Ikke mindre end danmarkshistoriens største anlægsprojekt er nu besluttet af Folketinget. En kunstig ø 80 km ude i Nordsøen skal være knudepunkt for op til 10 GW havvindmøller, og da den får karakter af kritisk infrastruktur, får staten majoritetsejerskabet.
Øen i Nordsøen bliver dog ikke klar til 2030 sådan som det ellers blev meldt ud i juni i klimaaftalen om grøn omstilling af energisektoren og industrien:
»For Energiø Nordsøen noterer aftalekredsen sig, at det i kraft af valget af ejerskab og konstruktionstype og på det foreliggende grundlag vurderes vanskeligt at realisere øen før 2033, men dette søges optimeret,« fremgår det af den nye politiske aftale om øerne.
I første del af anlægsfasen, hvor der sideløbende skal opstilles 3 GW havvindmøller, vil øen få et areal på 120.000 m2. Senere, når vindmøllekapaciteten udvides til 10 GW, vil der være behov for at udvide øens areal til cirka 425.000 m2, eller hvad der svarer til omkring 64 fodboldbaner.
Der har ellers været diskussion, også her på ing.dk, om fordele og ulemper ved en inddæmmet ø, som nu er besluttet, sammenlignet med en løsning bestående af stålplatforme.
Ørsted har advaret mod den høje pris for en inddæmmet ø og i stedet anbefalet løsningen med stålplatforme. Omvendt har Cowi, der er Statens rådgiver på området, argumenteret for, at en stor kunstig ø bygget op af sandfyldte betonsænkekasser, vil koste det samme som en løsning med stålplatforme, når det gælder de første 3 GW havmøller.
Men hvis der skal udbygges med op til 10 GW, så vil løsningen med en energiø være cirka 10 mia. billigere.
Dansk Energi utilfreds med ny deadline
Hos brancheorganisationen Dansk Energi, er der glæde over, at der nu er kommet skred i de politiske beslutninger omkring energiøen.
Men administrerende direktør Lars Aagaard, er ikke helt tilfreds med, at der nu er sat en deadline, som rækker ud over 2030:
»Det er ikke godt nok, og derfor bør både de politiske og administrative kræfter løbende samles om at genbesøge tidsplanen. Jeg appellerer til, at ministeriet nytænker udbudsprocessen og går i dialog med investorerne. Vi skal jo bruge den grønne el fra havvind til at nå vores klimamål i 2030,« siger Lars Aagaard
Produktion af flydende brændstoffer
Foruden at fungere som knudepunkt for produktion af vindmøllestrøm fra de omkringliggende havvindmølleparker, skal den nye energiø være elektrisk forbundet til nabolandene.
Det forventes yderligere, at der skal installeres teknologi på øen til at omdanne den grønne strøm til brændstoffer for skibe, fly og lastbiler.
I første fase forventes det, at der skal opstilles 200 møller, hvilket peger på en møllestørrelse på 15 MW. I alt skal der opstilles 650 vindmøller. Den samlede investering anslås til 210 mia. kroner.
Der er tidligere truffet politisk beslutning om at opføre en energi-ø på 2 gigawatt i Østersøen. Her vil Bornholm fungere som selve energiøen med havvindmølleparker tilkoblet. Havvindmølleparkerne vil blive placeret syd og sydvest for Bornholm.
Aftalen om en energiø er blevet besluttet med stemmer fra regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.
Artiklen er opdateret med en kommentar fra Dansk Energi
