Nu kommer der loft over medicinpriserne

Så kom det først officielle udspil til at vælge sygehusmedicin baseret på prisen.

Udspillet kommer fra Danske Regioner, der i årevis har råbt op om, at udgifterne til medicin undergraver hospitalernes økonomi, fordi det officielt ikke er tilladt for prioriteringsinstitutterne KRIS og RADS at skele til prisen.

Det vil Danske Regioner nu lave om på med oprettelsen af et nyt medicinråd, der samler KRIS og RADS og samarbejder tæt med regionernes indkøber af medicin, Amgros.

Ideen er som følger: Hvis et nyt lægemiddel kommer på markedet, vil medicinrådet lave en faglig vurdering. De vil give midlet en karakter på skalaen 1 til 6, hvor 1 dækker over, at lægemidlet har en stor værdi i forhold til nuværende behandlingstilbud, når det gælder livskvalitet, livsforlængelse og bivirkninger. 6 betyder, at der ingen dokumenteret værdi er. Med den vurdering i hånden skal Amgros så lave en sundhedsøkonomisk vurdering, hvor de også kigger på afledte omkostninger.

Læs også: Nu skal prisen bestemme valget af medicin

Amgros fastsætter så en hemmelig maksimumpris på, hvor dyrt lægemidlet må være, og går i gang med en forhandling med lægemiddelvirksomheden. Hvis den forhandlede pris er lavere eller lig med maksimumprisen, anbefaler Medicinrådet regionerne at bruge midlet til standardbehandling. Hvis prisen er højere, så bliver lægemidlet ikke anbefalet til standardbehandling, og virksomheden må indmelde en ny pris eller indsende ny dokumentation.

»Med den nye model for vurdering af medicin får vi for det første et redskab til at forhandle os frem til den pris, der afspejler effekten, og for det andet sikrer vi, at vi bruger pengene på den medicin, der forøger levetid og livskvalitet,« siger formand for Danske Regioner Bent Hansen (S) i en pressemeddelelse.

Udspil møder kritik fra patienterne

Han har tidligere givet udtryk for, at han håber på, at den nye model til prioritering kan ske, uden at Folketinget blander sig, for som han udtalte i weekenden:

»Ja, vi har en interesse i, at det ikke går op i hat og briller i Folketinget.«.

Læs også: Ældre danskere siger nej tak til dyr medicin

Udspillet fra Danske Regioner får dog en blandet modtagelse, og både Danske Patienter og Lægemiddelindustriforeningen er skeptiske:

»Rådet står jo til at skulle aflevere vurderingerne af medicinen til nogle økonomer i Amgros. Det er så dem, der i realiteten bestemmer, om medicinen er for dyr eller ej. Det er rent Djøf-regime,« siger Lars Engberg, formand for danske patienter, til Altinget.

Og fra koncernchef Sofie Jensen i Lægemiddelindustriforeningen lyder meldingen:

»Den skitserede model er helt uprøvet, og den er kompliceret. Vores frygt er, at den vil forsinke patienternes adgang til ny medicin,« siger hun.

Medicinrådet kommer til at bestå af 18 personer fra en vifte af styrelser, foreninger og lignende. Og der vil blive ansat adskillige nye folk i et sekretariat til at foretage de løbende analyser.

Emner : Medicin
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så fra 2007 til 2015 er det en stigning i medicinudgifter på ca 23%. Hvordan er udviklingen for udgifter til personale, bygninger og maskiner? Jeg synes ikke den her artikel giver mig forudsætningerne for at vurdere om det er urimeligt.

  • 2
  • 0

Enig med Morten Grøftehauge.

Derudover er det også mere fornuftigt at se på "prisen per behandling" i stedet, da den også inkluderer antallet af patienter. På trods af stigende medicinbudget, så vi har set fald i prisen per behandling indtil indførelsen af RADS (paradoksalt nok) inden for dyr gigtbehandling siden medicinen kom på markedet og flere præparater kom til.

Tidligere havde ca. 30% af gigtpatienterne ikke mulighed for anden behandling, og vi er ikke nået en stabil patientpopulation - den er fortsat stigende.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten