Nu må kommunerne også bruge penge på ladestandere

Kommunerne har fået et stort ønske opfyldt. Fremover bliver det muligt for kommunerne at medfinansiere de offentlige ladestandere, der skal sættes op til elbiler i de kommende år.

Det sker i forbindelse med, at den såkaldte AFI-lov træder i kraft onsdag.

»Landets kommuner får fra i dag et meget ønsket værktøj til at skubbe på udbredelsen af ladestandere. Loven giver kommuner og regioner bedre rammer for medfinansiering af ladestandere i eksempelvis turistområder,« skriver Transportministeriet.

Problemet har indtil nu været, at den offentligt tilgængelige ladeinfrastruktur har haft svært ved at følge med i de dele af landet, hvor bilisterne tøver med at købe elbiler.

For dér tøver private ladeoperatører af samme årsag med at bruge penge på at sætte ladestandere op, fordi der kun er få kunder i butikken.

Derfor har kommuner og ‘Kommissionen for grøn omstilling af personbiler’, som den navnkundige formand Anders Eldrup lagde navn til, savnet en hjemmel i lovgivningen, så kommuner også selv kunne spæde til og sikre den nødvendige infrastruktur.

Få handlemuligheder

Indtil nu har lovgivningen spændt ben for, at kommunerne kunne foretage sig ret meget andet end at sige enten ja eller nej, hvis en ladeoperatør rettede henvendelse og tilbød at sætte ladestandere op.

Den nye lov følger således i kølvandet på anbefalingerne fra netop Eldrups kommission, som kom med sine anbefalinger i februar forrige år.

Her lød en af anbefalingerne, at der skulle være mulighed for »offentlig medfinansiering i de områder, hvor markedet ikke selv vurderes at investere tilstrækkeligt i infrastrukturen«.

Men først nu er der et lovforslag på plads, der giver kommuner og regioner bedre rammer for medfinansiering af ladestandere i eksempelvis turistområder, som det hedder i Vejdirektoratets omtale af loven.

Krav til kommunens finansiering

Spørgsmålet er så, hvilke penge kommunerne må bruge.

Transportministeriet skriver i sin pressemeddelelse onsdag, at der er åbnet op for endnu en støttepulje til ladeinfrastruktur, en pulje på 100 millioner kroner til medfinansiering af ladestandere på kommunale arealer.

Her hedder det, at kommunerne skal have et »dokumenteret behov for kommunal betaling til private operatører på baggrund af offentligt udbud«.

KL har i den forbindelse tidligere bemærket, at de krav til medfinansiering, der blev skrevet ind i efterårets politiske aftale om 'regulering af ladestandermarkedet', ikke er en del af AFI-loven.

Tidsbegrænset støtte

I aftalen hedder det ellers, at parterne var enige om, at AFI-lovforslaget skulle justeres, så kommuner og regioner fik mulighed for at yde medfinansiering i udbud af ladeinfrastruktur på deres egne arealer, inden for kommunens eller regionens egen anlægsramme.

Dog kun i en begrænset årrække, foreløbigt frem til og med 2024, samt ud fra en model, hvor kommunalbestyrelse eller regionsråd først træffer beslutning om eventuelt at disponere midler, såfremt der viser sig at være behov for medfinansiering efter et udbud.

»Der må således ikke forlods afsættes kommunal eller regional medfinansiering til et konkret udbud,« lød det i aftalen.

Men at kommunerne også kan bruge egne penge er foreløbig ikke nedfældet i lovtekster.

Det ventes dog at følge af en kommende bekendtgørelse fra Transportministeriet. Ministeriet skriver i sit høringsnotat til loven, at begrundelsen for kommunal og regional medfinansiering i f.eks. yderområder med lav kommerciel interesse afhænger af »løbende konkrete faglige vurderinger af markedssituationen«.

Derfor finder ministeriet det hensigtsmæssigt at “bemyndige” transportministeren til at fastsætte de nærmere regler herfor ved “bekendtgørelse”.

Det fremgår dog ikke af pressemeddelelsen fra ministeriet onsdag, hvad status er på denne bekendtgørelse.

Ministeriet frygtede "fejlinvesteringer"

Kommunerne har dermed udsigt til at kunne bruge egne midler, selvom ønsket fra kommuner om medfinansiering end ikke var en del af lovforslaget til at begynde med, da det blev præsenteret i juli sidste år.

Dengang skrev Transportministeriet, at man for blandt andet “at undgå fejlinvesteringer” ikke ville give kommuner og regioner hjemmel til at anvende deres egne drift- og anlægsmidler til ladestandere.

Det medførte stor kritik fra bil- og ladebranchen, samt ikke mindst kommunerne selv, og vi skulle derfor hen i efteråret 2021, før den nye politisk aftale fik “justeret” lovforslaget.

Hos kommunerne er man ikke tilfredse med, at kommunerne først skal sende ladestanderne i udbud, før de kan få penge op af lommen.

Odense Kommune bemærker eksempelvis i sit høringssvar til loven, at det kan blive en lang proces for kommunerne, før der kan opsættes ladestandere, »hvis der ikke må afsættes anlægsmidler på forhånd, idet kommunen typisk kun afsætter anlægsmidler en gang om året«.

Kommunernes Landsforening (KL) mener, at kommunerne bør have lov til at afsætte en økonomisk ramme eller pulje til medfinansiering, som embedsværket efterfølgende administrerer uden yderligere politisk behandling.

»Dermed kan embedsværket fra denne ramme vælge at medfinansiere etableringen af ladeinfrastruktur på lokaliteter, hvor der uden succes har været afholdt et udbud. Det er KL’s vurdering, at det vil hæmme og trække udrulningen af ladeinfrastruktur i langdrag, hvis de enkelte lokaliteter skal genbehandles politisk efter afholdelse af udbud«.

Derudover bemærker KL, at det vil trække processen ud og virke hæmmende på udrulningen, hvis der, som Transportministeriet skriver onsdag, først kan ansøges om puljemidler, efter at der er foretaget et udbud.

Tidligere har vi på Ingeniøren beskrevet en anden pulje, som private kunne søge tilskud fra til opsætningen af offentlige ladestandere på private arealer, som eksempelvis supermarkeder og hoteller.

Ansøgninger til den seneste pulje sker efter først-til-mølle-princippet, oplyser Transportministeriet.

FDM: Puljemidler bør ikke tildeles »som én stor klump«

Der er en fare for, at man sender penge afsted til de i forvejen dominerende ladeoperatører på markedet, som ville have brugt egne penge, hvis puljen ikke var der.

Sådan lyder det i hvert fald fra FDM, som i sit høringssvar til loven har opfordret til, at statslige puljemidler ikke tildeles »som én stor klump,« da dette netop risikerer at skævvride markedet.

»Omfattende puljemidler, der tildeles i få store puljer – fx til opsætning af adskillige ladestandere i en kommune – gør det uforholdsmæssigt fordelagtigt for store investeringsstærke ladeoperatører at byde ind, og tilsvarende vil det være svært eller ligefrem umuligt for de mindre spillere på markedet at byde på opgaven. En sådan konsekvens vil selvsagt forringe konkurrencen på området, især når man ser på omkostningerne ved at etablere ladestandere«.

Bilejernes forening mener, at en anden og bedre model kunne være, at der oprettes en såkaldt grøn statslig fond, der kan lånefinansiere den underjordiske investering eller alternativt give mulighed for, at omkostningen til det meget dyre tilslutningsbidrag til elnetselskaberne betales af ladeoperatøren i rater.

»Den offentlige investering, som er en lånepulje, udgør omkring en tredjedel af udgiften til at sætte ladestandere op. Det betyder, at hvis staten investerer en milliard kroner, skal ladeoperatørerne investere to milliarder kroner i at sætte standere til installationerne. Det er med andre ord, en god investering for den offentlige økonomi og en effektiv måde at få udrullet ny infrastruktur«.

FDM mener, at modellen gør det nemmere for mindre virksomheder at komme ind på markedet, og det er med til at sikre bedre vilkår og lavere priser for elbilisterne.

Præmissen for den nye pulje er ifølge Vejdirektoratet blandt andet, at ladestandere opsættes af private operatører på kommunale arealer, og at de drives af en privat operatør. Derudover skal ladestanderne være offentligt tilgængelige.