Nu kommer den: Teknologipagt skal tiltrække unge til ingeniørfag og naturvidenskab
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu kommer den: Teknologipagt skal tiltrække unge til ingeniørfag og naturvidenskab

Illustration: Erhvervsministeriet

Sidst i januar præsenterer erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) teknologipagten, der skal fremme de tekniske og digitale kompetencer i uddannelsessystemet.

Buzzordet er STEM-kompetencer. Det er forkortelse for Science, Technology, Engineering og Math, altså naturvidenskabelige, tekniske, digitale og matematiske fag.

»Vi har fået idéen fra ingeniørerne, fordi vi godt vil have flere ingeniører og flere med STEM-kompetencer. Vi vil godt have, at flere uddanner sig til ingeniører og tekniske uddannelser,« siger Brian Mikkelsen til Ingeniøren og fortsætter:

»Den pagt, jeg laver med uddannelsesverdenen og virksomhederne, er en pagt til at få flere til at blive ingeniører og teknikere.«

Han fremhæver den ny type ingeniøruddannelse på Syddansk Universitet i Sønderborg som et eksempel på en teknologipagt. Her samarbejder Danfoss, Linak, Region Syddanmark, Syddansk Universitet og Sønderborg Kommune om et nyt uddannelsescenter for ingeniører, der sigter på det lokale arbejdsmarked.

Maj 2016

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lancerede idéen om teknologipagten tilbage i maj 2016.

Det er så længe siden, at tidligere undervisningsminister Christine Antorini (S) gik i folketingssalen i spørgetiden onsdag for at forhøre sig om initiativets skæbne. Hun er fascineret af den hollandske model.

»Teknologiforståelse for syvende klasse er bedre end ingenting. Man kan også sige, at det er lidt sent og lidt snævert i forhold til bredden i de kompetencer, som vi snakker om,« siger Christine Antorini.

Teknologipagten vil begynde i 0'te klasse, bekræftede erhvervsministeren. Han er regeringens koordinator for teknologipagten.

Videre roser den socialdemokratiske politiker den konservative minister for, at voksen- og efteruddannelse er med i modsætning til Holland.

Mange penge følger med

Så er der lige det med pengene, selv om det drejer sig om frivillige initiativer.

»Vi putter rigtige penge i det, rigtige millioner i det i alle dele af undervisningssektoren for at løfte det her – i alle dele,« forsikrer Brian Mikkelsen.

Christine Antorini anbefaler en bred politisk forankring, men der bliver næppe tale om en omfattende politisk aftale.

»Jeg opfatter det ikke som politisk kontroversielt. Der er heller ikke brug for at lave store bindende aftaler, Vi skal i gang med at lave aftaler med uddannelses-, erhvervs- og organisationsverdenen og går i gang med det samme. Vi har haft en god dialog med dem og vil selvfølgelig også meget gerne samarbejde med socialdemokraterne,« erklærede Brian Mikkelsen imødekommende i spørgetiden.

IDA: Flere unge vil få øjnene op for STEM-uddannelserne

Hos IDA har man gennem længere tid forsøgt at få teknologipagten indført, så indsatsen om at lokke de unge til STEM-uddannelserne i højere grad bliver koordineret, i modsætning til lokale, isolerede forsøg:

»Der er allerede et hav af gode initiativer fra erhvervslivet, kommunerne, regionerne og fagforeninger. Det nye er, at vi vil blive meget bedre til at koordinere dem og udveksle gode og dårlige erfaringer,« siger formand for IDA, Thomas Damkjær Petersen.

Han er særligt begejstret for, at Brian Mikkelsen vil sidde for bordenden:

»Det er netop det, som har vist sig at virke i Holland. Det, at man har skrevet om sine planer til ministeren er med til at gøre, at initiativerne faktisk bliver gennemført,« siger han og afslutter:

»Vi er helt sikre på, at denne indsats vil medføre, at flere unge får øjnene op for det fornuftige i at tage en STEM-uddannelse.«

I folkeskolen køre vi netop et kæmpe projekt med STEAM, som er efterfølgeren til STEM.
Det er forkortelse for Science, Technology, Engineering, ART og Math,
Nogle taler ikke samme og noget skal afstemmes/opdateres

  • 0
  • 0

....til at føre eleverne ind i teknikkens verden ???????

I mellemskolen spurgte jeg min matematiklærer hvad man brugte en andengradsligning til i erhvervslivet. Hans svar gjorde mig ikke klogere, det antager jeg også at hans nuværende efterfølgere heller ikke er i stand til at svare på :)

  • 0
  • 1

Da jeg gik i folkeskolen og børnehaven, tror jeg de fleste havde en idé om hvad de ville allerede på det tidspunkt.

Folkeskolen har aldrig været dygtig til at formidle matematik - jeg husker matematik i de mindste klasser som noget af det mest kedelige man skulle have. Vi havde en udmærket bog, der var meget spændende. Men, vi måtte ikke skrive i den, og alle regnestykker skulle afskrives. Det tog masser af tid. Herefter skulle det regnes ud i kladdebogen, og laves lige linjer. Og det var ikke tilladt at ombytte rækkefølgen man regnede på. Husker, at jeg fik skældud, fordi jeg fandt på at lave subtraktion til addition, når der skulle lånes 10.

Hvis jeg ikke havde haft elektronik som interesse, havde jeg nok aldrig lært matematik. Det var ganske enkelt alt for kedeligt. Det var sjovt at finde ud af, hvad der skulle stå i de gule felter. Men opgaverne vi fik for, var at regne plus'erne og minus'erne ud, som der var 30 af der skulle afskrives, udregnes, og indskrives til næste dag.

Men, jeg havde brug for det derhjemme. Hvor meget lyser en pære, når man sænker spændingen til det halve - det undrede mig meget. Den burde jo lyse det halve - men den lyste en fjerdedel så det ud som om. Jeg have masser af matematik spørgsmål, allerede inden jeg startede i folkeskolen. Og jeg husker, at jeg f.eks. spurgte min mor om, hvordan man f.eks. delte en spænding i to. Men, hvor fik folkeskolen gjort det enormt kedeligt. Min eneste motivation var min elektronik interesse. Uden den, have jeg næppe lært matematik.

Jeg forstår meget nemt dem der ikke fik lært matematik og regning i folkeskolen. Det havde jeg heller ikke, hvis det ikke var på grund af min fritidsinteresse, hvor jeg ustandseligt løb ind i matematiske spørgsmål. Ofte nogen, jeg ikke kunne klare, og som krævede langt mere end vi lærte i folkeskolen.

  • 2
  • 0

Fuld respekt for teknologipagter usw,

men.......

Skal man fange børns interesse så er det min erfaring at man skal sørge for at de får "beskidte" fingre.

Tag iPads'ne og mobiltelefonerne fra ungerne og stik dem f.eks. nogle billige fjernstyrede biler de selv kan samle og få til at virke. Lav en landsdækkende konkurrence for disse biler.

Eller: Lad dem sende vejrballoner op i stratosfæren med kamera og telemtri de selv skal bygge sammen af standart dele der kan købes på hobbyking for 50-60 euro.

Eller: Stik dem sorte plastiksække og lad dem bygge drager. Bagefter kan man forklare hvorfor dragerne virker og lokke teknisk forståelse ind af den vej.

Lad ungerne lege - og lad frem for alt ikke teknisk inkompetente lærere fortælle dig at ungerne ikke kan - selvfølgelig kan de det, blot de får den rigtige hjælp og vejledning.

Interesse for teknologi er ikke noget man lærer, det er noget man får hvis behovet opstår. Jeg står til rådighed i min fritid. Det er jo ikke børn det handler om - det er vores fælles fremtid.

  • 0
  • 0