Nu mister kineserne også job til robotter
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu mister kineserne også job til robotter

De kinesiske produktionslinjer bliver i stigende grad domineret af robotter frem for kinesiske medarbejdere. Senest har Innolux bebudet, at man vil fyre 10.000 medarbejdere i løbet af 2018. Illustration: Kent Krøyer

10.000 taiwaniske medarbejdere skal begynde at kigge sig om efter et andet job i 2018. Det sker som følge af, at LED-producenten InnoLux i begyndelsen af februar meldte ud, at virksomheden vil reducere sin medarbejderstab fra de nuværende godt 60.000 til 50.000 inden årets udgang.

Årsagen er hverken svigtende salg eller udsigt til lavkonjunkturer for den Foxconn-ejede elektronikproducent, der leverer fladskærme til blandt andre HP, Dell og Samsung. Fyringerne skyldes derimod indførelsen af robotter.

Inden årets udgang forventer Innolux således at have automatiseret 75 procent af produktionen. Det fortalte bestyrelsesformand Tuan Hsing-Chien på en pressekonference i sidste uge.

Verdens største robotmarked

Med en taiwansk arbejdsstyrke på over 11 millioner mennesker kan 10.000 afskedigede medarbejdere ikke påkalde sig meget mere end en fodnote i statistikhæftet, men Innolux-eksemplet er interessant som et mikrokosmos på det hamskifte, den kinesiske fremstillingsindustri befinder sig midt i.

Med ‘Made in China 2025’-strategien – det kinesiske styres pendant til tyskernes Industri 4.0 – ønsker Kina nemlig at gøre op med billedet af Kina som hele verdens samlebåndsfabrik. Midlet? Automation, kunstig intelligens og andre af de digitale teknologier, som vesten ligeledes er ved at tage til sig.

Konsekvensen er, at arbejdspladser forsvinder. I den østlige Zhejian-provins mistede to millioner kinesere deres job mellem 2013 og 2015, og i byen Dongguan blev 87.000 medarbejdere erstattet med robotter mellem 2014 og 2016. Det skriver mediet The Diplomat.

Siden 2013 har Kina da også været verdens største marked for robotter. Mellem 2015 og 2016 steg salget af industrirobotter i Kina med 27 procent ifølge brancheforeningen International Federation of Robotics.

Og der er luft til flere robotter. Ifølge IFR er robotdensiteten i Kina stadig langt under det globale gennemsnit.

Læs også: En million industrirobotter er i arbejdstøjet over hele verden

60.000 medarbejdere blev erstattet af robotter

Få andre virksomheder eksemplificerer det kinesiske hamskifte bedre end Apple-leverandøren Foxconn, der siden introduktionen af iPhone i 2007 har udviklet sig til at blive verdens største elektronikproducent.

Fra forholdsvis beskedne 100.000 ansatte i 2003 voksede taiwanske Foxconn Technology Group, som koncernen rettelig hedder, til 700.000 medarbejdere i 2008, inden medarbejdertallet peakede med 1,3 millioner ansatte i 2012.

I 2015 kom vendepunktet imidlertid. Her faldt medarbejdertallet til cirka en million, og det dalede til yderligere 873.000 i 2016, skriver den Hong Kong-baserede professor i sociologi, Jenny Chan.

En del af de medarbejdere, nærmere bestemt 60.000, blev i 2016 direkte erstattet af robotter på én bestemt Foxconn-fabrik.

Kunstig intelligens er næste skridt

Ligesom Kinas regering har Foxconn indset, at fremtiden ikke kan baseres på manuel arbejdskraft, som bliver både dyrere og mindre tilgængelig. En trepunktsplan skal automatisere store dele af Foxconns produktion, og første målstreg er en automationsgrad på 30 procent på virksomhedens kinesiske fabrikker, blandt andet baseret på brugen af koncernens egne robotter, såkaldte Foxbots.

Men ambitionerne stopper ikke ved robotterne. Senest har Foxconn bebudet en 342 millioner dollar – godt to milliarder danske kroner – stor investering i kunstig intelligens som en måde at optimere produktionen.

Samme ambitioner har det kinesiske styre: I forlængelse af ‘Made in China-strategien’ vil styret gøre Kina til verdens centrum for kunstig intelligens i 2030.

Hvad det kommer til at betyde for Kinas p.t. 900 millioner store arbejdsstyrke, må det kommende årti vise.