menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Mandag var det den offentlige transports tur til en "genåbning", efter i ugevis at have kørt med hvert andet sæde tomt for at undgå covid-19-smitte.
Det skete, efter at Sundhedsstyrelsen sænkede den nødvendige fysiske afstand til en meter. For at komme helt i mål, greb regeringen også fat i en undtagelse for at sænke afstanden yderligere (boks til højre, red.).
I praksis medfører det, at busserne nu kører med passagerer på alle pladserne, så længe der er mere end en meter mellem passagerer, som vender ansigtet mod hinanden. Dertil må halvdelen af ståpladserne tages i anvendelse - hvornår der er for fyldt, er op til chaufførens skøn.
Også DSB må fremover sælge alle pladserne i toget. Stående passagerer er fortsat bandlyst. I S-togene gælder der særregler. Her kan sidde tre-tre overfor hinanden, men det må de ikke. I stedet skal passagererne sætte sig to den ene vej, og en den anden.
Og de må selv finde ud af det, for DSB har ikke ressourcer til at sikre at reglerne bliver overholdt. I stedet går vejen via nudging og medpassagerernes velvilje, og ellers må man flytte sig eller stå af.
»Det er et fælles ansvar for trafikvirksomhederne, kunderne og arbejdspladserne, at vi kan få den kollektive transport til at fungere effektivt og sundhedsmæssigt forsvarligt nu, hvor vi igen regner med, at der kommer flere passagerer,« siger transportminister Benny Engelbrecht (S) i en pressemeddelelse.
Men "sundhedsmæssigt forsvarligt" er et vidt begreb i sammenhængen, lyder det fra to virologer, som Ingeniøren har talt med om genåbningen af den offentlige transport.
For det kan godt være, at de nye regler kan medføre, at det ikke bliver de, som må transportere sig med bus, metro eller tog til arbejde, som sætter epidemien i gang igen og er "skyld i" en ny nedlukning.
Det vil fremtiden vise.
Men på individniveau er Transportministeriets nye retningslinjer ikke fyldestgørende. Går en covid-19-positiv, som er smittefarlig, ombord i bussen eller toget, vil vedkommende med stor sandsynlighed smitte andre på turen.
Også selv om alle regler bliver holdt.
»Det er korrekt, ja. Risikoen er bestemt ikke nul. Selvfølgelig er den ikke det, hvis du sidder i et tog mellem Aalborg og København i fem timer foran en, der smitter,« siger Søren Riis Paludan, professor i virus og vacciner ved Aarhus Universitet.
Han mener, at befolkningen må forstå, at vi ikke længere praktiserer en nulsmitte-tankegang - altså forsøger at undgå, at den enkelte bliver smittet. Det er ikke logikken i genåbningens fase to. Her er det populationen frem for individet, som er i fokus.
»Det er jo det, en politiker ikke kan sige. Formålet med den her genåbning er ikke at få smittetrykket ned på nul. Det er at få samfundet i gang og acceptere en eller anden form for smittetryk, hvor sundhedssystemet kan følge med. Det er en afvejning på samfundsniveau,« siger virologen.
I Danmark har der først og fremmest været fokus på direkte smitte - altså via fysisk kontakt, kontaktflader eller de dråber, som springer fra munden og direkte hen på en som står tæt på, når vi for eksempel taler, råber eller hoster.
Det er den, vi har forsøgt at undgå ved at blive hjemme, holde først to meter og senere en meters afstand i supermarkedet, og vaske hænder, så vi undgår at tvære andres spyt og slim ud i øjne, næse og mund med hænderne.
Såkaldte aerosoler, som nogle gange kaldes luftbåren smitte, har der ikke været talt meget om. Det er bittesmå dråber, som kan svæve rundt i flere minutter efter, de er frigivet.
De er blandt årsagerne til at blandt andet Tyskland har regler om brug af masker i det offentlige rum - ikke fordi de beskytter mod smitte, men fordi de i nogen grad kan bremse viruspartikler fra en smittet.
Flere studier har vist, hvordan en enkelt smittet kan transmittere til adskillige andre i et lukket rum. Det gælder blandt andet et call center i Sydkorea, et konferencelokale og en bus i Kina.
I det sidste tilfælde smittede en enkelt passager på række otte tilsyneladende 23 andre i løbet af 100 minutters kørsel.
»Det kan være, at det er et ekstremt tilfælde. Men i den kommende tid kommer vi til at opleve et par af dem. Og der kommer vi nok til at justere nogle tiltag og procedurer. Det er ret vigtigt, at vi gør os klart, at individet ikke bliver skånet 100 procent, men at samfundet godt kan klare det smittetryk, der kommer,« siger Søren Riis Paludan.
I studierne refereret ovenfor er fokus først og fremmest på luftrecirkulation, som blandt andet medførte at passagerer i hele bussens længde blev smittet, ikke bare dem, som sidder tæt ved. Dem der sad ved vinduet og tæt på døre slap generelt.
Herhjemme anbefales en højere grad af luftudskiftning i for eksempel kontormiljøer, end der var tale om i studierne.
Når det angår offentlige transportmidler er luftrecirkulation til gengæld almindelig - de fleste bybusser både recirkulerer og tager frisk luft ind. Det styres oftest automatisk afhængigt af temperaturen ude og inde.
Men uanset om aerosoler med viruspartikler spredes rundt i hele transportmidlet eller kun til de nærmeste passagerer, har de fortjent mere opmærksomhed, siger virolog og professor ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen.
Læs også: Forskere undsiger sundhedsmyndigheder: Øg ventilationen og minimer risikoen for smittespredning
»Når jeg læser den internationale litteratur og hører på vandrørene, hvad kolleger siger rundt omkring, blandt andet den tyske chefvirolog, er mit indtryk, at en hel del hælder til, at den her smitte også kan være areaosolbåren. Det har vi ikke rigtig adresseret herhjemme,« siger han.
Problemet bliver kun værre med de såkaldte superspredere, som vi ved meget lidt om, men som det er veldokumenteret kan smitte utroligt mange meget hurtigt.
»Jeg vil ikke udelukke, at man kan køre sammen med en smittet, uden at der sker noget. Men sker det et passende antal gange, vil der være smittede. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Om det er i en grad, som vil påvirke smittetrykket, er en anden sag,« siger Allan Randrup Thomsen.
Virologen vurderer ligesom Søren Riis Paludan, at der er tale om en afvejning mellem samfundsøkonomi og risikoen for den enkelte.
For godt nok lyder det fra myndigheder og transportselskaber, at man skal holde sig væk, når man har symptomer. Men det er velkendt, at covid-19 også smitter fra mennesker uden symptomer.
»Man kan nemt risikere at blive smittet, også hvis der er en asymptomatisk smittet ombord. Det er lidt som om, at folk synes, at nu har vi lidt længe nok, og vi har fortjent at åbne samfundet op igen. Så skal hellige idioter som mig ikke komme og sige, at det kan vi ikke,« siger Allan Randrup Thomsen.
»Men sådan er det bare ikke, når det er virus. Der er ikke noget, der hedder retfærdighed. Men man kan argumentere for, at vi er kommet så langt ned i smittetryk, at sandsynligheden for at møde en i bussen eller toget er så lille, at vi i en samfundsmæssig sammenhæng kan se bort fra det. Jeg tror, det er den vinkel, de har anlagt højere oppe i systemet«, siger han.
Han peger dog på, at der er et reelt problem for dem i risikogrupper. For deres arbejdsgivere vil næppe acceptere at de bliver hjemme på ubestemt tid. De er et godt argument for et maskepåbud, når vi transporterer os, mener han.
»På et tidspunkt er de nødt til at køre med bus igen. De kan jo ikke blive hjemme for evigt. Der er masser af mennesker i risikogruppen, som har et helt almindeligt arbejde - diabetikere, overvægtige, folk med for højt blodtryk. Det er jo det, som er paradokset,« siger han.
Ingeniøren har forgæves bedt Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen om en kommentar til smitterisikoen i den offentlige transport og virusspredning via aerosoler.
Heller ikke transportministeren vil kommentere. Hans presseafdeling henviser til Sundhedsstyrelsen, når det gælder det sundhedsfaglige.
