Nu kommer der tog til Aalborg Lufthavn
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu kommer der tog til Aalborg Lufthavn

I fremtiden vil flyrejsende kunne tage toget helt til Aalborg Lufthavn. Det er et af resultaterne af en ny trafikaftale, som giver 700 millioner kroner til trafikprojekter i Nordjylland. Det skriver både DR Nordjylland og Nordjyske Stiftstidende.

I aftalen er der afsat mere end 270 millioner kroner til et jernbanespor, en såkaldt stikbane, mellem Lindholm Station og Aalborg Lufthavn, som skal gøre det muligt at køre med toget lige til døren i lufthavnen.

Desuden er der afsat penge til forbedringer af jernbanestrækningen mellem Hobro og Aalborg. Projektet skal reducere rejsetiderne til og fra Nordjylland, så det kun skal tage en time at rejse mellem Aalborg og Aarhus.

Trafikaftalen skulle blive præsenteret klokken 10 i dag, torsdag.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det fremgår da at talen er om skinner. Dvs. At man alligevel skal omstige, såfremt man skal videre.
Hvor mange "rene grønne" busser kunne man få for de 270 mil...?

Mvh

  • 0
  • 2

Tror du ikke at DSB er kvikke nok til at minimum 1 af de vogne som nu stopper på Aalborg St og ikke kører videre, istedet kører til Aalborg lufthavn? Det ville da være det eneste som giver mening.

I øvrigt er det meget mere behageligt at rejse med meget bagage i tog end det er i bus.

Men altså... Hvis de i en fremtid får togtiden ned til ca 2 timer mellem Aarhus og Cph så er det da godt nok spændende hvad der skal ske i det område. Nogen burde nok have taget en beslutning omkring den nye Aarhus lufthavn inden nu.

  • 0
  • 0

Ja, Aarhus har jo aldrig interesseret sig for deres lufthavn, Tyskerne byggede tilfældig vis en flyveplads ved Tirstrup.
I Aarhus har man gennem årtier diskuteret lufthavn men man har ikke tage noget initiativ. Sønderborg, Esbjerg, Billund, Stauning, Thisted og Aalborg er alle anlagt af de lokale kommuner.

  • 5
  • 0

Er hovedstrækningen ikke elektrificeret til den tid?

Hvis man har prøvet at rejse med bus mellem byer i Norge, vil man opleve, at den gode "bussemand" åbner bagagedøren for en. Spørger til ens destination og sætter bagagen ind i henhold til hvornår man skal stige af ruten.
På Flesland og i Gardermoen er der sågar personale til at informere om hvilken bus man kan komme med til destinationen eller hvor man skal skifte.
Og er man helt forvirret giver "bussemanden" besked om hvor man skal stå af.
I DK er der absolut ingen service på det plan. Bortset hvad man kan læse sig til i ruteplanen.
En kuffert med bus eller tog er der sku ingen forskel på.
Den skal bare parkeres et sted.

Mvh

  • 1
  • 0

Projektet til Ålborg lufthavn bør udvides.
http://map.krak.dk/m/nmTQh
Denne løsning vil fremme togtrafik i Hele Nordjylland

Du foreslår en forlægning af banen med sækstation i Ålborg lufthavn. Det er allerede en af de muligheder man har undersøgt.

Jeg håber ikke man vælger den løsning. Den vil give 5-10 min ekstra rejsetid for alle der rejser fra Ålborg og nordpå.

Nej tak til flere sækstationer. Man brugte dem tit i jernbanens barndom, men har lavet mange ombygninger for at afskaffe dem (Skive, Viborg, Randers, Københavns anden hovedbanegård m.fl.)

  • 2
  • 1

Tror du ikke at DSB er kvikke nok til at minimum 1 af de vogne som nu stopper på Aalborg St og ikke kører videre, istedet kører til Aalborg lufthavn?


IC-togene ender ikke i Ålborg, men i Lindholm (altså ifølge køreplanen - som lige nu er midlertidigt ude af kraft pga. broen), så det er vel blot at forlænge dem til lufthavnen.

Nærbanetogene kan også videreføres, men man burde absolut også videreføre nogle af dem mod Hjørring. Der er potentiale for flere tog Lindholm-Hjørring. Trafikken kan godt bære et dobbeltspor.

Det er en god idé med lufthavnsbanen, men det er åbenbart mere spændende for trafikpolitikerne at lege med nye baner end at opgradere de gamle. Der er stor indpendling til Ålborg nordfra, og en satsning på banen kunne tage noget af presset fra Limfjordstunnellen.

  • 2
  • 0

10 milliarder til gode formål, men jeg som kun ønsker veje uden mange huller, samt asfalt, hvornår kommer mine trængsler i hus?
Vi har alle ønsker.Finn Bjerrehave Vig

  • 0
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten