Nu kræver Danmark snart Nordpolen
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. Newsletters and emails from Mediehuset Ingeniøren may contain marketing from marketing partners.

Nu kræver Danmark snart Nordpolen

Danmark og Grønland afleverede i går sit tredje af i alt fem kontinentalsokkelkrav, der skal ende med også at gøre Nordpolen dansk.

Sammen med Grønlands selvstyreregering, Naalakkersuisut, afleverede den danske regering i går videnskabelig dokumentation for sit krav på kontinentalsoklen syd for Grønland til FN-kommissionen for kontinentalsokkelgrænser, CLCS.

Det område, som Danmark og Grønland gør krav på, udgør knap 115.000 kvadratkilometer uden for 200 sømilsgrænsen. En del af arealet overlapper krav hos de tilgrænsende lande, Canada og Island, fremgår det af Udenrigsministeriets pressemeddelelse.

Det videnskabelige datamateriale betegnes i almindelighed som en 'submission'. Det følger reglerne i FN's havretskonvention fra 1982, som Danmark ratificerede i 2004 på hele rigsfællesskabets vegne.

Danmark gør krav på fem områder i Arktis, bl.a. en del af kontinentalsoklen, der omfatter Nordpolen.

Ratifikationen var udskudt på grund af uafklarede maritime afgrænsningsspørgsmål mellem Bornholm og Polen.

Nordpolskravet er på vej

Den aktuelle 'submission' er den tredje af fem vedrørende områder, som Danmark gør krav på.

Det første krav, på området nord for Færøerne, blev afleveret i 2009. Det næste krav, på området syd for Færøerne, blev indgivet halvandet år senere, i december 2010.

Danmark og Grønland er stadig i gang med at samle data ind fra Polarbassinet til brug for kontinentalsokkelkravet, der sandsynligvis omfatter Nordpolen.

Et femte område ligger i trekanten mellem Svalbard, Jan Mayen og Nordøstgrønland.

Grønland frygtede dansk passivitet

Selvstyreformand Kuupik Kleist (IA) advarede i vinteren 2002, som daværende folketingsmedlem, den nytiltrådte VK-regering mod at stoppe bevillingerne til den internationale indsats for det arktiske miljø.

Fra Folketingets talerstol forsøgte Kuupik Kleist at fastholde regeringen på forpligtelsen til at gøre krav på området nord for Grønland.

Noget skete, for i oktober 2004 talte videnskabsminister Helge Sander (V) om et 'projekt af historiske dimensioner'.

»Med avancerede videnskabelige undersøgelser til lands, til vands og i luften under ekstremt vanskelige forhold skal vi skabe grundlaget for de nye grænser. Måske med det resultat, at Nordpolen kan blive en del af rigsfællesskabet,« erklærede videnskabsminister Helge Sander, da han fik 150 millioner kroner til kontinentalsokkelprojektet.

Kommentarer (18)

Hvad vil det betyde at Nordpolen bliver Dansk/Grønlandsk?

Nu har jeg ikke fulgt særligt meget med i debatten omkring Grønland og deres beføjelser, men som jeg har forstået det er skruet sådan sammen, at alt olie og andre værdier i undergrunden i og ud for Grønland samt evt. beskatning af sejlruter tilfalder det Grønlandske Selvstyre, hvorfor Danmark ikke får noget ud af det. Er dette korrekt opfattet?

  • 0
  • 0

Det er ellers ved at være noget af et luftrum og et farvand Danmark skal sikre efterhånden.

Men det bliver jo interessant at se hvordan fremtiden ser ud når alle grønlændere pludselig drøner rundt på ferrari snescootere. Gad vide om de så kan huske at Danmark engang hjalp dem med at gøre krav på nordpolen, og donerede adskillige mia årligt til deres "stats"budget?

  • 0
  • 0