Nu kommer der kæmpe-havmøller ved Storebæltsbroen

I dag begynder anlægsarbejdet på havet nord for Sprogø og Storebæltsbroen til syv havvindmøller, som skal gøre Sund & Bælt selvforsynende med grøn strøm inden udgangen af 2009.

Havmølleparken vil årligt producere 66 millioner kWh og have en samlet effekt på 21 MW, hvilket dækker det samlede energiforbrug til drift af alle Sund & Bælts infrastrukturanlæg - Storebæltsforbindelsen, Øresundsmotorvejen og Øresundsbanen med tilhørende 3 stationer, samt havnene i Odden, Ebeltoft, Spodsbjerg og Tårs.

Holdingselskabet Sund & Bælt bliver hermed et af de første infrastrukturselskaber i Danmark, hvis anlæg er CO2-neutrale. Initiativet kommer fra Sund & Bælt selv for at bidrage til at øge procenten af miljøvenligt strøm i Danmark.

Projektet finansieres ikke med brugerbetaling men ved selvstændige lån optaget på markedsvilkår. Den strøm, som bliver solgt for at kompensere for CO2-udledning, dækker dels vindmøllernes anlægsomkostninger, dels finansiering af møllerne i de 25 år, som er deres beregnede levetid.

Gammelt søkabel afgør placering

Vindmøllerne vil blive opstillet på en ret linje nord for Sprogø og parallelt med Østbroen.

Området er valgt på baggrund af en vurdering fra broens arkitekter og landskabsarkitekter. Desuden spiller det ind, at der allerede ved bygning af broen blev etableret et 60-kV-søkabel mellem Fyn og Sprogø med aktiv transformer på Sprogø. Kablet er et reservekabel og vil kunne bruges til at koble møller på elnettet på Fyn.

Fundamenter støbt i Polen

Den første del af anlægsarbejdet finder sted fra en specialbygget pram, som graver ud til de syv fundamenter. I alt skal 9.000 kubikmeter havbundsmateriale fjernes.

I starten af september forventes betonfundamenterne installeret på stenpuder i de udgravede huller ca. 2,5 m under havbunden. Fundamenterne er støbt i den polske havneby Swienoujcie, hvorfra de sejles til Sprogø på en enorm pram.

Herudover skal der graves en rende i havbunden mellem møllerne og ind til Sprogø, hvor søkablerne skal lægges ned.

Delene til de syv Vestas-møller samles på forhånd i Kalundborg havn og sejles ud på havet, hvor de installeres på fundamenterne. Møllerne forventes klar til test i slutningen af oktober.

Testperioden løber frem til 7. december, hvor møllerne skal være klar til drift, så de kan fungere som udstillingsvindue for dansk vindmølleteknologi i forbindelse med FN's klimakonference.

Vestas Offshore står for levering og opsætning af vindmøllerne. NKT Cables skal levere søkablerne, som udlægges af Peter Madsen Rederi og Svensk Sjöentreprenad. Fundamenterne fremstilles af joint venture-selskabet Aarsleff Bilfinger Berger.

Marsvin overvåges

Energistyrelsen gav tilladelsen til etableringen af de syv havvindmøller i december 2008, men arbejdet går først i gang nu, da Sund & Bælt har afventet afslutningen på marsvinenes yngleperiode. Under hele anlægsarbejdet vil Danmarks Miljøundersøgelser ligeledes følge områdets store bestand af marsvin for at registrere påvirkninger af dyrenes levevilkår i området.

Det vurderes, at møllerne ikke vil påvirke marsvinene, da broen ikke har påvirket marsvinenes eksistens - Storebælt er derimod et af de største marsvineområder i Danmark i dag.

Sund & Bælt har valgt havvindmøller i stedet for blot at sætte vindmøller op på Sprogø, da Sprogø er et fuglebeskyttet område, hvor opstilling af vindmøller ikke er tilladt. Solceller på broen er blevet fravalgt, da det ville være ødelæggende for broens design.

Det vurderes, at der er en meget lille sandsynlighed for, at skibe vil ramme møllerne, da hovedparten af alle skibe sejler i Østrenden under højbroen.

Dokumentation

Læs mere hos Sund & Bælt
Læs mere hos Energistyrelsen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Delene til de syv Vestas-møller samles på forhånd i Kalundborg havn og sejles ud på havet"

Krisen kradser åbenbart dybt når BÆLTET pludselig skal opgraderes til et helt HAV. De bliver snarere sejlet ud på vandet i bæltet. (alså ik redningsbæltet!)

  • 0
  • 0

Hvordan kan man definere deres anlæg som CO2 neutralt? Er da kun muligt hvis man ser bort fra den energi der er blevet brugt til at bygge det hele med, her under også vindmøllerne. Et mere passende udtryk må være selvforsynende.

  • 0
  • 0

Hvornår er dette projekt blevet behandlet af de omkringliggende kommuner eller borgerne i de berørte områder? Er dette et eksempel på myndighedsovergreb på borgerne. De selvsamme myndigheder (kommuner) har yderst travlt, hvis en grundejer har et skur der kun er 220 cm fra naboskel og ikke 250 cm. Men det er naturligvis vigtige at tage hensyn til fugle end til mennesker efterhånden. Og ikke et ord om højden? Kun om fundamentets størrelse og det ses jo ikke. Hvorfor har artiklen ikke en visualisering af møllerne fra land? Kaj Kingo

  • 0
  • 0

Hvornår er dette projekt blevet behandlet af de omkringliggende kommuner eller borgerne i de berørte områder? Er dette et eksempel på myndighedsovergreb på borgerne. De selvsamme myndigheder (kommuner) har yderst travlt, hvis en grundejer har et skur der kun er 220 cm fra naboskel og ikke 250 cm.

Så vidt jeg kan se står møllerne 1km fra Sprogø. I etableringstilladelsen har de syv møller WGS 84 koordinaterne:

10 58.8660 / 55 20.7800 10 58.4519 / 55.20.7272 10 58.0367 / 55 20.6744 10 57.6215 / 55 20.6221 10 57.2064 / 55 20.5693 10 56.7903 / 55 20.5164 10 56.3750 / 55 20.4635

Når de nu står 1km ude på bæltet, mon ikke så de såkaldte naboer bliver minimalt generet af dem?

  • 0
  • 0

Hvis man spørger en sprogekspert, hvad der menes med ordet "selvforsynende", så vil man sikkert få at vide, at dette omfatter uafhængighed af andre leverandører. Derfor vil jeg gerne vide, om Storebæltfirmaet bliver uafhængigt af andre leverandører.

  • 0
  • 0

For femtende gang: Broen bliver IKKE selvforsynende! - Men det står der! Når det ikke blæser, kommer der ikke en eneste kWh fra møllerne, så strømmen vil komme fra el-nettet, altså fra kul, olie, gas, biomasse og import. Husk det nu!

  • 0
  • 0

Bertel Lohmann:

Hvis man spørger en sprogekspert, hvad der menes med ordet "selvforsynende", så vil man sikkert få at vide, at dette omfatter uafhængighed af andre leverandører. Derfor vil jeg gerne vide, om Storebæltfirmaet bliver uafhængigt af andre leverandører.

  • altså på samme måde som når REO er "selvforsynende" med uvildige rapporter ;-)

For dig er "selvforsynende" åbenbart det samme som en afsidesboende eremit, uden kontakt til omverdenen.

Laver du snart et nyt "konsulentfirma", som på vegne af REO skal lave en rapport, der beviser at al den strøm der bliver produceret ved Sprogø, når det blæser, er mindreværdig, hvorfor den i virkeligheden slet ikke kommer Sund & Bælt tilgode?

  • 0
  • 0
  • altså på samme måde som når REO er "selvforsynende" med uvildige rapporter ;-)

Heh. Bare navnet lugter langt væk af utroværdighed. :)

  • 0
  • 0

Det var da fantastisk der kommer gang i mølleopsætningen igen, og så fra privat side oven i købet. Godt at se når det nu halter fra regeringens side. Man skal være nærmest insisterende på at ville misforstå/ikke forstå, for ikke at kunne begribe "selvforsynende" nu nok blot er at møllerne dækker Sund og Bælts energiforbrug i gennemsnit(over tid) - hvilket jo er ganske glimrende.

  • 0
  • 0

Det var da fantastisk der kommer gang i mølleopsætningen igen, og så fra privat side oven i købet.

Nu er Sund & Bælt A/S en statsejet virksomhed og ikke privat.

Hvad mon de opstillede vindmøller kommer til at koste de danske elforbrugere?

  • 0
  • 0

[quote Hvad mon de opstillede vindmøller kommer til at koste de danske elforbrugere?[/quote]

A/S står vel for Aktie Selskab, og de har vidst bare billige lån fordi de er statsgarenterede, men det er muligt det har stor betydning. Jeg er bare glad for der kommer møller op, og egentlig ret ligeglad med om jeg skal kaste nogle ekstra håndøre efter det engang om måneden.

  • 0
  • 0

Hej Holger

Og til andre tider leverer vindmøllerne MERE end der bruges og så spares den samme mængde kul, olie, gas biomasse etc. - sådant cirka ihvertfald. Så når året er gået, går det nok lige op.

  • 0
  • 0

Hvad mon de opstillede vindmøller kommer til at koste de danske elforbrugere?

Det koster ikke noget! Artiklen nævner jo, at de i hvert fald ikke financieres af brugerbetaling - det ville jo også være fælt, for det ville betyde, at du og jeg skulle betale for det. Så det skal vi heldigvis ikke. Dejligt. Det er dejlig, gratis, ren og rigelig energi, hvorved du faktisk ville kunne klippe de store kabler til den sædvanlige stikkontakt, for nu er man jo selvforsynede! Wow.

  • 0
  • 0

Det koster ikke noget! Artiklen nævner jo, at de i hvert fald ikke financieres af brugerbetaling

Det financieres ikke af brugerbetaling - er det brugerne af Sund & Bælt broer eller er det elforbrugerne. Hvorfor skulle Sprogø Havvindmøllepark ikke have tilskud via PSO'en, det får alle andre nye vindmøller?

  • 0
  • 0

Vindkraft dur naturligvis ikke, fordi den kun er til rådighed som vinden blæser. Men det må da medgives, at i øjblikket yder vor ca. 3100 MW store vindmøllepark hele 710 MW.

Er følgende tal fra Energistyrelsens "Energistatistik 2007" iøvrigt mine ærede læsere bekendt

                       PJ/2007  GW  

Bruttoenergiforbrug 874 27,7 Vedvarende energi i alt 139 4,41 Heraf vindenergi 26 0,82 Vindenergi afsat i Danmark ca. 13 0,41

Tallene burde medføre en vis undren over, at selv intelligente mennesker kan tro, at mere vindkraft vil kunne løse kuldioxidproblemet.

Måske burde vi snarere lade os belære af inderne, der forventer at koble deres første 500 MW hurtige formeringsreaktor under bygning i Kalpakkam, Tamil Nadu, til nettet i 2010.

Forventet investering 7,60 kr/Watt, eller 8,44 kr/Watt ved en udnyttelsesgrad på 0,9. Mod en havmølles ikke under 25 kr/Watt (Forudsætninger 20 mio kr/2 MW og udnyttelsesgrad 0,4) hvortil kommer udgiften til at holde termiske back up værker på stand by.

  • 0
  • 0

Forventet investering 7,60 kr/Watt, eller 8,44 kr/Watt ved en udnyttelsesgrad på 0,9. Mod en havmølles ikke under 25 kr/Watt (Forudsætninger 20 mio kr/2 MW og udnyttelsesgrad 0,4) hvortil kommer udgiften til at holde termiske back up værker på stand by.

Er det de samlede udgifter til alt det medfører? Altså service, nedskydning af Greenpeace både, dumping af atomaffald i havet, brandslukning, erstatning i forbindelse med skyggekast, afrevne vinger etc?

Eller er det anlægsomkostninger divideret med installeret effekt?

  • 0
  • 0

Søren Holst Kjærsgård:

PJ/2007 GW Bruttoenergiforbrug 874 27,7 Vedvarende energi i alt 139 4,41 Heraf vindenergi 26 0,82 Vindenergi afsat i Danmark ca. 13 0,41

Du læser vist energistatestikken lige som fanden læser biblen!

  • 0
  • 0

Mine tal for den indiske formeringsraktor henholdsvis havmøller gælder udelukkende investeringen per Watt kapacitet. Jeg kender ikke indernes driftsomkostninger, men ihvert fald brændselsforbruget vil være uhyre lavt. VIndmø'llers driftsomkostninger er en af kongerigets bedst bevarede hemmeligheder, så dem har jeg heller ikke angivet.

Jeg ved ikke hvordan Fanden læser Biblen. Men jeg skal gerne gentage tallene fra Energistyrelsens Energistatistik 2007 dels i PJ og i Parantes i GW

Bruttoenergiforbrug 874 (27,7) Vedvarende energi i alt 139 (4,41) Heraf vindenergi 26 (0,82) Vindenergi afsat i Danmark ca. 13 (0,41)

Mener Søren Lund, at jeg har forskrevet mig til Den Onde, fordi jeg efter at have set på tallene anfægter fornuften i at bygge vindmøller

  • 0
  • 0

Søren Holst Kjærsgård:

Mener Søren Lund, at jeg har forskrevet mig til Den Onde, fordi jeg efter at have set på tallene anfægter fornuften i at bygge vindmøller

Hvor i Energistyrelsens Energistatistik 2007 har du set tallet: "Vindenergi afsat i Danmark ca. 13 (0,41)" ??

Og hvordan skulle de tal, du i øvrigt har fisket ud af rapporten, få lige netop intelligente mennesker til IKKE at se fornuften i at installere flere møller ??

Ligesom når du sammenligner hvad det koster at installere KK-værker i Indien med hvad det koster at installere Vindkraft i Danmark, og desuden ser bort fra driftsomkostninger. Hvor meget relevans har det ??

Tror du det bortforklarer at det er og bliver langt dyrere at producere el med KK end med Vindmøller i Danmark ??

  • 0
  • 0

Der ingen der tvivler på din tro Søren...ingen!...slet ingen!

Nu er tro jo en privat sag. Så enhver har lov til at tro hvad han vil. Vi kan konstatere at der er mange trosretninger, der der har skribenter her på disse sider.

Det er bare ret få der er er funderet i den tekniske virkelighed der burde være fremheskende her...ret få...ja meget få endda....det meste er ren følelsesporno eller det der er værre.

  • 0
  • 0

Syv vindmøller ved Storebælt er ikke specielt interessant. Hvad der er mere interessant er at et selskab som driver infrastruktur som Sund og Bælt nu nedsætter sig som energiproducent. Løsningen de har valgt er naturligvis ikke en selvforsynende enhed, men hvor de bruger nettet som bank, hvilket er naturligt nok da det ellers vil blive ret dyrt.

Nu snakkes der meget i tråden om 27% og dermed kan vindmøller teoretisk kun levere 27% af strømmen. Det er ikke korrekt, da vinden ikke er on/off men varierer. Så det er et spørgsmål om hvor mange vindmøller man skal have af hvilken type for at dække x del af efterspørgslen ved y vind.

De fleste vindmøller har historisk set været højvindsmøller, som lavede maks ved 14-15 m/s, men vi ser nu en udvikling hvor Vestas nye møller er middel til lavt vinds møller, da de er bedre egnet til sites med lavere vind og til net med høj penetration af vind.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Det er bare ret få der er er funderet i den tekniske virkelighed der burde være fremheskende her...ret få...ja meget få endda....det meste er ren følelsesporno eller det der er værre.

Bjarke, hvad er det du prøver på at fortælle?

  • 0
  • 0

Til Søren Lund Det fremgår ganske rigtigt ikke af energistyrelsens statistik, hvor stor en del af vindmøllestrømmen, der anvendes i Danmark. Men Energinet.dk angiver under ”Markedsdata” produktion, forbrug, import og eksport time for time. Min tese er da, at hvis netto eksporten fra Jylland på et givet tidspunkt er f.eks 500 MW og der samtidigt produceres 1000 MW vindenergi, så udnyttes kun halvdelen af den på dette tidspunkt producerede vindenergi i Danmark.

For de 8784 timer i 2008 blev middeltallene da for Danmark Vest:

Vindproduktion 591 MW Vind til Danmark vest 341 MW

Og for de 2160 timer i første kvartal 2009

Vindproduktion 577 MW Vind til Danmark vest 101 MW

Møllekapaciteten for Danmark vest er ca. 2430 MW (Tallet varier selvsagt lidt med tiden)

”Tror du det bortforklarer at det er og bliver langt dyrere at producere el med KK end med Vindmøller i Danmark ??”

Jeg har gentagne gange beklaget, at vindmøllernes regnskaber er en af kongerigets bedst bevarede hemmeligheder, men omkostningen ved at fremstille vindmøllestrøm kan vel ikke være meget lavere end den garanterede afregningspris ca. 60 øre/kWh. Hvortil naturligvis kommer back up omkostningerne.

Til sammenligning har jeg følgende tal fra Ringhals’ informationsafdeling af 22.04.2008:

Kärnbränsle öre/kWh 3 Kapitalkostnader öre/kWh 3 Effektskatt öre/kWh 6,4 Drift/underhåll öre/kWh 8,6 Avfallskostnader öre/kWh 1 Sum öre/kWh 22 Excl. Skat+kapital öre/kWh 12,6

Vekselkurs øre/öre 0,8 Pris i DKK Drift øre/kWh 10,1 Incl. Kapital øre/kWh 12,5

Så jeg fatter ikke, at nu afdøde Svend Auken og hans søster samt nogle af SF.s kvindelige gammelkommunister igen og igen er sluppet godt fra at gå rundt og påstå at kernekraften er alt for dyr.

Og for at skære det ud i pap en gang til:

Vor nuværende vindmøllepark yder kun et marginalt bidrag til den danske energiforsyning. Selv dette marginale bidrag kan kun udnyttes med omkring 50% i Danmark.

Og i 1. kvartal 2008 ydede de vestdanske møller i gennemsnit 952 MW, i 2. kvartal 375 MW. En så varierende energikilde kan naturligvis ikke spille en væsentlig rolle i et moderne lands energiforsyning.

Hvad i alverden skal det så nytte at bygge flere vindmøller?

  • 0
  • 0

Uanset, så vil en af sideeffekterne blive, at det kommer til at snurre endnu mere inde bag kraniet på den forbipasserende.

  • 0
  • 0

Det er utænkeligt at et kulkraftværk producerer strøm til Tyskland i en tid mens elprisen til eksport er høj. Fuldkommen utænkeligt.

  • 0
  • 0

[quote]Det koster ikke noget! Artiklen nævner jo, at de i hvert fald ikke financieres af brugerbetaling

Det financieres ikke af brugerbetaling - er det brugerne af Sund & Bælt broer eller er det elforbrugerne. Hvorfor skulle Sprogø Havvindmøllepark ikke have tilskud via PSO'en, det får alle andre nye vindmøller?[/quote]

Her svar fra Energistyrelsen:

Kære Boe Carslund-Sørensen,

Sprogø havmøllepark er berettiget til pristillæg i 22.000 fuldlasttimer, jf. § 36 i Lov nr 1392 af 27/12/2008 om fremme af vedvarende energi (VE-loven). Dette pristillæg udgør 25 øre pr. kWh oven i markedsprisen samt en godtgørelse på 2,3 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger. Se nedenstående uddrag fra loven:

§ 36. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere, bortset fra vindmøller som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41, og havvindmøller, jf. § 37.

Stk. 2. Der ydes et pristillæg til vindmøller omfattet af stk. 1 på 25 øre pr. kWh for en elproduktion, som svarer til produktionen i de første 22.000 timer med vindmøllens installerede effekt (fuldlasttimer) efter vindmøllens nettilslutning.

Stk. 3. Der ydes en godtgørelse på 2,3 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger til elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1.

Mette Cramer Buch

Forsyning og vedvarende energi Direkte tlf.: 3392 7572

E-post: mcb@ens.dk

Klima- og Energiministeriet Energistyrelsen Amaliegade 44, 1256 København K Tlf: 33926700, e-post: ens@ens.dk, hjemmeside: www.ens.dk

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten