Nu kommer verdens første saltkraftværk

Efter mange års udviklingsarbejde støttet både af EU og den norske stat er Statkraft klar til at bygge et pilotanlæg, som skal bane vejen for verdens første saltkraftværk.

Der er i første omgang tale om et 10 kW stort anlæg i Hurum øst for Oslo Fjord. Anlægget opføres til sommer.

Saltkraft bygger på en osmotisk proces, der går i gang, når saltvand møde ferskvand, og princippet vurderes at have et meget stort elproduktions-potentiale. Endnu er den helt store tekniske udfordring dog ikke løst; nemlig design af membranen, som er hjertet i anlægget.

]

Anlægget placeres, hvor store mængder ferskvand strømmer ud i havets saltvand. Hvor fersk- og saltvand mødes, bliver vandet adskilt af en membran, hvor saltet ikke kan trænge igennem.

Ifølge det kemiske fænomen osmose vil saltholdige opløsninger tiltrække ferskvand, og derfor vil ferskvandet blive "suget" igennem membranen og opbygge et vandtryk på saltvandssiden. Det vandtryk kan bruges til at drive en turbine.

Teoretisk er det muligt at opnå et tryk på 25 bar svarende til et vandkraftværk med en faldhøjde på 250 meter, men det forventes, at halvdelen af energien går tabt i membranen.

Statkraft har prøvet at udvikle en membran sammen med leverandører fra for eksempel vandrensningssektoren, men har opgivet og har nu bygget membranen selv, med assistance fra en forsker fra Sintef, en forskningsinstitution ved Norges tekniske højskole, og andre samarbejdspartnere.

Statkraft vurderer el-produktions-potentialet i saltkraft til at ligge på 12 TWh i Norge. Det svarer til ti procent af nordmændenes samlede elforbrug.

Saltkraft er interessant, fordi det kan indbygges i bjerget og derfor ikke belaster det omgivende miljø på samme måde som traditionel vandkraft. Desuden kan det trække energi ud af elvene, efter at de allerede er udnyttet til traditionelt vandkraft.

For at producere saltkraft, skal store mængder ferskvand løbe ud i temmelig salt vand, hvorfor det næppe vil være relevant med den type energiproduktion i Danmark.

Emner : Vandkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man skal være opmærksom på, at der ved udtag af energi i en sådan konstruktion, vil ske en realitets- forskydning i de kemiske processer. Størrelsen og virkningen af denne varationsforskydning har jeg ingen anelse om. Jeg tror ej heller nogen har bekymret sig om dette. Bare til eftertanke. Lignende forhold er ej heller undersøgt for eks. vindmøller.

  • 0
  • 0

Kim, du behøver ikke bekymre dig :-)

Opløsning af salt i vand er vel ikke en kemisk proces, "blot" en fysisk? Der flyttes ihvertfald ingen rigtige bindinger. Men uanset hvad man kalder den, så er der blot tale om at når ferskvand blandes med saltvand opvarmes opløsningen (mindre end én grad! Se udregning nedenfor). Den energi der bliver til varme, kan man udnytte i kraftværket. Den eneste forskydning der sker, er altså at havvandet ikke varmes helt så meget op ved opblandingen med ferskvandet, som det normalt ville være blevet, da en del af energien er blevet udnyttet af kraftværket. Der er ikke andet der forskydes end temperaturen.

Nøjagtig det samme sker i øvrigt i traditionel vandkraft, hvor faldhøjden udnyttes. Ved vandets naturlige løb ned af samme højde ville energien via gnidning være blevet til varme. En del af den energi bliver nu udnyttet af vandkraftværket, og det betyder i teorien at floden bliver opvarmet mindre af gnidningen.

Det må dog være forholdsvis små mængder varme vi taler om, i forhold til vandmængderne. Men det kan vi da regne på (det er jo ingeniøren det her :-) Vi kan jo tage udgangspunkt i de 250m faldhøjde som nævnes i artiklen. For 1kg vand er den potentielle energi E = 1kg * 9,8m/s² * 250m = 2,45 kJ. Samme vands varmekapacitet er 4,18 kJ/K·kg, så opvarmningen bliver kun lidt over ½ grad.

  • 0
  • 0

(fortsat...) Da anlægget "kun" kan udnytte 50% af energien, bliver den manglende opvarmning kun den halve, eller ret præcist 0,3°C. Det samme gælder for et traditionelt vandkraftværk med 250m faldhøjde.

Hvis det stadig er bekymrende, så kan man jo lægge salt-kraft-værket ved siden af et traditionelt kraftværk, der afleverer spildvarme via kølevand. Så kan de to jo ophæve hinanden.

Desuden har klimaændringer vist givet mere end 0,3°C temperaturstigning, så anlægget vil vel blot reversere modvirke dette (lokalt), og det kan vel ikke være så galt?

  • 0
  • 0

Hvad så med at kræve 2 værker således, at det ene værks ”energi” bruges til ophævning af den påførte temp. fra det andet. Minus tab i transformation.

  • 0
  • 0

"Statkraft vurderer el-produktions-potentialet i saltkraft til at ligge på 12 TWh i Norge. Det svarer til ti procent af nordmændenes samlede elforbrug.

Saltkraft er interessant, fordi det kan indbygges i bjerget og derfor ikke belaster det omgivende miljø på samme måde som traditionel vandkraft. Desuden kan det trække energi ud af elvene, efter at de allerede er udnyttet til traditionelt vandkraft.

For at producere saltkraft, skal store mængder ferskvand løbe ud i temmelig salt vand, hvorfor det næppe vil være relevant med den type energiproduktion i Danmark. "

Nu ikke for at skyde på journalisten (Det er der andre der klarer ganske udmærket! ;-)), men hvorfor kan disse alternative energioptimister ikke komme med nogle relevante basisoplysninger!

I bjerget? Ja, men hvis man skal udnytte 50 procent af det aktuelle energipotentiale, skal membranet fylde temmelig meget (SPØRGSMÅL 1: "Hvor mange m2/m3?) og der skal pumpes en enorm vandmængde af det saltholdige vand fra fjorden ind i "bjerget" (SPØGRSMÅL 2: Hvor mange m3/s for at producere fx de 10 kW?)

  • 0
  • 0

"For at producere saltkraft, skal store mængder ferskvand løbe ud i temmelig salt vand, hvorfor det næppe vil være relevant med den type energiproduktion i Danmark."

OK, så bliver jeg vel så alligevel nødt til at skyde på pian... æh... journalisten!

Hvorfor skulle saltkraft være bedre i Norge end i Danmark? Jeg er godt klar over at der lige på den vestvendte kyst i Norge lokalt kan regne mere end i Danmark, men dét vand løber jo næsten direkte ud i havet og kan ikke være interessant for saltkraft. Vi har som bekendt masser af regn her til lands, så forudsætningerne burde være der! Forskellen i saltholdigheden mellem de norske og danske farvande er heller ikke så afgørende. Vi har jo desuden adgang til en enorm ressouce, hvis man tror på denne idé: Via Øresund og Bælterne strømmer vel verdens største "brakvandsflod" hvor saltgradienten stiger et par procent! Det er jo bare med at komme igang??

  • 0
  • 0

Øh, undskyld Kim: hvad mener du med, at der vil ske en realitets- forskydning i de kemiske processer? Hvis du (som Rishard gætter på), mener en lille temp.forhøjelse, så er det jo aldeles ligegyldigt! Bortset fra det, så er "projektet" et af den slags, som man (vi) hører om, når det udtænkes, og hvor det præsenteres som en halv sensation. - Derefter hører vi måske lidt, mens det påtænkes udført (mens der søges om penge). - Og dernæst intet hører, fordi der intet kommer ud af det. Da diffusionsprocesser foregår uendelig langsomt, skal der anvendes enorme membran-arealer for at få tilstrækkeligt meget vand ved højt tryk. PS. Men det virker! - Man kan vise det med en hinde fra et hønseæg, der (hinden!) monteres for enden af et glasrør (med en elastik). Der fyldes lidt kraftig saltvandsopløsning i røret, som anbringes i et glas med ferskvand. - Så sker miraklet: vandet stiger op i røret, - teoretisk set meget højt op (1 km!), hvis altså hinden og glasrøret kunne modstå trykket.

  • 0
  • 0

i artiklen refereres til "til sommer", jeg går ud fra, der menes "sommeren 2008".

Er der kommet nogen resultater ud fra forsøget? Det skulle vel have kørt nogle måneder efterhånden.

  • 0
  • 0

Takker (jeg havde googlet lidt på Hurum og Power, men fandt kun kolde spor), jeg plukkede følgende fra ovenstående:

"Hvis alt går etter planen, kan det produseres strøm ved anlegget innen sommeren 2009. Driften skal forestås av Statkraft i samarbeid med SINTEF."

Interessant, jeg går ud fra det er membranen, der er udfordringen. Princippet lyder jo næsten for godt til at være sandt.

  • 0
  • 0

Jeg har længe forgæves forsøgt at få folk i Ingeniørens maskinrum til at rette op på nogle debattråde hvor jeg har deltaget, men hvor mit navn er blevet udskiftet med "Kim Ståhl"! Jeg ved ikke hvem "Kim Ståhl" er, men en "pilfinger" har været inde i Ingeniørens arkiv og ændret "John Larsson" til "Kim Ståhl"! Da denne fejl ifølge Ingeniørens webansvarlige i dag ikke kan rettes, bliver jeg nødt til at deklarerere følgende:

"Ingeniøren har i sit debatarkiv en række tråde med min deltagelse, men hvor mit navn, John Larsson, er blevet erstattet med "Kim Ståhl". Jeg har undersøgt alle debattråde, hvor navnet "Kim Ståhl" forekommer. Alle disse debatindlæg med forfatteren "Kim Ståhl" er forfattet af mig, John Larsson, og jeg har derfor nu valgt at komme med denne rettelse i alle de korrupte debattråde!

Venlig hilsen John Larsson"

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten