Nu kommer Norges første landbaserede lakseopdræt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu kommer Norges første landbaserede lakseopdræt

Her skal Norges første – og Europas største – landbaserede opdrætsanlæg starte produktionen til december. Illustration: Terje Øygard

Norges første landbaserede anlæg til lakseopdræt bliver også Europas største. Og det er sandsynligvis også det mest ambitiøse projekt inden for branchen nogensinde – med en meget høj grad af recirkulation af vandet.

Opdrætslaks er blevet Norges nye olie. Men akkurat lige som med den ‘ægte’ olie, så belaster opdrætsanlæggene kystmiljøet, og fronterne mellem de økonomiske interesser og miljøaktivister er trukket hårdt op.

Men sådan er det ikke ved det gamle industriområde Øra i Fredrikstad. Her skal laksene om nogle måneder svømme rundt i to enorme landbaserede tanke hver med 5.000 kubikmeter vand i. Fra december skal tankene kunne producere op mod 2 gange 1.000 ton laks årligt, og tankene er nærmest totalt isolerede fra elven Glomma og havet ud for, så det er stort set umuligt for fiskene at undslippe.

Læs også: 250 tons laks døde under mystiske omstændigheder på pilotfarm i Hvide Sande

For nylig blev der så givet grønt lys fra Fredrikstad Kommune til, at anlæggenes kapacitet må fordobles, så der efterhånden vil komme tanke, der kan rumme 34.600 kubikmeter vand fordelt på et brugsareal på næsten 20.000 kvadratmeter. Byggefase 2 er på 12.000 kvadratmeter og indeholder tre tanke med hver 8.200 kubikmeter vand.

Pumpehuset er ikke stort, men går seks meter ned under havoverfladen i Glomma. Illustration: Terje Øygard

Dermed bliver det ikke blot Norges første landbaserede opdrætsanlæg, men også Europas klart største – alene med de to tanke, der er ved at blive bygget nu.

Planen er, at tankene skal fyldes med smolt i december i år, og at de første laks vil være klar til levering et år senere.

Miljøgevinst

»Der findes i dag flere landbaserede smoltanlæg,« fortæller administrerende direktør Erik Heim fra Nordic Aquafarms:

»Men det her bliver Norges første anlæg, hvor laks skal vækstopdrættes.«

En af de største udfordringer ved anlæg af denne slags er at få vand af den rigtige kvalitet samt at sørge for, at det vand, der efterfølgende ledes ud fra anlægget, ikke forurener omgivelserne. Disse udfordringer løses i flere trin og med flere metoder. En stor del af de (foreløbigt) 10.000 kubikmeter vand – mere end der kan være i ti 25-meters svømmebassiner – recirkuleres, og 99 procent af vandet renses hver time. Samtidig bliver 1 procent af vandet skiftet ud.

»Vandet bliver renset så grundigt, at metoden kan benyttes i sensitive estuarier, sådan som her,« fortæller Heim.

Store doser ultraviolet stråling gør kål på eventuelle skadelige organismer. Ketil Fjeld demonstrerer. Illustration: Terje Øygard

Virksomheden har allerede et anlæg i drift i Hanstholm i Danmark (Sashimi Royal), hvor der produceres yellowtail kingfish (en slags tunfisk) til sashimi. Derudover er der planer om at opføre et kæmpeanlæg i staten Maine – midt i USA’s ‘fiske-mekka’.

Avanceret proces

Anlægget på Øra ligger cirka 400 meter fra udløbet af Norges største elv, Glomma. Her er der store og følsomme vådområder, og lige udenfor ligger Ytre Hvaler-nationalparken, som har et helt særligt og til dels sårbart dyre- og planteliv.

Der er flere faktorer i forbindelse med vandet, som føres ind til fiskene og ud i Glomma igen, som man skal have kontrol over. ‘Ind-vandet’ hentes fra en dyb ‘grav’ cirka 700 meter fra pumpestationen og fra filtreringsanlægget ved bredden af Glomma. Dette vand kan blandes med brakvand for at opnå det rette saltindhold.

»Glomma har saltvand langs bunden helt op til Sarpsborg, fem kilometer oppe ad elven,« forklarer civilingeniør Ketil Fjeld, som er chef for engineering ved Nordic Aquafarms.

»‘Graven’, som vi har valgt, ligger på 23 meters dybde og har en jævn og god kvalitet af havvand.«

Kontrol og justering af saltindhold og pH er vigtigt for at give laksene optimale vilkår. Illustration: Terje Øygard

Men det betyder ikke, at vandet ikke skal bearbejdes grundigt, før det sendes ind til fiskene.

»Det er et robust system, som skal tackle de varierende vandforhold, for eksempel ved oversvømmelser. Og vi skal også kunne regulere saliniteten (saltindholdet), så laksene får optimale betingelser,« siger Fjeld.

Flere rensestadier

Nyt vand hentes ind til renseanlægget ved bredden, seks meter under havniveau. Både det vand, der hentes ind, og det, der recirkuleres, gennemgår en rensningsproces i fire trin. Selve produktionstankene ligger cirka 400 meter inde på land, og vandet skal cirkulere kontinuerligt mellem renseanlægget ved elven og tankene.

Første led i processen er at fjerne små partikler og fæces (fiskeekskrementer). De næste trin er hhv. et biofilter og CO2-afgasning, idet fisk lige som andre dyr indånder ilt og udånder CO2.

I processen indgår også behandling med kraftige ultraviolette stråler og ozon – såkaldt anti-patogen behandling for at forhindre sygdomme. Og gennem hele processen kontrolleres både saltindhold og pH-værdi.

»Denne ‘pakke’ kalder vi et RAS-system: Recirculating Aqua System,« forklarer Ketil Fjeld.

God vandkvalitet samt rigtig foring skal sørge for, at anlægget kan hente nye smolt ind hver måned og høste fisk på ugentlig basis. 600.000 laks skal hvert år gennem denne proces, som også omfatter elektrisk chok, der bedøver fiskene, inden de slagtes.

Ufarligt udslip

Omkring 1 procent af vandet skal altså skiftes ud hver time, hvilket indebærer, at 10.000 kubikmeter vand sendes tilbage ud i Glomma i samme tidsrum. Udslipsvandet skal renses for tørstoffer og næringssalte (primært fosfor), før det sendes ud i elven igen i seks meters dybde.

I fase 2 formår Nordic Aquafarms at fjerne op mod 99 procent af mange af disse stoffer. Og også minimum 60 procent af nitrogenet i vandet fjernes i løbet af processen.

Processen, der bruges til rensning af det vand, der ledes ud i elven igen, ligner i høj grad den, der bruges til rensning af spildevand fra husholdninger, hvor man bruger aluminiumsulfat.

»Så man kan sige, at stort set alle processerne, som vi bruger i anlægget, er både velkendte og velafprøvede,« siger Ketil Fjeld og tilføjer:

I denne bygning foregår rensning af vandet, før det pumpes ind i selve opdrætsanlægget 400 meter væk. Illustration: Terje Øygard

»Men en kombination af alle disse processer, sådan som vi gør det her, er nok på verdensplan ret nyt.«

Meget hentet fra forskning

Det norske institut for vandforskning, NIVA, har været med til at levere basisdata til Nordic Aquafarms og har foretaget den indledende overvågning af vandkvaliteten samt givet råd om vandbehandling og mulige foranstaltninger.

»Det er et spændende projekt at deltage i ,« siger forskningsleder for akvakultur i NIVA Åse Åtland.

»Der er allerede en del viden på det her område, blandt andet inden for smoltproduktion, men her arbejdes der i større skala med en kontinuerlig produktion af fuldvoksne laks. Nordic Aquafarms skal have ros for, at de har satset så meget på samarbejde med forskningsmiljøerne,« mener hun.

Andre kommer til

Også mindre ambitiøse projekter er i gang hos andre producenter.

Bulandet Miljøfisk AS i Askvoll i Sogn og Fjordane har planer om at opbygge en enklere landbaseret løsning i et gennemstrømningsanlæg – altså uden recirkulering. Ind-vandet renses i begrænset omfang, fordi det hentes på 25 meters dybde og altså anses for at være rent nok.

Det er nogle ordentlige rør og pumper, der henter saltvand ind fra 23 meters dybde oppe i Glomma. Civilingeniør Ketil Fjeld er leder for de tekniske anlæg. Illustration: Terje Øygard

Alligevel gennemgår vandet en UV-behandling, før det sendes ind i tankene. CO2-rensningen foregår direkte i tankene.

Det vand, der ledes ud af tankene igen, renses også kun i begrænset omfang, idet Bulandet ligger helt vestpå i Norge og bogstaveligt talt har et hav af vand, der kontinuerligt strømmer forbi lige uden for døren.

Men mens dette kan være en god løsning både med hensyn til miljø, produktionspris og opdrætskvalitet, så bliver transporten længere, når man holder til så langt vestpå, som man næsten kan komme i Norge. I den henseende har Fredrikstad og Nordic Aquafarms en stor fordel.

Men chef i Bulandet Miljøfisk AS Hans Haddal mener ikke, at transporten er noget stort problem.

»Fra Bulandet vil fisken bliver transporteret med båd, og de nye slagtebåde kan måske endda lægge til direkte ved fiskemarkederne,« siger han.

»I Bulandet Miljøfisk AS ønsker vi at være med til at styrke det opdrætsmiljø, som allerede er bygget op i Sunnfjord. På grund af det nye trafiklys-system (norsk system, der skal være med til at afdække, hvor stort problemet med lakselus er i opdrættene, red.), er situationen krævende for hele opdrætsindustrien i Vestlandet. På kort sigt må den vækst, som hele industrien er afhængig af, komme fra den her type lukkede anlæg, som vi vil bygge i Bulandet,« fortsætter Haddal.

Endvidere mener han, at landbaseret opdræt er et supplement til det havbaserede. Det handler ikke om enten-eller, men både-og. Lukkede systemer er først og fremmest noget, som vil vinde frem, hvis industrien skal fortsætte med at vokse i fremtiden.

»Fordelen med Bulandet-modellen er, at den bygger på de særlige norske forhold som nærhed til havet og tilgang til rigelige mængder af rent havvand,« mener han.

Kombinationsløsninger?

Branchefolk inden for branchen for lakseopdræt er ikke helt enige med sig selv om, hvad fremtiden byder på for norsk lakseopdræt. Traditionelle laksebure er billige, men øger risikoen for, at laksene slipper fri, og de vil ofte forurene havbunden under burene, mere end godt er.

Risikoen for sygdomme er også større i ‘åbne’ anlæg, hvilket fører til øget brug af f.eks. antibiotika. Bølgerne er gået højt i diskussionen om, hvor skadelig antibiotika-brugen er for omgivelserne – og i sidste ende for forbrugerne.

Myndighederne er tilbageholdende med at lægge begrænsninger på en branche, som henter enorme eksportindtægter til Norge. Men strengere reguleringer vil uden tvivl komme, og det er slet ikke utænkeligt, at løsningerne fra både Fredrikstad og Askvoll bliver en del af et nyt lakseeventyr.

Artiklen er fra tu.no

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der må være tale om et enormt energiforbrug til pumper, rensning m.m.
Kunne være interessant at vide hvor mange KWH der bruges på at opdrætte et kilo laks, og hvor energien kommer fra...

  • 1
  • 2

Strømmen kommer primært fra hydro da det er i Norge som er et af de lande i verden som har den reneste strømproduktion.

Jeg kunne godt tænke mig at vide hvordan vandstanden i de Norske dæmninger "har det" nu under tørken som både Danmark og Norge befinder sig i?

  • 1
  • 0

Nu er energi ikke det største problem i Norge. Det kommer også fra elven. Men laksene skal fodres. Hvor kommer foderet fra?

  • 0
  • 0

Afhængig af, om man bruger havbrug eller ej i produktionen af laks, vil energiforbruget være 3-7 kWh/kg laks.

Energiforbruget skyldes primært at vandet skal løftes igennem biofiltre for at nedbryde næringsstoffer, at vandet afgasses for CO2 samt at en del af vandet tryksættes for at øge iltmætningen inden det føres ind i fisketanken.

Generelt skiftes vandet i tanken 1,5 gange i timen (men omkring 99% genbruges naturligvis).

  • 6
  • 0

Der skal bruges mellem 4 -6 kWh per kg produktion inkl. energi til køling, men så skal man også huske på at fiskene så er tættere på markedet, så der spares en del transport omkostninger. Endelig så er havopdræt heller ikke energi neutral, der bruges mange tons diesel til skibe mm

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten