Nu prøver DSB med katalysatorer på gamle lokomotiver

De 25 år gamle, dieseldrevne MR-togsæt, som især kører på Fyn og i Jylland, bliver nu forsøgsvis forsynet med katalysatorer.

Togene, som dagligt forurener med flere hundrede kg kg partikler, har fået en længere karriere end tiltænkt, fordi DSB's nye IC4-tog er forsinket.

"Efter påske monterer vi katalysatorer på ét MR-togsæt og begynder at måle på nedsættelsen af forureningen,« siger DSB's miljøchef, Jesper Mølgaard, til Danmarks Radio.

Når han har fået testresultaterne midt i april, beslutter DSB sig for, hvordan forureningen skal reduceres.

Det er et halvt år, siden DSB besluttede at forsyne 100 gamle tog med enten partikelfiltre eller katalysatorer. Der er dels tale om 65 MR-tog, dels 35 diesellokomotiver, der bl.a. kører mellem København og Holbæk.

Motorerne er så gamle, at de ikke har nydt godt af de seneste års teknologiudvikling, der har gjort dieselmotorer mindre miljøbelastende.

Det er imidlertid muligt at forsyne dem med katalysatorer og partikelfiltre. Det kan reducere udledningen af kvælstofoxider og partikler betydeligt. I forvejen er DSB ved at udskifte IC3-togenes motorer til nogle, der reducerer partikelforureningen med 70 procent.

Dermed kommer de på niveau med de italienske IC4-tog, der er forsynet med Euro III-motorer - når de engang kommer til at køre.

Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det havde været interessant at få at vide, hvilken type katalysatorer det drejer sig om.

Og så begriper jeg stadig ikke hvordan det kan være lovligt at levere EU3 tog i disse EU4/EU5 tider. Tænk hvis vi gjorde det samme her hos os... Det er en OMMER - not just a good idea, it's the law!

mvh Jens

  • 0
  • 0

begriper jeg stadig ikke hvordan det kan være lovligt at levere EU3 tog i disse EU4/EU5 tider. Tænk hvis vi gjorde det samme her hos os... Det er en OMMER - not just a good idea, it's the law!

Fordi der ikke gælder samme regler for tog som for lastbiler.

Men; det stemmer ikke overens med DSB´s egen miljøpolitik som lover at IC4 togene skal opfylde kravene til de lastbiler der kører på vejene idag.

Iøvrigt er Euro5 snart forældet og flere lastbils producenter har motorer i testbænken der opfylder Euro6..

/J

  • 0
  • 0

Hvis der holder et MR tog i tomgang på Århus banegård, der er halv-åben, er man ved at kvæles i ulækker dieselrøg. Jeg overvejer næsten, om dieselen overhovedet bliver forbrændt, eller om den bare varmes op til den ryger..?

Jeg fatter simpelhen ikke, hvordan man kan tillade at køre med sådan noget lort?! Hvorfor forlanger vi ikke bare, at togene udstyres med partikelfilter og/eller katalysatorer? Jeg vil som samfundsborger med glæde være med til at betale regningen. Det kan kun være fordi DSB er et halvstatsligt foretagende, at der ikke er slået ned på denne enorme forurening (som vel at mærke foregår lige der, hvor mennesker er nødt til at opholde sig) for længst. Føj for noget svineri!!!

Hvor svært kan det være, at udskifte motorerne i de nye IC4 tog med nyeste generation af motorer? At dømme efter regningen på hele IC4 miseren (5 mia for 83 togsæt), burde det være en lille ekstra-udskrivning at købe et par hundrede (4x83=332) af de nyeste motorer direkte fra IVECO fabrikken og selv montere dem (hvilket i øvrigt var meget nemmere på IC3 togene...) Det ville sikkert også give bedre brændstofsøkonomi.

  • 0
  • 0

Det kan kun være fordi DSB er et halvstatsligt foretagende, at der ikke er slået ned på denne enorme forurening (som vel at mærke foregår lige der, hvor mennesker er nødt til at opholde sig) for længst. Føj for noget svineri!!!

Ja, det er dårlig pli af DSB ... De 35 lokomotiver, der henvises til i teksten, må være DSB's ME-lokomotiver fra 1981-85. Hoved-dieselmotoren (16-cylindret) er en massiv sag på hele 3.300 HK - ret skammeligt at de ikke forlængst er blevet eftermonteret partikelfiltre/katalysator.

  • 0
  • 0

Og DSB bryster sig af 1 ton mindre kampagnen... Ingen tvivl om at DSB's ledelse er inkompetent.

Hvis der holder et MR tog i tomgang på Århus banegård, der er halv-åben, er man ved at kvæles i ulækker dieselrøg. Jeg overvejer næsten, om dieselen overhovedet bliver forbrændt, eller om den bare varmes op til den ryger..?

Det er nøjagtig det samme på Nørreport st, bortset fra at den er helt lukket og kun luftes vha. forældet ventilation. Jeg kan ikke klare mere end 5 min. nede ved sporet.

Jeg synes det er yderst pinligt at Danmark nærmest er et U-land når det kommer til kollektiv trafik, når regering bryster sig af at være klimabevidste. Hvor er staten henne i det her? Hvem undlader at stille krav?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten