Nu løfter regeringen en flig af sløret for ændringen af Fingerplanen

Københavns verdensberømte fingerplan, der, selv om den ikke blev officielt vedtaget, har reguleret hovedstadsregionens udvikling siden 1947, skal laves om. Det meldte regeringen ud i november sidste år, hvor planen ‘Vækst og udvikling i hele Danmark’ blev præsenteret. Tirsdag aften kom der lidt flere detaljer om, hvad regeringen har tænkt sig.

Sidste års vækstplan indeholdt blandt andet et løfte om, at planloven skulle ‘liberaliseres'. Det indebar blandt andet friere rammer for landkommunernes planlægning, kortere høringsfrister i den kommunale planlægningsproces, et nyt klagenævn og muligheden for at placere større butikker mere frit. Desuden ville regeringen reformere ‘landsplandirektivet for hovedstadsområdets planlægning’ - Fingerplanens betegnelse siden 2007. Tirsdag eftermiddag udskød regeringen ‘liberaliseringen’ af planloven på ubestemt tid ved at pille den ud af regeringens lovprogram, men ‘landsplandirektivet for hovedstaden’ kunne ikke vente, så tirsdag aften offentliggjorde erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) sine tanker om, hvordan landsplandirektivet skal revideres.

Minister: Fingerplanen er utidssvarende

»Med ca. to mio. indbyggere er hovedstadsområdet en dynamisk metropol i hastig forandring. Kommunernes planlægning må ikke blive indskrænket af utidssvarende rammer eller manglende fleksibilitet, der hæmmer mulighederne for at realisere hovedstadsområdets store vækst- og udviklingspotentiale. Derfor var en revision af Fingerplan 2013 et af initiativerne i regeringens udspil Vækst og udvikling i hele Danmark. Det sætter vi nu i gang,« siger ministeren i en pressemeddelelse.

Læs også: Leder: Giv Fingerplanen en værdig efterfølger

Revisionen kommer til at foregå i to tempi. Et hurtigt spor, hvor kommunerne kan komme med ønsker til mindre ændringer af Fingerplanen. Sigtet med dette spor er at kunne vedtage en ny fingerplan i 2017. Ved siden af skal kommunerne komme med ønsker til mere grundlæggende ændringer. Ifølge ministeriets pressemeddelelse vil disse ændringer kunne komme med i en efterfølgende revision i 2018.

Illustration: Egnsplankontoret / Ingeniøren

Planchef: Fingerplanen knuser vækstmuligheder

Ændringerne er blevet imødeset med stor spænding hos plancheferne i omegnskommunerne. I Ishøj Kommune lægger den nuværende fingerplan beslag på omkring 75 procent af kommunens areal. Derfor håber planchef Anja Carlslund, der i øvrigt også er formand for foreningen af Danske Planchefer, at kommunen nu kan komme igennem med flere af sine ønsker.

Læs også: Trafikeksperter: Motorveje et håbløst våben mod trængsel

»Vi ønsker ikke at ødelægge Fingerplanen. Vi vil gerne have den grønne kile, men vi ville gerne have lov til at gøre bare lidt mere, for i dag kan vi ikke få lov til at bygge noget som helst, selvom vi som en kommune med høj arbejdsløshed har brug for plads til virksomheder her.«

Vi smadrer oprindelig natur andre steder

I hendes øjne skal der ikke nødvendigvis de store ændringer af landsplandirektivet til, men embedsmændene i ministeriet skal være mere imødekommende og fleksible over for kommunernes ønsker.

Læs også: Vildtvoksende erhvervsområder gør hovedstaden til motorvejsby

»Vi vil eksempelvis gerne bygge til nede ved vores lystbådehavn, så man kunne lave konferencefaciliteter, der kunne spille sammen med museet Arken. Og vi har også kæmpet for at få lov til at lave bådebroer med campinghytter. Men selv om hele kystlinjen langs Køge Bugt er kunstig, så får vi ikke lov til noget af det. Det virker helt tosset, når man samtidig åbner op for, at andre kystkommuner må bygge helt ned i vandkanten på steder, hvor det vil smadre oprindelig natur.«

Hvad skal de grønne kiler gøre godt for i dag?

Hendes største ønske er imidlertid, at christiansborgpolitikerne i samarbejde med kommunerne fandt ud af, hvad vi vil bruge kilerne til:

»Der mangler en grundlæggende stillingtagen til, hvad man vil med kilerne. I starten var tanken jo, at de blandt andet skulle fungere som rekreative arealer for københavnerne, men der er altså ikke mange københavnere, der render rundt herude. Så hvad vil man have ud af dem i dag?« spørger hun.

Den første revision af Fingerplanen forventes sendt i høring til efteråret.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Et kig på GoogleEarth tyder på, at 'kilernes' størrelse er overvurderet(?):

Der ser ud til at være en smule tilbage mellem tommel- og pegefinger (Vallensbæk - Greve - Tune) og noget mindre mellem pegefinger og langemand! ;)

  • 4
  • 2

men det var trods alt en plan. En plan som gav mægtig mening i en periode hvor industrien og arbejdspladserne lå inde i København, og fingrene var udtænkt som grønne beboelses- og pendlerområder.

Tiderne har ændret sig, og måske er fingerplanen ikke længere tidssvarende.

Men spørgsmålet er vel egentlig nærmere: - Vil man definere en ny overordnet plan for hovedstadsområdet? - Eller bliver det hele givet frit, og så kan omegnskommunerne skalte og valte som de vil?

Dét bliver konflikten.

MvH,

Bent.

  • 2
  • 0

Der mangler i den grad S-tog imellem fingrespidserne og midterste fingerled.

Og der mangler i den grad S-tog (eller andet transportmiddel (dog ikke letbane)) mellem de midterste fingerled. Eller sagt på en anden måde: At komme fra en finger til en anden. I dag er det ofte hurtigere at tage turen ind om centrum. Selv med en letbane (lad det ikke ske) vil turen tage længere tid end med S-tog. Aversionen mod letbane skyldes dens pladsbehov og inkompatibilitet med eksisterende hjulbåren trafik.

  • 5
  • 3

Ikke desto mindre så er der mange byrådspolitikere, der blot vente på at få tilladelse til at plastre de grønne kiler til med byggeri. De kan næsten ikke holde sig, så det er absolut nødvendigt, at landspolitikerne står fast.

  • 3
  • 1

Med en letbane i Ring3 og en hurtig togforbindelse i Ring5 (kunne jo laves 3-sporet over visse strækninger, så højhastighedstog kan komme uden om regionaltog) kan behovet dækkes de næste mange år. Hvad letbanens pladsbehov angår, er den jo langt mere effektiv end biler og så er den i øvrigt kompatibel med anden hjulbåren trafik, hvis man ønsker dette. Det er vi kun meget få i Danmark, som ved (og næppe nogen hos Metroselskabet), men bl.a. tyskerne bruger det flere steder. Se fx https://www.youtube.com/watch?v=qpEbtXD4YSI

  • 1
  • 0

Hvis man gerne vil finde mere plads til udbygning inde i KBH burde man overveje at overdække banegravene som udgør ganske mange m2. Man ville kunne overdække fra Vesterport til Nordhavnen (et stykke er allerede overdækket) og ligeledes syd for hovedbanegården og ud til Sydhavnen, måske endnu længere i begge retninger. Banegravene har i bedste fald en fodnoteinteresse som spor fra de gamle voldgrave, men ellers er deres bidrag til byrummenes karakter stærkt begrænsende, og er blot en trafikal forhindring i det urbane niveau.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten