uden tvivl leveret varme samtidig.

Henrik:

Under alle omstændigheder er der næppe tale om "store mængder kondens" i december.

Biomasse: 7,4 GWh -> gennemsnitsydelse 308 MWe (meget jævn produktion)

Kul: 28,1 GWh -> gennemsnitsydelse 1.171 MWe ( timeydelse fra 983 MWe - 1.436 MWe)

Maks. ydelsen for NJV + ESV + FYV er 1.226 MWe (kondens). Denne ydelse falder så snart der leveres varme.

Dvs. jeg kan kun få pengene til at passe med tilskud fra Studstrup blok 4 (360 MWe kondens) og de tre andre værker overvejende i delkondens - alternativt skulle de jo løbende have leveret op mod 1,5 GW varme, hvilket forekommer ret astronomisk ift. de tilhørende forsyningsområder (sammenlign med bio, der dækker varmeforsyningen i Århus + Skærbækværket)

Jakob, Vedr. træpiller på Strudstrup er vi på en måde enige. Du siger:

Og har stadig en kontrakt med Ørsted om levering af varme produceret på træpiller frem til 2030

Fjernvarmen i Aarhus, som 95 procent af byens indbyggere har glæde af, vil efter planen blive produceret uden brug af træpiller efter 2030

Maks den dag var ESV 390, NJV 397, FYV 300 MW. Du har ret i at 360 MW ikke er garanteret kondens, men min tommelfingerregel skal nok passe. Under alle omstændigheder er der næppe tale om "store mængder kondens" i december.

SKV (gas), NJV, ESV og FYV er alle lige over 400 MW i kondens ved overlast, er de tre sidste ikke stadig på kul? Med de fremløbstemperaturer de har nu skal 360 MW nok passe som indikator for kondens. I denne sæson er det næppe mange timer der er råd til at smide varmen og være rent elværk.

@ Henrik

Så har jeg måske misforstået dit indlæg. Jeg antog at du mente at ved over 360 MW el produktion, så var det sikkert at der kørte kraftværker på kulkondens? Og det er ikke tilfældet. FYV er stadig på kul, men må ikke køre kondens. (men kan stadig producere mere end 360 MW) Studstrup 4 kan køre på kul, men så kun kondens, fordi AVA har kontrakt på ikke at skulle have varme fra kul. Og Ørsted har en politik om ikke at ville bruge kul (andet de beordres eller priserne bliver så høje at politikken tilsidesættes)

Hej Jakob,

Det passer så ikke helt, jeg tjekkede den 21. december , og både Esbjerg og Aalborg havde nogle timer i kondens. https://m-transparency.entsoe.eu/generation/r2/actualGenerationPerGenerationUnit/show?name=&defaultValue=false&viewType=TABLE&areaType=BZN&atch=false&dateTime.dateTime=21.12.2021+00:00|CET|DAYTIMERANGE&dateTime.endDateTime=21.12.2021+00:00|CET|DAYTIMERANGE&dateTime.timezone=CET_CEST&dateTime.timezone_input=CET+(UTC+1)+/+CEST+(UTC+2)&area.values=CTY|10Y1001A1001A65H!BZN|10YDK-1--------W&masterDataFilterName=&masterDataFilterCode=&productionType.values=B01&productionType.values=B02&productionType.values=B03&productionType.values=B04&productionType.values=B05&productionType.values=B06&productionType.values=B07&productionType.values=B08&productionType.values=B09&productionType.values=B10&productionType.values=B11&productionType.values=B12&productionType.values=B13&productionType.values=B14&productionType.values=B20&productionType.values=B15&productionType.values=B16&productionType.values=B17&productionType.values=B18&productionType.values=B19&dv-datatable_length=50

SKV (gas), NJV, ESV og FYV er alle lige over 400 MW i kondens ved overlast, er de tre sidste ikke stadig på kul? Med de fremløbstemperaturer de har nu skal 360 MW nok passe som indikator for kondens. I denne sæson er det næppe mange timer der er råd til at smide varmen og være rent elværk.

Jo. Jeg ved det faktisk.

@ Jens Otto

Jeg er vild imponeret ?
Men til info, så arbejder jeg ikke for Ørsted, og Affald Varme hedder stadig Affald Varme frem til 1. marts. Og har stadig en kontrakt med Ørsted om levering af varme produceret på træpiller frem til 2030.

Så faktisk så vidste du slet ikke noget om det du udtalte dig om. Selvom alle oplysninger er frit tilgængelige på nettet.

https://www.affaldvarme.dk/om-os/nyt-navn

https://www.affaldvarme.dk/om-os/presse-og-medier/pressemeddelelser/09-06-21-presse-aarhus-siger-farvel-til-traepillerne-efter-2030

Jeg er blot en stakkels energimand, der kun kunne regne ud at produktionstallene for centrale værker umuligt kunne passe uden store mængder af kondens. Det er skønt at se det blåt på hvidt.

Du skal læse hvad Henrik skriver. Alene et af de centrale kraftvarmeværker på kul har større el kapacitet end 360 MW. Og dette værk kører ikke kondens drift.

Det fik du så heller ikke rigtig fat på.

..tjek de danske kraftværkers kørsel på Entso-E transparency platform. Er de over 360 MW kan man godt regne det som kondens

Jeg er blot en stakkels energimand, der kun kunne regne ud at produktionstallene for centrale værker umuligt kunne passe uden store mængder af kondens. Det er skønt at se det blåt på hvidt.

Der skal mere end én vejrudsigt til, på den side har jeg pt 12 parametre,det er ikke nok. Der er forskel på forbruget fra dag til dag, osv osv, mit projekt er et dejligt nørdeprojekt, hvor jeg til stadighed bygger på.

Men det var da rart at vide at du arbejder for Ørsted. Så ved du rimeligvis også, at Affald-Varme Århus (nu "Kredsløb") har besluttet at droppe træpillerne af miljøhensyn.

@ Jens Otto

Det fik du så heller ikke rigtig fat på.

Jens-Otto, din stedfæstelse af Jakob Storm-Rasmussens arbejdsplads er tæt på at være det mest kvalificerede indlæg du har leveret i denne tråd. Måske du skulle læse lidt mere op?

Hvad angår kulkondens, så tjek de danske kraftværkers kørsel på Entso-E transparency platform. Er de over 360 MW kan man godt regne det som kondens

Mvh Henrik

Fra dit eget link, står der jo netop "kul uden for varmesæsonen" Som bekendt er december ikke uden for varmesæsonen !

Man kan også vælge at hæfte sig ved det ministerielle notat: "....når markedsprisen gør det attraktivt". For det er præcis det, der er aftalt.

Men det var da rart at vide at du arbejder for Ørsted. Så ved du rimeligvis også, at Affald-Varme Århus (nu "Kredsløb") har besluttet at droppe træpillerne af miljøhensyn.

Nu erindrer jeg jo ikke lige at du har strøet om dig med konkrete oplysninger, ud over af typen "jeg ved at....".

@ Jens Otto

For mig er det meget konkret, når det er min arbejdsplads ?

Til din påstand kan jeg f.eks. henvise til:</p>
<p><a href="https://8541.dk/nyhedsvisning/65-erhverv/9..">https://8541.dk/nyhedsvis…;.

Fra dit eget link, står der jo netop "kul uden for varmesæsonen" Som bekendt er december ikke uden for varmesæsonen ! ?

Jeg er i sandhed uvidende på dette punkt og er selvfølgelig enig med dig, men kan du ikke bruge vejrudsigten?

Nu må du snart komme med noget konkret. For ganske vist har du ret i at det er blok 3 der er ombygget, Men Ørsted har også en grøn strategi, og der har ikke været brugt kul på blok 4 siden.

Nu erindrer jeg jo ikke lige at du har strøet om dig med konkrete oplysninger, ud over af typen "jeg ved at....".

Til din påstand kan jeg f.eks. henvise til:

https://8541.dk/nyhedsvisning/65-erhverv/960-slut-med-kul-pa-studstrupvaerket-fra-2023

Vi får så se om den målsætning holder. I den nuværende situation forekommer det ret utroligt, om Ørsted skulle kunne modstå fristelsen til at tjene nogle hurtige penge - næsten lige så utroligt som at jysk-fynske varmekunder under centrale kraftværker skulle være i stand til at levere en last på 3-4 GW ved høje elpriser.

Godt nok har den ministerielle sættenisse været på spil (det er blok 4, der kører kulkondens), men budskabet er klart. Og "attraktiv markedspris" må siges at være ofte forekommende for øjeblikket.

@Jens Otto

Nu må du snart komme med noget konkret. For ganske vist har du ret i at det er blok 3 der er ombygget, Men Ørsted har også en grøn strategi, og der har ikke været brugt kul på blok 4 siden.

nu hvor Ensted er blevet nedlagt, skal nogen jo være omladningsplads for pramme

...og Studstrupværkets blok 3, som producerer el (uden varme) på kul, når markedspriserne gør det attraktivt.

Godt nok har den ministerielle sættenisse været på spil (det er blok 4, der kører kulkondens), men budskabet er klart. Og "attraktiv markedspris" må siges at være ofte forekommende for øjeblikket.

P.t. er planen at lukke blokken engang i 2023. Om det så faktisk sker må tiden vise.

I øvrigt har de da stadig kul i Studstrup (de havde sågar brand i en kulmølle i foråret)

Jens-Otto - nu hvor Ensted er blevet nedlagt, skal nogen jo være omladningsplads for pramme

Man kan vel formode at der er tale om Nordjyllandsværket?

Jens-Otto - du burde sætte dig bedre ind i tingene, hvis du vil deltage her

https://www.linkedin.com/in/jakob-storm-rasmussen-ba20a715/?originalSubdomain=dk

Jeg sidder en hundrede meter fra over 400 MWe kapacitet på kul, der ikke har kørt en eneste time kondens

I øvrigt har de da stadig kul i Studstrup (de havde sågar brand i en kulmølle i foråret). Og her må kul udelukkende anvendes til kondens, idet kraftvarmeproduktion skal ske på bio/træpiller. Varmeforsyningen i Århus skal jo være CO2-fri....

Øhh? Du er godt klar over at man kun nedregulerer vindmøller når der er overskudsproduktion, ikke?

Hvis det på et tidspunkt ender med at vi nedregulerer hvad der svarer til 15% af årsproduktionen vil jeg personligt klappe i hænderne. Det bliver det år min elregning bliver den laveste nogensinde.

Ergo har der været tale om kondens. (Igen: Sammenlign med Øst. Der kan man se varmestyret produktion)

@ Jens Otto

Det begynder at være lidt irriterende med dine løse påstande. Jeg sidder en hundrede meter fra over 400 MWe kapacitet på kul, der ikke har kørt en eneste time kondens, og jeg mener at have rimelig kendskab til hvprdan i hvert fald en af mine kolleger producerer. Så vil du dokumentere dit udsagn ?

Ren logik. Elproduktionen følger elprisen, det gør varmeforbruget ikke. De tilhørende fjernvarmeområder kan ikke på nogen måde have aftaget 3-4 GW varme gennem længere tid. Ergo har der været tale om kondens. (Igen: Sammenlign med Øst. Der kan man se varmestyret produktion)

Det totale forbrug af elværkskul i 2020 blev iflg. energistyrelsens månedsstatistik allerede nået i september, og siden da har kulforbruget med tilhørende elproduktion været langt større end sidste år pga. de høje elpriser

Jeg tror du skal læse lidt grundigere i energistatestikken.

Kulforbruget er ganske rigtigt højere i år end sidste år, men det samme er biomasse og træforbruget. begge dele drevet af at antallet af graddage har været større i år. Det har ganske enkelt været koldere.

Vindproduktionen vil sandsynligvis falde, idet nedreguleringer i Vest vil mere end kompensere for Kriegers Flak i Øst,

Øhh? Du er godt klar over at man kun nedregulerer vindmøller når der er overskudsproduktion, ikke?

Lige pt ser det ikke ligefrem ud til at være problemet...

Hvis den samlede elproduktion fra vindmøllerne ender med at være lav i år vil det være fordi det blæser mindre. Ikke fordi det blæser mere. Nedregulering er en afrundingsfejl i det regnestykke.

Hvis det på et tidspunkt ender med at vi nedregulerer hvad der svarer til 15% af årsproduktionen vil jeg personligt klappe i hænderne. Det bliver det år min elregning bliver den laveste nogensinde.

kig på <a href="http://www.emd.dk/el/">www.emd.dk/el/</a&gt;

@ Jens Otto

Det siger intet om din påstand om kondens. Jeg ved, at 2 ud af 3 tilbageværende centrale kulkraftværker ikke har kørt kondens, så jeg er selvfølgelig interesseret i hvor du finder "stor kondens-produktion"?

kig på www.emd.dk/el/

I november og december har de centrale værker i DK-Vest i lange perioder leveret i omegnen af 1,5 GW. Det er ensbetydende med stor kondens-produktion, og kondens betyder kul.

@Jens Otto

Kan du verificere den påstand ?

Der fik du mig....

I 2019 & -20 var det faktisk ikke tilfældet (længe leve træpillerne), men her i 2021 tror jeg nu nok at kullet skal komme tilbage på sin gamle, hæderkronede plads. Det totale forbrug af elværkskul i 2020 blev iflg. energistyrelsens månedsstatistik allerede nået i september, og siden da har kulforbruget med tilhørende elproduktion været langt større end sidste år pga. de høje elpriser.

I november og december har de centrale værker i DK-Vest i lange perioder leveret i omegnen af 1,5 GW. Det er ensbetydende med stor kondens-produktion, og kondens betyder kul. Ved sammenligning med det "pille- & flis"-orientrede DK-Øst er forskellen endog meget påfaldende. Indtil videre er der vist ingen, der drømmer om at køre kondens på piller (og Herren være lovet for det!)

Men det bliver spændende at se reaktionerne, når årsresultatet for -21 gøres op. Vindproduktionen vil sandsynligvis falde, idet nedreguleringer i Vest vil mere end kompensere for Kriegers Flak i Øst, mens emissionerne vil stige pga. øget kulforbrug.

Det er den situation vi kan blive låst i flere år fremover, dels pga. "Atom- & Kohleausstieg", dels pga. stadig mere regulering af møller (nemt for energinet.dk, billigt for tyskerne - og skidt for klimaet).

Til gengæld har man så opnået at kul her først i 20'erne næst efter vind er den største kilde til elproduktion i DK. Det er derfor lykkedes at holde emissionerne på et pænt højt niveau, samtidig med at DK - pånær perioder med høj vind - er i stort, permanent underskud med elproduktion.

Mener Du Kulstof med efterfølgende urent og primsignet CO2?

Til gengæld har man så opnået at kul her først i 20'erne næst efter vind er den største kilde til elproduktion i DK.

Det lyder spændende. Kan du ikke pege på en kilde til det udsagn?

"Grøn el" og "sort naturgas" udtrykker tilsyneladende den foreliggende virkelighed for enhver politiker. F.eks. er elbiler og varmepumper derfor éntydigt "grønne", og skal støttes.

Det burde af samme grund komme bag på de samme politikere at de nuværende tårnhøje elpriser netop skyldes høje naturgaspriser. Qua ovenstående burde en sådan sammenhæng jo ikke eksistere!

Det gør den da heller ikke i blæsevejr! Her ses til gengæld kraftig nedregulering af møller (18.dec. op til 1,5 GW), samtidig med betydelig termisk produktion, der givetvis er forårsaget af behov for fjernvarme. Generelt er brændselsforbrug til varmeproduktion i disse situationer absurd, her kunne en flok dyppekogere/elkedler gøre underværker, og det til en langt lavere pris end PtX, HVDC osv.

Banal fleksibilitet af denne art er tilsyneladende fuldstændig forsvundet fra systemtænkningen, til trods for at den - i modsætning til højspændingsforbindelser - kan gennemføres hurtigt og billigt.

Men betalingsvilligheden er tilsyneladende stor. Hvor det f.eks. tidligere ville have forekommet naturligt at supplere et kraftvarmeværk med en varmepumpe for at vinde fleksibilitet & virkningsgrad, der erstatter man nu værket med en større varmepumpe - og mister fleksibilitet. Naturgassen til værket er jo "sort".

Til gengæld har man så opnået at kul her først i 20'erne næst efter vind er den største kilde til elproduktion i DK. Det er derfor lykkedes at holde emissionerne på et pænt højt niveau, samtidig med at DK - pånær perioder med høj vind - er i stort, permanent underskud med elproduktion.

Nu kommer så tyskerne med deres "Atomausstieg" og "Kohleaustieg". Det skal nok blive sjovt! Lokalt synes det allerede som om en del DK-kulkraft er pakket ud af mølposen, men i det større europæiske perspektiv vil div. gasturbine-leverandører få kronede dage.

Forestillinger om at PtX inden for en overskuelig fremtid vil kunne kompensere for de tilhørende tab af system-effektivitet forekommer meget idealiserede. Og absurde, hvis man forestiller sig PtX som energi-backup, samtidig med at naturgas stadigvæk bruges som råvare til f.eks. gødningsproduktion.

Hvis DC leveringen fra energiøerne skal kunne styre noget, så må de altså også kunne skrue op, og det betyder at de ikke kan tillades at køre med maksimal effekt. Er det en del af konceptet?

Hvis DC-forbindelserne ikke er 100% udnyttede, så kan man bruge inertien i møllerne, selvom de ikke er synkront koblet ind. Elektronikken kan kortvarigt sættes til at trække mere strøm ud af generatorerne end der er vind til.

Handelsselskaber og private må godt opsætte batterianlæg og handle med strøm, men DSO'er og TSO'er må ikke... Dvs at batterianlæg ikke forventes at medvirke til løsningen af udfordringer i elnettet.

Det undre mig også at batterier, der er i rivende udvikling, ikke nævnes. Måske man ikke vil opgive sit monopol.

Begrundelsen er at DSO'en ikke må handle med strøm og derfor ikke må lade batteriet op når der er plads i nettet og aflade når der er kapacitetsproblemer.

Med de afgifter der er på el i Danmark er der derfor reelt kun et marked for private og ødrift... Med mindre batteriet sidder i en elbil og samtidig er fritaget for afgift...

Der er dog en midlertidig dispensation hvis DSO'en vil gennemfører projekter med batterier, for at få marked igang...

Det undre mig også at batterier, der er i rivende udvikling, ikke nævnes. Måske man ikke vil opgive sit monopol.

Ved vinterhøjtryk vil der mangle både sol og vind og det er værd at huske på, at bare vinden løjer af fra 10 m/s til 8 m/s, så halveret vindproduktionen. Så derfor kommer valget til at være russisk gas, hvis vi vil undgå strømsvigt eller brownouts.

@Jesper

Som altid dine egne antagelser uden at skelne til virkeligheden. I tilknytning til gastransmissionsnettet er der i Danmark to underjordiske naturgaslagre (Lille Torup og Stenlille), som har lagerkapacitet til flere måneders gasforbrug, afhængig af årstiden. Fyldes de med biogas, så kan russerne beholde deres naturgas.

"De høje VE-andele i elsystemet vil alt andet lige falde, i takt med at flere fabrikker og fjernvarmeværker piller kedlerne ned og i stedet sætter strøm til produktionen."

"Stationerne har den fordel, at de kan styre effekten digitalt og dermed overtage kraftværkernes opgave med at balancere frekvensen i vekselstrømsnettet."

Det første kan man måske godt forstå på en eller anden måde, selvom det også kunne betyde mere fossilkraft totalt, selvom det stadig er en lille andel af det hele. Var det meningen?

Hvis HVDC stationerne skal kunne styre noget, så må de nødvendigvis også kunne skrue op for den leverede effekt, for alle kan skrue ned når som helst. Hvis DC leveringen fra energiøerne skal kunne styre noget, så må de altså også kunne skrue op, og det betyder at de ikke kan tillades at køre med maksimal effekt. Er det en del af konceptet?

De roterende maskiners styrke ligger netop i at de leverer hvad der kræves i øjeblikket, det tager noget tid før de bremses mærkbart, og så kan man nå at øge dampmængden inden det går galt. En møllepark skal altså have noget overskud at kunne levere øjeblikkeligt, hvis det skal fungere på samme måde.

Kravene til opstartstrømmen kan være så stort, at en gen-opstart kan blive tæt på umulig.

FQ - man kan da altid udkoble transformere helt nedtil 0,4kV nettet, og genindkoble derfra

Det er en risiko som jeg har med i mine overvejelser. Der er mulighed for lappeløsninger i form af store batterienheden. De kan forhinder en hurtig dominoeffekt, men de kan kun udskyde en total nedlukning i måske 2 til max. 4 timer. Efter et dansk eller europæisk nedbrud, som har varet i 24 timer og som mest sandsynligt sker i en periode med hård frost, vil det være op ad bakke med at starte strømforsyningen op igen. For i hver enkelt villa vil der være tændt for strømforsyningen til varmepumpen OG for opladeren til el-bilen. Opstartstrømmen vil derfor være den dobbelte sammenlignet med "normal" forbruget. 10 år ud i fremtiden skal opstartstrømmen være en faktor 4 større end "normal" effekt-forbruget pr "2021". Kravene til opstartstrømmen kan være så stort, at en gen-opstart kan blive tæt på umulig. Både i Danmark og evt. i hele europa. Mine forholdsregler mod denne situation vil være: 1) Beholder min benzinbil. Så kan jeg køre bil i 30 dage. 2) Beholder mit gasfyr, for at forbedre mine muligheder for at kunne opvarme huset. 3) Ombygger min elinstallation, så huset kan køre i ø-drift og anskaffer en dieselgenerator på min 2kW, som kan strømforsyne mine el-installationer. 4) En olietank til 30 dages drift af dieselgeneratoren. Punkt 1-til 4 er alle billige forholdsregler, men de kan give mig en forøget sikkerhed mod et "Blackout" af mit hus. Spar mig for de sædvanlige åndssvage tommelfingre. Hvis du synes at mit indlæg er relevant for debatten, så bidrag i stedet for med et fornuftigt indlæg.

Det kan godt betale sig at læse Ingeniøren:</p>
<p>Energimangel: Norske politikere vil reducere eksport af strøm til EU

Men altså, ikke nogen officiel udmelding, bare nogle politikere der vil have nogle billige stemmer...

Ikke et ord om batterier? Hvornår må jeg med husstandsbatteri og elbil hjælpe elnettet. Hvornår må Energinet, Nordlys osv. Installere batterier i +100 MWh skala, uden at vi skal betale afgifter både når vi køber og sælger strømmen?

Batterier er blevet så billige at vi ikke kan komme udenom dem i fremtidens elnet, men det kan man åbenbart i Danmark.

Bare private elbiler vil I 2030 være nok til at holde Danmark kørende i op til 4 timer. Vi private skal have lov til at hjælpe. Central regulering virker ikke i fremtiden når vi alle har hver vores solceller og batterier. Så lad os da hjælpe systemet så vi alle kan sparer penge på fremtidens grønne elnet.

Det kan godt betale sig at læse Ingeniøren:</p>
<p>Energimangel: Norske politikere vil reducere eksport af strøm til EU

Jesper - hvad tror du Michael mener med: " Altså det officielle Norge" ?

Hvornår har Norge meldt dette ud? Altså det officielle Norge?

Det kan godt betale sig at læse Ingeniøren:

Energimangel: Norske politikere vil reducere eksport af strøm til EU

Norge har annonceret, at de vil begrænse deres eksport af vandkraft, da de har bruge for mere af den selv.

Det er særdeles optimistisk, at regne med at al gassen i det danske gasnet bliver PtG gas i 2045 og at decentrale gasfyrede værker udelukkende komme til at køre på PtG gas. Lige nu lukkes der en masse kernekraftkapacitet i Europa i Tyskland, Belgien og Sverige. Samtidigt hermed ønsker Tyskland også at lukke deres kulfyrende værker og Norge har annonceret, at de vil begrænse deres eksport af vandkraft, da de har bruge for mere af den selv. Det, sammen med en større afhængighed af sol og vind vil medføre situationer, hvor der kommer til at mangle grøn strøm i elnettet. Ved vinterhøjtryk vil der mangle både sol og vind og det er værd at huske på, at bare vinden løjer af fra 10 m/s til 8 m/s, så halveret vindproduktionen. Så derfor kommer valget til at være russisk gas, hvis vi vil undgå strømsvigt eller brownouts.

En bedre løsning ville være at bygge HTGR 4. generations reaktorer, som den russiske BN-800, de vil være særdeles fleksible, idet de kan producere strøm, når der er behov for det eller direkte producere brint med varme med svovl-jod cyklussen:

1. I2 + SO2 + 2 H2O varme → 2 HI + H2SO4 (120 °C)
2. 2 H2SO4 varme → 2 SO2 + 2 H2O + O2 (830 °C)
3. 2 HI varme → I2 + H2 (450 °C)

Netto-reaktion: 2 H2O → 2 H2 + O2

En af udfordringerne i elektrificeringen er, at man kun kender elpriserne en dag frem. Prisprognoser findes, men er ikke tilgængelige for menigmand. Hvis man skal lade elbilen én gang ugentligt, er der ikke et prissignal tilgængeligt. Jeg prøver i al beskedenhed at løse det problem og offentliggør resultaterne på facebook.com/elforbrug