Kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko har fået fint besøg. Efter en ti år lang rumrejse, hvor der er blevet tilbagelagt 6,4 milliarder kilometer, er den europæiske rumsonde Rosetta endelig fremme.
Nu følger rumsonden kometen i dens bane rundt om Solen. I dag er Rosetta cirka 50 km fra kometen, der er fire kilometer på den længste led.
Det er planen, at sonden fra 10. september skal kredse rundt om 67P i en afstand af kun 30 km, alt imens kometen kommer stadig tættere på Solen, og en måned senere skal afstanden til kometen reduceres til sølle ti km.
I kredsløb om kometen skal rumsonden foretage et væld af målinger ved hjælp af 11 forskellige instrumenter, alt imens 67P varmes op af Solens stråler og begynder at få hale. Den beskidte isklump, der overraskende har vist sig at have en højst uregelmæssig form, idet den nærmest ligner en stor badeand, skal undersøges i alle ender og kanter.
Forskerne vil nemlig rigtig gerne vide mere om kometer, som er en slags efterladenskaber fra solsystemets dannelse. De menes at have en sammensætning, der afspejler den sky af molekyler, som solsystemet opstod af for godt 4,6 milliarder år siden. Desuden mistænker forskerne kometer for at have spillet en stor rolle for vandet her på Jorden. Det kan meget vel være kometer og isholdige asteroider, vi kan takke for verdenshavene.
Eksperimenterne kan gå i gang
Endelig kan de mange instrumenter om bord på Rosetta komme i gang med at foretage målinger. Støv og gas fra kometen skal analyseres grundigt, og instrumentet Giada – Grain Impact Analyser and Dust Accumulator – har da også allerede indfanget de første støvpartikler.
Støvet frigives, når is på kometkernens overflade sublimerer, altså går fra fast form til gasform. Forskerne forventer, at partiklerne består af silikater og organiske molekyler, men om det nu også er tilfældet, vil først vise sig, når instrumentet Cosima kommer ordentlig op i omdrejninger. Det skal nemlig analysere støvpartiklerne og finde den kemiske sammensætning af dem.
Andre instrumenter analyserer de gasser, der frigives fra kometkernen, og dens massefylde, indre struktur og elektriske og magnetiske egenskaber bliver også målt. Vi vil utvivlsomt være blevet meget klogere på kometer, end vi har været før, når missionen slutter ved udgangen af næste år.
Før da skal et 96 kg tungt landingsmodul kaldet Philae slippes løs fra Rosetta, og det skal forsøge at foretage en blød landing på 67P – et vovestykke uden sidestykke i rumfartshistorien. I de kommende uger skal billeder fra Rosetta analyseres grundigt, så det mest optimale landingssted kan udvælges.
Den 11. november bliver det alvor. Så skal Philae lande på 67P, som er så lille, at tyngdekraften på kometkernen kun er en milliontedel så kraftig som på Jorden. Hvis det ikke var for harpuner, der skydes ned i kometkernen ved landingen, kunne man risikere, at Philae blot hoppede tilbage ud i rummet.
Philae er et veritabelt laboratorium med indbygget boresystem, så der kan hentes prøver op fra 23 centimeters dybde. Boreprøverne analyseres med forskellige instrumenter, og data sendes løbende til Jorden via Rosetta.
Kom livets byggesten fra kometer?
Ud over at bringe vand til Jorden kan kometerne også have leveret de byggesten, som biologiske molekyler består af – forholdsvis komplekse organiske molekyler som for eksempel aminosyrer.
Teorien om, at kometer har været vigtige for det jordiske livs opståen, vil få rygvind, hvis Philae finder aminosyrer på kometkernen – især hvis det er den form for venstredrejede aminosyrer, som livet på Jorden foretrækker. Så kan Philae måske være med til at give svaret på livets gåde.
Det er umuligt at forudsige, hvor længe Philae holder til det barske miljø på overfladen af en komet, der bliver stadig mere aktiv, efterhånden som den nærmer sig Solen. Forskerne i den europæiske rumfartsorganisation, ESA, håber på, at den i det mindste vil sende data hjem til Jorden i en uges tid – hvis den altså overhovedet når helskindet frem til kometkernen.
Hvis Philae kan holde sig fast på kometen, og landingsmodulets solceller får lys nok til at levere strøm til instrumenterne, så kan forskerne måske få data i længere tid end den uge, som batterierne rækker til – måske helt frem til 13. august 2015, hvor afstanden mellem Solen og 67P vil være 186 millioner kilometer. Tættere på Solen kommer kometen ikke i denne omgang.
Til den tid vil kometen for alvor blive aktiv og udspy store mængder gas og støv, så det er nok ikke særlig sandsynligt, at Philae overlever så længe.
Til gengæld har Rosetta en god chance for at kunne fortsætte med at følge kometen, mens den er mest aktiv, og mens den igen bevæger sig væk fra Solen og langsomt mister den hale af gas og støv, som vi normalt kender kometer på.
