Nu er det officielt: Forsvarsministeriets F35-køb hviler på super-optimisme

Forsvarsministeriet er alt for optimistisk i sin vurdering af, hvor mange timer de kommende F-35-kampfly kan holdes på vingerne.

Ministeriet har lagt til grund for den danske beslutning om at købe 27 af Lockheed Martins Joint Strike Fighter-fly, at de gennemsnitligt har 250 flyvetimer årligt. I de år, hvor flyene er udstationeret, skal de endda kunne flyve 290 timer.

En meget optimistisk vurdering

De 250 timer er, ifølge en ny beretning fra Rigsrevisionen, det samme antal årlige flyvetimer, som USA forventer. Norge regner derimod, som Ingeniøren flere gange har pointeret, kun med 168 timer, mens Holland planlægger med 210 flyvetimer. Med F-16-flyene opnår Flyvevåbnet i dag 167 timer årligt.

De politisk udpegede statsrevisorer konkluderer derfor, at »Forsvarsministeriet har en meget optimistisk vurdering af, hvor mange flyvetimer pr. kampfly man kan forudsætte«. Med Rigsrevisionens eget sprogbrug bliver det lidt mere embedsmandsagtigt til:

»Det er væsentligt at afspejle usikkerheden ved det gennemsnitlige antal flyvetimer pr. kampfly pr. år, eftersom denne forudsætning er sat højt, særligt i år med internationale operationer, og idet ministeriets beregninger i anden sammenhæng har vist, at en reduktion i antallet af gennemsnitlige flyvetimer pr. år kan have væsentlig betydning for Forsvarets behov for kampfly.«

Derfor bliver embedsmændene i ministeriet sendt tilbage til regnearkene. De forventes i november at have det aktstykke til Folketingets finansudvalg klar, som skal bane vejen for indkøbet af de 27 kampfly, der koster 18,3 milliarder kroner. Når de også skal vedligeholdes og holdes i luften i 30 år, løber den samlede udgift op i 66 milliarder kroner.

Den regning skal finansudvalget ikke skrive under på, før de kender risikoen for, at de 27 kampfly er for lidt til at udføre alle de opgaver, ministeriet mener de skal.

Kan F-35 stå klar til at lette 70 procent af tiden?

Usikkerhedsberegningen skal også omfatte den såkaldt rådighedsgrad, som beskriver, hvor stor en del af tiden et fly er klar til at gå i luften. Det danske forsvar forventer ligesom det amerikanske at nå op på 70 procent af tiden, men F-16-flyenes rådighedsgrad er kun 50 procent.

»Det er forbundet med større usikkerhed, om det danske forsvar med 27 kampfly kan opnå en rådighedsgrad på 70 procent, som det amerikanske forsvar planlægger at opnå med en kampflyflåde på over 2.000 kampfly, idet uforudset vedligeholdelse på enkelte danske kampfly vil have langt større konsekvenser,« konstaterer Rigsrevisionen.

Overordnet lyder konklusionen ellers, at beslutningsgrundlaget for at købe F-35 »bygger på grundige analyser og beregninger«. Alligevel er der flere dunkle punkter end tvivlen om, hvor mange timer de nye kampfly kan holdes på vingerne.

»Rigsrevisionen vurderer, at der er en større risiko for, at Forsvaret ikke kan løse alle fastsatte opgaver med 27 F-35 kampfly, end den risiko, som fremgår af beslutningsgrundlaget,« lyder en af konklusionerne.

Hvad, hvis piloterne tager deres gode tøj og går?

Den tager også fat på piloternes arbejdsvilkår, som på en række punkter skal forringes for at nå op på de mange årlige flyvetimer.

»Det er imidlertid ikke fastlagt i beslutningsgrundlaget, hvilke og hvordan de foreslåede ændringer kan gennemføres. Hvis Forsvaret ikke kan realisere de foreslåede ændringer i piloternes arbejdsforhold i et tilstrækkeligt omfang, kan det betyde, at flyvetimebehovet er sat for lavt,« skriver Rigsrevisionen.

»Derudover har ministeriet peget på risikoen for, at antallet af piloter, som løbende forlader Forsvaret, kan stige som følge af de ændrede arbejdsforhold, hvilket ligeledes kan betyde, at flyvetimebehovet er sat for lavt.«

Endelig sætter Rigsrevisionen spørgsmålstegn ved, om Forsvarsministeriet har taget risikoen for ekstraudgifter tilstrækkeligt seriøst. Revisorerne konkluderer, at ministeriets beregninger »ikke dækker omkostninger til afhjælpning af støjgener, og at risici ved levetidsomkostningerne ikke i tilstrækkelig grad afspejler alle risici.«

Rigsrevisionens beretning kommer, samme dag som forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har præsenteret regeringens plan for at styrke forsvaret med fem milliarder kroner om året. Der foreligger dog en separat politisk aftale om indkøbet af kampfly, som er uafhængig af ministerens nye plan.