Nu ruller bredbåndsmillionerne: 3.900 adresser får hver 24.000 kr.
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu ruller bredbåndsmillionerne: 3.900 adresser får hver 24.000 kr.

Illustration: RAH Fiberbredbånd

Den statslige bredbåndspulje, der i år beløber sig i 102 mio. kr., er nu blevet uddelt til modtagere over hele landet, som har søgt om hjælp til at forbedre dårlige internetforbindelser.

Illustration: Nanna Skytte

I alt 3.928 adresser har fået del i pengene og modtager således gennemsnitligt 24.000 kr. til at installere en internetforbindelse på mindst 100/30 Mbps. Derudover skal hver adresse mindst betale 2.000 kr. for forbindelsen.

Alle danskere med en forbindelse på under 10/2 Mbps kan søge, men større sammenslutninger af naboer og adresser med endnu dårligere forbindelse har endnu større chancer for at modtage støtte.

Læs også: Regeringen mere end fordobler årets bredbåndspulje – men pengene kan stadig ende i København

Støttebeløbet var oprindeligt på 40 mio. kr. i år, ligesom det er planlagt til at være i 2018 og 2019. I november blev beløbet imidlertid forhøjet som følge af en politisk aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti. De 102 mio. kr., der nu er uddelt, dækker to tredjedele af det beløb, der er blevet søgt for, oplyser Energistyrelsen.

I alt havde 5.700 adresser søgt om tilskud på 150 mio. kr.

Læs også: Endnu en gang: Danskere flokkes om halveret bredbåndstilskud

Sommerhuse og byer får tilskud

Igen i år er sommerhusområder og byområder repræsenteret i modtagerne af bredbåndspuljens millioner. Det til trods for, at politikere fra flere partier tidligere på året har udtrykt kritik af begge grupper modtagere.

I år er det ligesom sidste år omkring ti procent af de støttede adresser, der er sommerhuse, ligesom omkring ti procent ligger i byzone. De øvrige 80 pct. ligger i landzone, viser beregninger fra styrelsen.

Læs også: Elendigt bredbånd: Selv Amalienborg kan få støtte

Efter tildelingen i dag skal puljen evalueres inden politikerne tager stilling til om de i alt 80 mio. resterende kroner, der er afsat i puljen, fortsat skal uddeles over de næste to år og om kriterierne i puljen skal ændres.

Netop en ændring af kriterierne har energi- forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt tidligere lagt op til over for Ingeniøren.

»På baggrund af den kritik, der er rejst, er jeg klar til at se på, om vi kan indrette puljen på en anden måde. Vi kunne for eksempel se på kommunestørrelse, så puljen kun er for kommuner under en vis størrelse. Der vil udfordringen være, at der faktisk også er nogle store kommuner, der har små landsbyer, hvor dækningen ikke er så god. Vi kigger på det, og jeg er åben for at tale med de partier, der står bag teleforliget og bag finansieringen af puljen,« sagde han i juni til Ingeniøren.

Læs også: Minister vil holde bredbåndsmillioner ude af København

Det forekommer ikke økonomisk fornuftigt at bruge over 20.000 kr pr. husstand når der er mobilt bredbånd til rådighed. På 4G opnår jeg ude på landet nord for Roskilde 20-50 Mbit/s up og download og på 4G+ 100-150 Mbit/s. Jeg kan streame masser af TV på et abonnement med 100 GB pr. måned. Få km fra min bopæl har man fået del i de offentlige midler til at grave fiber ned til nogle landsbyer.

Skulle der mangle mobilt bredbånd er det nok billigere at opstille et par antennemaster. Det samme kan gøres hvis kapaciteten på de eksisterende master bliver opbrugt. 5G er kun få år ude i fremtiden og det gør kun mobilt bredbånd mere konkurrencedygtigt.

Mvh. Palle.

  • 5
  • 4

Da de store udbydere af fiber ikke kan lægge rentabelt fiber ud i tyndtbefolkede områder, er det meget fint, dette alligevel kan lade sig gøre på denne måde.
Initiativet kan sikre, at de virksomheder, der ligger her på landet kan forblive her.
(gårde med foder-dyrkningsprogrammer, små produktionsvirksomheder og huse, der skal sælges til brug for nogen, der også skal kunne have en hjemmearbejdsdag eller skolebørn med computer).
Da Staten er gået over til at forvente digital brug fra befolkningen, er det vel en naturlig ting at støtte op om mulighederne for, at man kan deltage i den nye teknologi.
Her er den store afstand på landet en hindring for fiber, der her koster i gennemsnit 30-40.000,- pr. tilslutning.

Der er vilkårene her i lander, hvor jeg bor.

  • 4
  • 4

Må jeg nævne, at en masts kapacitet ødelægger sig selv med sin succes!
Hvis man kan sende 1 GB fra en mast, kan 1000 tilsluttede bringe hastigheden ned på 1 Mb ved samtidig brug - og set fra udbyders side er det lokkende at tilslutte mange brugere.
Fiber har så langt man kan se, ingen begrænsninger, idet ET fiber kan sende langt større mængder data, idet man kan sende i forskellige farver igennem det samme fiber, og i hver farve få den fulde hastighed.
Da der ligger flere fibre i et kabel, er der en både fremtidssikret som sikkerhedsmæssig fordel i fiberen, der ikke forvitres af atmosfæren som en mast.

Og Nianet kan ikke forsvare for sine ejere at lægge fibernet ude på landet, hvor det ikke er rentabelt, med mindre der var en supplerende ordning som bredbåndspuljen -
Der er helt sikkert plads til begge parter - også de små lokale projekter med ildsjælene, der søger projekterne i Bredbåndspuljen - og så Nianet, der kan skabe sig en god og stor forretning i de tættere bebyggede områder.

  • 6
  • 5

Det er korrekt, at hvor mobilt bredbånd findes, så er det måske hurtigt. Men der er bestemt (mange) steder, hvor der enten ikke god dækning, eller hvor hastigheden bliver til telefon-only.

Der er næppe, fordi der er forskellige udbydere, lavet en overordnet business case for en optimal løsning - som jo også kan være lokaliseret trådløst bedbånd, med eet kabel/fiber eller eet link, eller udbygning af eksisterende antenner.

De to konkrete tilfælde jeg kender til, er begge uden mulighed for kobber-internet eller trådløs internet. Så de har søgt, og fået, tilskud til etablering. Men de nævnte tilskudsbeløb lyder godt nok store.

TV viste en virksomhed, som var afhængig af hurtig internet, men på trods heraf havde valgt et domicil midt i en skov langt fra alt muligt. Er det VIRKELIG en ret at have hurtigt bredbånd - for enhver pris ?

Man kan sige gode ting om et liberalt marked, uden monopol, men en optimering var nok på sin plads.

  • 6
  • 0

Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår det: Når man køber et hus på landet, koster det kun en brøkdel af husene i byen - netop fordi det ligger langt væk fra alting (og tilsvarende lavere ejendomsskat). Hvorfor skal skatteydernes så betale for at bringe bredbånd frem til disse husejere? I prisforskellen på husene er der jo rigelig plads til at betale de 24.000 kr., der i gennemsnit bliver givet i tilskud.

Jeg kunne forstå det, hvis der i det mindste var et vækstfremmende initiativ i det, men gravemaskinerne i Danmark har som bekendt rigeligt at lave for tiden uden kunstige projekter, der ikke er rentable i sig selv.

  • 8
  • 4

På Norddjurs har de fået kr.68.500 per husstand.

Som jeg skrev, så er jeg mere optaget af, om det er en kassetænkning som gør, at der ikke laves mere intelligente, delvis trådløse, løsninger - som burde være billigere.

Men jeg håber da, at der ved enhver ny byggemodning, hvor der laves kloak (separeret forhåbentlig), brugsvand, el og måske også fjernvarme, OGSÅ kræves fibernet.

  • 1
  • 1

Men der er bestemt (mange) steder, hvor der enten ikke god dækning, eller hvor hastigheden bliver til telefon-only.

Man kan gøre rigtigt meget selv, for ret små penge, hvis man eller vil. Jeg taler af praktisk erfaring. Grundet min hobby, orienteringsløb, har jeg jævnligt brug for at opnå internetforbindelse fra "dybt inde i de mørke skove". Tæt på de steder hvor TDC's dækningskort er hvidt (ingen forbindelse). Det drejer sig blandt andet om midt i Grib Skov og i Stenholt Vang. I det sidst nævnte tilfælde siger TDC 5 -10 Mbit udendørs. Ved hjælp af en så kaldt log-periodisk (bredbånds) retningsantenne, pris ca. 600,- kr, en teleskopflagstang på 6 m, ca. 400,- kr og lidt teltbarduner var det muligt at opnå en download rate på 35 Mbit. Det er således absolut muligt at opnå en god forbindelse for en ganske beskeden pris. Det er selvfølgelig ikke tilstrækkeligt at sætte den modtagne bredbånds-router op på sofabordet / skovbunden. Der skal laves en installation og der skal sættes en retningsantenne op udendørs. Det svarer nogenlunde til at sætte en TV- antenne op, men værre er det altså ikke.
Teracom, der drifter sendemasterne DR bruger, kan også levere løsninger til professionelle. Det er nok lidt over det normale budget til en privat husstand men ikke urimeligt for en erhvervsvirksomhed.

  • 5
  • 0

Hvis man kan sende 1 GB fra en mast, kan 1000 tilsluttede bringe hastigheden ned på 1 Mb ved samtidig brug

Den situation analyserede den gode danske telefoningeniør Erlang for længe siden. Det er hans beregninger der er brugt til at dimensionere antallet samtidige linjer på en telefoncentral. I praksis vil brugerne normalt opleve ca. 30 Mbit/s båndbredde, med mindre de alle streamer samtidigt. Hvis vi taler om 1000 brugere indenfor det område som en mast normalt kan dække (ca . 4 * 4 km) så taler vi ikke om et tyndt befolket område. Her er der helt klart en mulighed for en alternativ leverandør, hvis den første ikke får forbedret sin kapacitet. Antallet samtidige forbindelser vil også kunne være en begrænsning.

  • 3
  • 0

Hvorfor skal skatteydernes så betale for at bringe bredbånd frem til disse husejere? I prisforskellen på husene er der jo rigelig plads til at betale de 24.000 kr., der i gennemsnit bliver givet i tilskud.

Der skal en vis del af beboerne med på den udgift, før noget selskab overhovedet overvejer at stikker spaden i jorden.

End ikke da vi her i landsbyen fik lysleder tilbudt gratis, alt incl. var alle interesserede.
- Dog nok til det blev udført.

  • 1
  • 0

Her er den store afstand på landet en hindring for fiber,


De lille ø Gotland der ligger ude i Østersøen har nu Sveriges næst højeste fiberdækning. 80 - 99% af de fastboende har fiber (afhængigt af område). Her er der både afstande og en undergrund der ikke altid er til at grave i. Holdningen har været at hjælpe "fiberforeninger" med deres projekter rent administrativt. De har selv måttet stå for fremføring af fiber til den enkelte husstand fra et fælles knudepunkt. Det kræver så selvfølgelig at folk har fundet sammen om at løse opgaven, men det kunne man finde ud af der ovre søg evt. på "gotland fibernät".
Hvis man selv i en gruppe, kan stå for nedgravning af fiberrøret så falder omkostningerne drastisk.

  • 0
  • 0

Den situation analyserede den gode danske telefoningeniør Erlang for længe siden. Det er hans beregninger der er brugt til at dimensionere antallet samtidige linjer på en telefoncentral. I praksis vil brugerne normalt opleve ca. 30 Mbit/s båndbredde, med mindre de alle streamer samtidigt. Hvis vi taler om 1000 brugere indenfor det område som en mast normalt kan dække (ca . 4 * 4 km) så taler vi ikke om et tyndt befolket område. Her er der helt klart en mulighed for en alternativ leverandør, hvis den første ikke får forbedret sin kapacitet. Antallet samtidige forbindelser vil også kunne være en begrænsning.

Det er noget mere kompliceret med trådløse forbindelser idet transmissionshastigheden ikke er konstant. Hvis mange af brugerne opholder sig langt fra masten, så klarer systemet langt mindre end hvis samme antal kunder er tæt på masten.

Nogle få kunder med ringe signal kan trække det hele ned. De har det samme behov som andre, men fordi deres hastighed er så lav, så sluger de en uforholdsmæssig stor del af mastens kapacitet. Hvis du eksempelvis har en kunde der har 100 Mbps til masten og han bruger 1 sekund af mastens sendetid på at downloade en given mængde data, så vil en 10 Mbps kunde blokkere masten i hele 10 sekunder for det samme. Du kan have 10 af de hurtige kunder for hver enkelt af de langsomme...

Som en delvis løsning sparker man de langsomme over på nogle andre frekvenser, men det gør det ikke ligefrem nemmere at regne på.

  • 1
  • 0

Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår det: Når man køber et hus på landet, koster det kun en brøkdel af husene i byen - netop fordi det ligger langt væk fra alting (og tilsvarende lavere ejendomsskat). Hvorfor skal skatteydernes så betale for at bringe bredbånd frem til disse husejere? I prisforskellen på husene er der jo rigelig plads til at betale de 24.000 kr., der i gennemsnit bliver givet i tilskud.

Nu er der mange der bor på landet, fordi det er det eneste de har råd til. Det er især tilfældet på Lolland, og det er ikke mere end et par år siden, at der var en mand i Guldborgsund der var på vej til, at blive sendt 14 dage i fængsel fordi han ikke havde råd til at blive tilsluttet det kommunale kloaknet.
Samfundet skal betale fordi, at samfundet har bestemt, at man skal kommunikere med det offentlige digitalt. Lidt ligesom, at skolerne betaler computere til eleverne, så alle kan være med i undervisningen, da meget af undervisningen SKAL være digital. Faktisk skal ansøgninger om indskrivning af børn i folkeskolen og SFO gøres digitalt, ellers skal kommunalbestyrelsen jvf. Folkeskoleloven afvise ansøgningen.

  • 0
  • 0

Den situation analyserede den gode danske telefoningeniør Erlang for længe siden.


men det gør det ikke ligefrem nemmere at regne på.

Nej mobil er langt vanskeligere at regne på og det er naturligvis helt rigtigt, at dårlige/fjerne forbindelser nedsætter bitraten og øger forbindelses-tiden mod masten, men man kan regne på dette og man kan især fjerne/nedlukke de største tids-belastere.
Det er også vanskeligere, at regne på streaming end på Poisson-fordelte gammeldags telefonopkald.

Chris bemærkning er dog fortsat langt langt nærmere sandheden end blot at dele det maksimale antal brugere op i den samlede kapacitet.

Lars :)

  • 1
  • 0

Man kan ikke og skal ikke føre socialpolitik med tilskud til at grave internet ned.

Hvis man er for fattig til at bo på landet, må man jo flytte til en bolig - som også findes på Lolland . hvor der er tilstrækkeligt internet.

Fattigrøve sikres en beskeden livsførelse her til lands, men der betales ikke for alle omkostninger og slet ikke for folk der vælger at bo helt tossede steder (fx dybt inde i en skov).

Det er få steder, hvor man virkeligt ikke kan få fast eller mobilt internet. Men kan man ikke få internet på anden måde, så kan man købe https://www.net1.dk/ over 450 MHz. Det er ikke hurtigt, men kan mere end klare e-boks og tilmelding til folkepension.

Lars :)

  • 2
  • 2

Og det virker også rigtig godt?
Hvis jeg skal ringe fra min smartphone/modtage opkald- må jeg gå 50 meter væk fra min bopæl. Det er ikke så morsomt.

Data har vi prøvet, det er endnu langsommere i spidsbelastningstiderne.

Men nu, det offentlige kræver, at man har netadgang, for at få recepter, Eboks mv, så synes jeg, at gode netforbindelser er infrastruktur.

Det kan godt være at huse på landet var billigere. Men de er ikke til at få solgt! Der er skam skisme ingen banker/kredithalløjser- der vil låne til *NYE' købere. Og hallo: Netforbindelser tæller også- dvs øger værdien ved salg.

Jeg vil da gerne bo i byen! Herude kører der ingen busser mere, men jeg har ikke 2 mio- til en ejer-lejlighed- og jeg kan ikke sælge min knaldhytte!

Piv: Det er billigere på landet! Gu er det ej, det er meget dyrere! (Og så taler jeg ikke om de to biler vel?)

  • 0
  • 0

Jeg bor på Nordfyn, og med G2 havde jeg udmærket telefonforbindelse. (Det er under udfasning)

Nu? Folk kan ikke høre mig- medmindre jeg står ude i vejret 50 meter væk.
Delt data? Ja ja hurtigt i starten, så snøvler det ulideligt ned. Nu flere nu dårligere.

BTW: vi kommer til at betale selv- og vi får fiber i øh 2019? Fiberselskabet har ikke oplyst en tidshorisont, og de får ikke tilskud, da nok meldte sig!

Mvh
Tine- jeg HAR betalt- hele tiden og altid!

  • 0
  • 0

Dine problemer kan ikke løses med en bedre internet forbindelse. Hvis du ikke kan sælge dit hus er det jo allerede værdiløst og så vil det da være endnu mere tåbeligt at investere mere.

Men kan du få forbindelse 50 m væk, så kan en antenne på en lille mast (eller blot på gavlen) ret sikkert give en forbindelse.

Det skal også bemærkes, at TDC fortsat mangler at udbygge noget der ligner planlagte 800 små centraler/fremskudte punkter med nye ADSL/VDSL og vectoring.

Derudover har TDC et produkt, der er rettet mod mindre samfund, der i fællesskab vil anskaffe bredbånd over de eksisterende telefonkabler.
Fx. på Hjarnø i Horsens fjord installerede TDC nye xDSL og vectoring i et fremskudt punkt på øen og een hurtig forbindelse til fastlandet.
Ligeledes blev der i 2016 at TDC nedgravet en fiber til landbyerne Herslev og Kattinge på Sjælland. Her blev der installeret xDSL/vectoring 2 fremskudte punkter og pludseligt kunne de 'rådne kobberkabler' levere høje hastigheder (op til 100/30)
http://bylaug.herslev.dk/bylaug/Folder.pdf

I begge tilfælde var /er priserne de normale internetpriser (fra 200 kr/md ), der 6 mdr binding ved første tilslutning og et krav om tilslutning af 50% af de mulige opkoblinger

I København ved Utterslev fik et villaområde forrige gang tilskud (20k+/hus) medens TDC siden i naboområderne har installeret fremskudte xDSL punkter og her har man nu uden tilskud højhastighedsinternet - igen til 'normale' priser.

Lars :)

  • 3
  • 1

Du er nød til at se på det ud fra de enkelte områder.
På Orø er der ofte store udfordringer med mobilt netværk, min søster valgte netop mobilt net, med 100GB data, og uanset hvordan man end vender og drejer det, så fungerer det til tider værre end mit gamle 56k modem i sin tid gjorde, dette er uden at overdrive, det var/er tilfældet.
Selv helt almindelige telefonsamtaler er en udfordring. Jeg har forsøgt mig med flere mobiler og af forskellige mærker osv. resultatet er det samme.
Der er da tidspunkter og enkelte steder hvor det fungerer fint, men generelt fortæller dem jeg har talt med, at det min søster oplever er mere reglen end undtagelsen.

Og Orø ligger jo nærmest (lidt overdrevet :-) ) i nabolaget til Roskilde.
Der er bare steder hvor der er huller i nettet.

Og så skal det så lige siges, hvis man kun bruger mobilt bredbånd så kan en 100GB forbindelse hurtigt blive brugt op ved streaming, jeg testede faktisk for mindre end en uge siden her i Rødovre hvor forbindelsen dog er i top, men jeg testede det mindre end dag, bare for at se hvor meget mit forbrug rent faktisk var under normale omstændigheder, den korte periode gav et forbrug på 3+ GB under 4 GB dog.

Så nej mobilt net er ikke altid løsningen, der skal simpelthen graves og så kommer det hele af sig selv også det mobile.

  • 1
  • 2

Jeg kan kun være 100% enig.
Staten har valgt at være digital, altså må staten også punge ud.
Det var sådan vi fik el-nettet, motorveje, toge, hospitaler osv.
Det kaldes infrastrukturen, og den skal bare dække alle.

Jeg har ikke problemet, men kan sagtens se andres problem.
Vil staten et digitaliseret DK, så må staten til lommerne,
Men de kan jpo selvfølgelig, genoptage/genovertage PostDK og oprette lokale kontorer rundt omkring, hvor folk kan henvende sig hvis de har brug for kontakt til det offentlige.
Men man har sparet alt det væk, men stiller stadig de samme krav til borgerne.
Det kan man ikke uden selv at deltage i det projekt man har presset ned over borgerne.

PS. jeg er så for øvrigt 100% for digitaliseringen, men også for at det er en statslig opgave.

  • 1
  • 2