Nu kommer der klimavenlig asfalt på statsvejene
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu kommer der klimavenlig asfalt på statsvejene

Lægges der klimavenlig asfalt, hver gang der skal lægges nyt på statsvejene frem til 2030, kan derspares 182.000 tons CO2-udledning fra trafikken. Illustration: Vejdirektoratet

Fra nytår og 2020 ud vil entreprenørerne rykke ud med ny klimavenlig asfalt, når de fornyer belægningen på statsvejene.

Det har regeringen besluttet, efter at Vejdirektoratet har evalueret resultaterne af et projekt, som det påbegyndte i 2011 for at udvikle en ny belægningstype, der skulle reducere vejens rullemodstand og dermed nedbringe CO2-udledningen.

Asfalten blev sidste år udlagt på dele af Helsingørmotorvejen, Østjyske motorvej, Sydmotorvejen og Skovvejen. Og nu mener Vejdirektoratet at kunne konkludere, at den er mere end merprisen på 10 procent værd.

Således skriver Transport- og Boligministeriet i en pressemeddelelse, at der er en nettogevinst for hver offentlig investeret krone på 1,4 og 2,9 kr. i afledte effekter som støjreduktion, mindre forurening og reduceret brændstofforbrug og dermed CO2-udledning.

Hidtil er kun næste års udlægning finansieret. Men fortsætter initiativet, kan der fra 2020 og frem til 2030 kunne spares 182.000 ton CO2-udledning fra trafikken, ifølge Vejdirektoratet.

Skal belægningen på hele vejnettet erstattes, efterhånden som den gamle asfalt udskiftes, vil det tage til 2037. Når det år er slut, vil asfalten have sparet klimaet for 616.000 ton CO2, lyder beregningerne.

Holdbar og støjreducerende

Asfalten har ifølge Vejdirektoratet medført en støjreduktion på 2,2 dB efter 34 uger i drift, ned fra 2,3 dB da den blev lagt.

Alle asfalttyper mister langsomt deres støjreducerende evner. Men ifølge Vejdirektoratet er den klimavenlige asfalt særligt holdbar i sin støjreduktion.

Efter fem år står den således tilbage som den, bilerne støjer allermindst på, når de kører på den. Også selv om asfalt med støjreducerende slidlag i udgangspunktet klarer sig bedre.

Også den lavere rullemodstand, som myndigheden mener giver et lavere brændstofforbrug på 1,2 procent, synes at holde over tid.

Og det gør selve asfalten i øvrigt også – mindst lige så godt som alternativerne og i Vejdirektoratets vurdering, faktisk bedre.

»Dette medfører også, at der er en forventet besparelse til reparationer for klimavenlig asfalt sammenlignet med andre standardbelægninger«, skriver Vejdirektoratet.

Merpris på en kvart milliard over 10 år

Merprisen for at udlægge den nye type asfalt kontra alternativerne bliver omkring 264 millioner kroner over de næste 10 år, hvis det bruges hver gang en statsvej-belægning skal fornyes.

Indtil videre er der ikke afsat midler til at betale regningen efter 2020, men transportminister Benny Engelbrecht (S) oplyser, at han vil arbejde for at de afsættes.

Vejdirektoratet skriver i øvrigt i sit notat, at den klimavenlige asfalt har vist sig besværlig at lægge ud på vejstrækninger med høj forekomst af brønde, riste og vejmøbler (vejtavler, master osv., »red.«).

»Strækninger med denne begrænsning vurderes i ringe omfang af det totale statsvejnet og har samtidig en begrænset trafik,« skriver styrelsen.

Asfalttypen er en udløber af forskningsprojektet 'Rose' på Roskilde Universitetscenter, hvor man i tre år har arbejdet med grundforskning i forhold til asfaltstrukturer for derved at mindske rullemodstanden mellem hjul og asfalt.

RUC-professoren Jeppe Dyre forklarede sig år til Ingeniøren, hvordan asfalten har fået sine særlige egenskaber – blandt andet med mindre og hårdere sten.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Melder historien noget om, hvad det betyder for bremselængde og vejgreb?

Jeg tænker at er rullemodstanden mindre så kunne det vel tænkes at også bremseeffekten nedsættes med længere bremselængde til følge?

Hvis jeg har ret, så vil det vel kunne bevirke at der sker flere uheld da folk jo ikke ved at forholdene nu byder at de skal holde længere afstand end før.

  • 16
  • 4

man er ellersgodt igang med smadre alle vejene med granitskærver som belægning , så kan da kun gøres bedre selv med almindelig belægning, men skal man lave klimavenligt skal de have hvid asfalt så det reflektere solens stråler så undre mig over den er sort

  • 5
  • 4

Jeg spekulerer på om det ikke er mange penge at bruge på at nedbringe udledningen med 182.000 tons CO2 over 10 år. Det lyder af meget, men Kina udleder 10.000.000.000 tons om året. Det vil sige at Danmark nu bruger flere hundrede millioner kroner på hvad der udledes i Kina på sølle 9 minutter.
Danske veje er meget lidt trafikerede, asfalten ville have meget større effekt på en highway omkring en amerikansk storby, hvor der kører kæmpe benzinslugere. Så det er meget snævetsynet at bruge pengene herhjemme, man burde bare sende opskriften på asfalten og en stor pose penge til f.eks Los Angeles. Vupti, så er det 400.000 tons der spares.
Jeg behøver ikke fremlægge nogen beregninger for de 400.000 tons, I skal bare stole på mig, ligesom vi bare skal stole på de beregninger der giver 182.000 tons.
Man kunne også bruge millionerne på rent vand i en U-land og redde i tusindvis af børn. Måske et af de børn vokser op og får nobelprisen for en grøn landvinding der sparer millioner af tons CO2. Det ville da være bedre.
Det er hårdt mentalt at være minister med svære valg: En ligegyldig CO2 reduktion i år 2030 eller redde liv ved at give pengene til sygehuse, kræftforskning, trafiksikkerhed mv.
Undskyld, men jeg kan bare ikke lade være med at vende tingene lidt på hovedet hver gang staten ødsler med vores skattepenge.

  • 16
  • 22

Hvis vi er ude på overdrevet rent spekultionsmæssigt så kunne man jo også fremføre at det var en dårlig ide at sende penge til Afrika, for et dødt barn udleder mindre co2 end et levende.

Hvis vi nu er igang med at sætte tingene på spidsen.

  • 24
  • 3

Jeg spekulerer på om det ikke er mange penge at bruge på at nedbringe udledningen med 182.000 tons CO2 over 10 år.

Undskyld, men jeg kan bare ikke lade være med at vende tingene lidt på hovedet hver gang staten ødsler med vores skattepenge.

Prøv at se på hvor meget, eller hvor mange fordele der er ved en given investering.
Her er en opgave der i forvejen skal udføres.
At støtte udvikling, og lave den bedre indenfor en beregnet merpris, (holbarhed?)med alle de fordele beskrevet er nok ikke dumt, og også en fin forudsætning for at kunne sælge den til andre lande.
(Friktionskoeffecienten i forskelligt føre/temperaturer er nok målt og vurderet på teststrækningerne Henrik)
.

Og kan vi så ikke snart få sat en stopper for ALLE! de vanvittige ulemper, som løse granitskærver på flydende asfalt har givet os gennem tiden.
Det er udelukkende 🤯 og ikke engang godt for økonomien, når hele regnskabet gøres op.

  • 17
  • 0

Undskyld, men jeg kan bare ikke lade være med at vende tingene lidt på hovedet hver gang staten ødsler med vores skattepenge.

Som jeg lige forstår det, så holder den nye alfalt mere end 10% længere end den gamle.
Det er i mine øjne ikke ødselt at bruge flere penge på noget som holder endnu længere.

Det er jo ikke anderledes end når man køber et større antal varer og får et nedslag i prisen pr. stk. Det er dyrere lige nu, men billigere på lang sigt.

Dit forslag om Afrika vil jeg helst ikke kommentere på, det giver alt for meget negativ karma.
Med afsæt i ordsproget 'Stenalderen sluttede ikke på grund af mangel på sten', vil jeg postulere at menneskeheden ikke kommer til at slutte på grund af mangel på mennesker!

  • 11
  • 0

Man kunne illustrere IPCC med følgende:

Jeg har her udeladt det mest væsentlige nemlig manipulationen af rapporterne fra den videnskableige Working Groupo 1. (WG 1).

Konkret har vi en god indsigt i hvad der foregår fra en dansk forsker i havniveaustigning. Han omtaler hvordan det er umuligt at få indsigelser eler diskussion i det hele taget om dette emne. Man bliver ignoreret. Når IPCC så endelig udgiver sine raporter figurerer indsigelser ikke og man hævder at alle står bag det der står i rapporterne. Samme historie kendes fra andre peer reviews og forskere. Pielke, Lindzen m. fl. Jævnfør også Climategate 1 og 2.

Så, hvorfor ikke give pengene til diabetesforskning eller andre bevisligt nyttige ting - i stedet for at rende rundt efter IPCCs politisk motiverede ensretning og fordummende flokmentalitet med "klimavenlig asfalt". Ingen ved jo hvor stor effekten af CO2 i virkeligheden er - det indrømmer IPCC sådan set også jævnfør ovenstående figur. Og Climategate mails om samme mene. De naturlige klimavariationer overskygger nok alt det mennesker kan finde på at lave med naturen, hvis man bare tager målinger gennem lange tidsrum og ser at alle modeller etc fra IPCC ikke kan bruges til at firudsige nogetsomhelst. Hvad IPCC sådan set også siger...

Kan man klæbe mærkaten klimaneutral eller klimavenlig på et produkt skal man nok få åbnet pengeposen eller få "forskningsmidler" - uden kontrol fra politikerne der jo gerne vil fremstå som handlekraftige.

  • 6
  • 24

Ingen ved jo hvor stor effekten af CO2 i virkeligheden er


Jo NVJ, det ved alle: Den er meget nøje blevet fastslået til 1° / fordobling. Det der er (stadig) er usikkerhed om, er den feedback effekt dette medfører. Den er med meget stor sikkerhed fastlagt til mellem 0.5° og 3.5° / fordobling - men med overvejdende sandsynlighed over 1.0° / fordobling.

Det vil sige, at det bedste bud i øjeblikket er en samlet effekt på ca. 3° / fordobling med en meget lille sandsynlighed for under 2° / fordobling.

Med i dette regnestykke skal man så huske at tage i betragtning, at CO2 vokser eksponentielt medførende at vi i dag oplever en årlig dobbelt så stor CO2 påvirkning af vores temperatur, som vi gjorde i 1960. Så uanset om man accepterer den nedre eller øvre grænse i usikkerheden på CO2 følsomheden, er det et eskalerende problem !

Din tegneserie (sammenholdt med at du igen hiver Lindzen op ad hatten) siger vist mere om din skyklapbaserede tilgang til emnet end om IPCC - prøv nu en gang imellem også at læse, hvad rigtige forskere skriver - og ikke mindst får publiceret ;o)

  • 15
  • 5

Så kan man stoppe de ret så uheldige støjskærme alle vegne.
Delta påviste allerede i 80'erne at en bred vold med bevoksning er det eneste rigtige. mne det nåede vist aldrig ud til Vejdirektoratet eller også er der nye, der ikke har hørt om det.
Det er utåligt at blive ved med a thøre kalger over 55dB, når de ri biografen er over 60 dB før forstillingen, større selskaber 70 dB og bagerst i linie 5C 90 dB.
Der er jo ikke noget forhold i de krav man har i dag.

  • 1
  • 13

[quote id=939750]
Melder historien noget om, hvad det betyder for bremselængde og vejgreb?
[/quote

Ja, ikke et ord om konsekvenserne for de ret mange glatføretimer/år vi trods alt har inden klimaet er blevet varmere?

  • 1
  • 1

Vejstøj er og bliver en af de store gener for rigtig mange borgere. Derfor er det oplagt at anvende støjreducerende belægninger - især når det reelt ikke koster mere.
Alt andet lige vil støjen fra vejene blive reduceret efterhånden som vi udfaser forbrændingsmotorerne og derfor vil vejstøjen i fremtiden primært komme fra dækstøjen - derfor vil støjreducerende belægninger fremover betyde endnu mere - både for kabinestøjen og vejenes naboer (inden for et par km´s afstand).
Så det er bare med at komme igang.

  • 5
  • 0

I Danmark har der i en årrække ligget overordentligt store lager af gammel asfalt på lager - Vejdirektoratet har traditionelt modsat sig, at anvende genbrugsasfalt i forbindelse med udlægningen af nye belægninger.
Har hel eller delvis genanvendelsen af asfalt indgået i forskningsprojektet på RUC? Udover at spare jomfruelige geologiske materialer kan der, udover den sparede CO2 i trafik afviklingen, også spares formentligt ganske betragtlige CO2 mængder i selve anlægget af de nye belægninger.

  • 2
  • 0

"RUC-professoren Jeppe Dyre forklarede sig år til Ingeniøren,https://ing.dk/artikel/ny-asfalt-skal-spar...​ hvordan asfalten har fået sine særlige egenskaber – blandt andet med mindre og hårdere sten."

.

"»Der er dog det oplagte problem, at man også skal kunne bremse, så der er sikkerhedsmæssige krav, der skal overholdes,« fortsætter han."
😳

  • 1
  • 0

Man kunne også flytte transporten over på skinner og reducere friktion og støj med ca 83%. Men det ville jo kræve, at man havde (en) virksomhed(er), som var interesseret i at udvikle og anvende jernbaneinfrastruktur - jeg kan umiddelbart kun komme i tanke om Nordjyske og Midtjyske Jernbaner.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten