Nu må kommunerne selv bestemme, hvor hurtigt de vil fjerne PCB

I dag kan beboere og brugere af PCB-forurenede bygninger regne med, at miljøgiften begynder at blive fjernet inden for to år, hvis PCB-indholdet i indeluften ligger mellem 300 og 3.000 ng/m3.

Men fremover bliver det op til de enkelte kommuner at afgøre, hvor hurtigt mellemsvære forureninger skal fjernes. Det er resultatet af Sundhedsstyrelsens revurdering af de såkaldte aktionsværdier, som hidtil har bestemt, hvordan bygningsejere skulle reagere, når de opdagede PCB.

»Vi vurderer, at man i større omfang må lave en konkret vurdering af sundhedsfaren i den enkelte situation: Hvor intensivt bruges bygningen? Er der tale om børn og unge? Hvor mange bruger bygningen, og hvor lang tid opholder de sig der? Man skal med andre ord lave en konkret vurdering af, hvor meget PCB den enkelte person bliver udsat for under opholdet,« fortæller ledende embedslæge Henrik L. Hansen fra Sundhedsstyrelsen.

Fremover skal PCB-renoveringer ikke nødvendigvis gå så stærkt som i dag. Det er resultatet af Sundhedsstyrelsens revurdering af de såkaldte aktionsværdier. (Foto: Golder) Illustration: Golder

Hvis der bliver fundet mere end 3.000 ng PCB/m3, anbefaler Sundhedsstyrelsen ligesom i dag, at der umiddelbart iværksættes midlertidige afværgeforanstaltninger, og at der uden unødig forsinkelse findes permanente løsninger.

Læs også: Godt nyt til husejere: PCB-fyldte bygninger er ofte ufarlige for beboerne

Findes der under 300 ng PCB/m3, vil der heller ikke fremover være krav om, at bygningsejeren gør noget ved PCB-forureningen. Men for de middelsvære forureninger vil der altså komme nye regler, som blandt andet vil medføre, at beboere i forskellige kommuner vil blive behandlet forskelligt.

»Det kan jeg ikke udelukke vil ske, men det er ligesom med skimmelsvampsager, hvor kommunerne også kan bestemme, hvor hurtigt der skal reageres,« siger Henrik L. Hansen.

Hos rådgiveren Golder Associates kan Niels Trap, der har været involveret i mange PCB-sager, se god fornuft i at holde fast i aktionsværdierne, fordi der ikke er kommet afgørende ny viden om farligheden af PCB, siden værdierne blev indført.

Men han kan også se en fare for, at økonomisk pressede kommuner ikke kun tænker på beboernes og brugernes sundhed, når de vurderer egne bygninger.

»Man kan frygte, at man nogle steder vil trække sager i langdrag ud fra økonomiske hensyn.«

Læs også: Fem kommuner ignorerer miljøgiften PCB på skoler

Tidligere har nogle kommuner mere eller mindre offentligt erkendt, at de undlod at undersøge deres bygninger for PCB, fordi de ikke havde penge til at renovere dem.

I 2010 fortalte den daværende områdechef ved Center for Miljø i Københavns Kommune, Jens Nejrup, således til DR, at kommunerne 'skynder sig langsomt' med at undersøge bygninger for PCB.

Men Niels Trap understreger også at han som udgangspunkt har tillid til de kommunale bygningsmyndigheder.

Set fra Henrik L. Hansens stol fjerner de nye regler imidlertid en af de barrierer, der i kommunernes øjne kunne være for at undersøge PCB-forekomsten i kommunens bygninger.

»Uden tidsgrænserne får kommunerne en mulighed for at lave en kortlægning og sætte ind i de bygninger, hvor de mener, at man kan få mest sundhed for pengene i stedet for at være tvunget til at gå i gang med den bygning, der tilfældigvis blev fundet først.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det var synd for alle dem, der havde fået dollartegn i øjnene. De havde gjort et godt stykke forarbejde, men det blev ikke til julegaver i år.

  • 1
  • 0

De der ikke gjorde noget gør fortsat intet.

De der gjorde noget gør fortsat noget.

De der skulle til at gøre noget... ...tænker sig om igen. Der er jo trods alt 4 år til næste kommunevalg.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten