Nu kommer der gang i verdens største biogasanlæg

To gange er verdens største biogasanlæg, som en gruppe landmænd vil opføre i Maabjerg ved Holstebro, blevet sat i bero, fordi landmændene ikke kunne få økonomien til at hænge sammen.

Men med hånden på et udkast til en ny lov om vedvarende energi, som spytter langt flere penge i kassen, tror landmændene nu igen så meget på projektet, at de til efteråret er klar til at holde et nyt udbud af værket.

I aftes var omkring 150 landmænd samlet for at hive biogasanlægget op af mølposen, og opbakningen er, ifølge direktør Alan Lunde, Maabjerg Bioenergy, igen i top.

Prisen for strømmen er hævet

Nu satser han på, at anlægget kan få tilført de første af de årligt 500.000 ton gylle i løbet af 2010. Dernæst vil det begynde at producere gas og fiberfraktioner, som skal fyres af i en kedel. Den samlede produktion ventes at lande på 74.000 MWh varme om året - tilstrækkeligt til 4.900 husstande - og 43 MWh el, som kan forsyne 11.000 husstande.

Optimismen skyldes, at politikerne i den nye lov er klar til at garantere biogasanlæg 74,5 øre per KWh. I dag er prisen kun 60 øre per KWh - og det endda kun i de første ti år.

Allerede for et par år siden fjernede politikerne afgiften på fiberfraktionen, som dengang blev beskattet som affald. Men det var ikke tilstrækkeligt til at få økonomien til at hænge sammen, da priserne på centrale komponenter i værket var steget, siden det blev projekteret.

Alan Lunde anslår i dag, at anlægget kan bygges for 300 millioner kroner. Halvdelen af gyllen skal komme fra grise, mens minkfarme og kvægbrug står for hver en fjerdedel.

Et renseanlæg til gylle

Ifølge direktøren bliver Maabjerg Bioenergy ikke kun unikt i kraft af sin størrelse. Værket vil også tilsætte meget lidt biomasse til gyllen, syv-otte procent, som hovedsageligt skal komme fra Holstebros slagteri og mejerierne i området. Andre værker er oppe på 25 procent ekstra biomasse, som booster produktionen.

»Det betyder, at landmændene andre steder får mere gødning tilbage fra værket, end de afleverer. Vi vil først og fremmest bygge et renseanlæg, som piller de næringsstoffer fra, som landmændene har for meget, hovedsagelig organisk kvælstof og fosfor,« forklarer Alan Lunde.

»Hvis vi kører 100 ton ind på anlægget, får vi kun 80 ton tilbage, og det organiske kvælstof bliver omdannet til uorganisk, som planterne kan udnytte næsten 100 procent,« tilføjer han.

Landmændene har stiftet deres eget andelsselskab, som sidder på 51 procent af stemmerne i det store biogasanlæg. En anden medejer er Dong, der ejer naboen til anlægget, et kraftvarmeværk, der fyrer med biomasse. Desuden deltager affaldsselskabet Nomi og Vestforsyning, som leverer el, varme og vand i området.

Dokumentation

Pressemeddelse fra Maarbjerg Bioenergy

Emner : Biogas
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der produceres årligt ca. 30 mio m3 gylle i danmark. Hvis alt det gylle blev omsat i anlæg som dette må det give strøm til ca. 290.000 hustande og varme til 660.000. Det skal dog bemærkes at den energi der er tilført processen ikke er modregnet. Gylle der har været igennem et biogasanlæg lugter iøvrigt mindre end almindelig gylle.

  • 0
  • 0

I stedet for at brænde gassen af i en kedel kontinuert, så kunne man, i en fremtid med mere sol og vind strøm, gemme gassen til perioder med for lav elproduktion fra disse og brænde gassen af i en gasturbine.

Man kan gøre meget for at udligne bulerne i produktionen fra sol og vind, men indtil vi har en stor fed el-forbindelse til det sydlige Europa, vil det være nødvendig med back-up. Her kommer hurtigt reagerende gasturbiner ind i billedet.

GE laver gasturbiner med en single-cycle virkningsgrad på 46%! De er godt nok beregnet til naturgas, så brændværdien skal være høj for at få balancen mellem volumenflow gennem kompressor og turbine til at gå op. Disse gasturbiner er på 100 MW, hvilket er en ganske handy størrelse. Man kunne evt. spæde til med naturgas for at holde en fornuftig brændværdi (kender ikke den nøjagtige brændværdi af biogas, men den er ofte lavere end naturgassens) og stadig holde en stor andel af VE.

Mange vil sikkert rynke på næsen af at blande 'ren' VE med fossilt brændsel, men det er en dejlig pragmatisk løsning, der kan være med til at sikre en højere samlet andel af VE.

Kreative løsninger og fraskrivelse af religiøs ideologi (såsom at vindmøllestrøm er for 'rent' til at bruge til opvarmning) må vige, når/hvis vi skal opnå en markant højere andel af VE i vores samlede energiforsyning.

Tilbage til emnet: Biogas fra gylle er rent win-win-win: Energi, mindre drivhuseffekt, mindre forurening, mindre stank af lort i naturen. OK, så er det win-win-win-win ;-)

Merprisen for strøm fra biogas betaler jeg gerne!

(Er godt klar over, at den nuværende afregning ikke passer med det jeg foreslog ovenfor)

  • 0
  • 0

Du glemmer et vind mere, for der produceres jo methan fra gylletanke i dag som blot ledes ud - denne giver 20gange CO2 virkning. Så ved at udnytte gylden, reducerer man reelt CO2 udledningen fra landbruget markant!

Og helt korrekt ang. vindmølle størm - det skal selvfølgelig bruges til varme når der er overskud. Hvorfor skal nordmændene have det gratis???

  • 0
  • 0

30mill m³ á 25m³ biogas pr. m³ gange 6,4kWh/m³ biogas giver 4.800GWh pr. år.

Forhold: 35% el og 55% varme, hvoraf 50% bruges til proccessen (i almindelige gårdanlæg).

Produktion: 1.680GWh el og 1.320GWh varme.

Husstand: 4MWh el og 15MWh varme.

Totale antal husstande: 420.000 el og 88.000 varme.

Og så kan dette tal fordobles eller 3 dobles ved tilsættelse af slagteriaffald o.l.

  • 0
  • 0

Som nævnt er det en vind-vind-vind(-vind?)-situation. Jeg troede - og tror stadig - på biogas, så jeg havde en del aktier i det hæderkronede, fynske Bioscan. Men det måtte desværre lukke (farvel investering) da de ikke fik pengene hjem på en del udenlandske anlæg. Men det vil glæde mig, hvis Holstebro kommer op at køre.

  • 0
  • 0

[quote]GE laver gasturbiner med en single-cycle virkningsgrad på 46%! De er godt nok beregnet til naturgas, så brændværdien skal være høj for at få balancen mellem volumenflow gennem kompressor og turbine til at gå op. Disse gasturbiner er på 100 MW, hvilket er en ganske handy størrelse. Man kunne evt. spæde til med naturgas for at holde en fornuftig brændværdi (kender ikke den nøjagtige brændværdi af biogas, men den er ofte lavere end naturgassens) og stadig holde en stor andel af VE.

quote]

Når man skal udnytte Bio-gas er det mere normalt at bruge et GE j312 eller GE j320 Genset "en optimeret forbrendings motor".

Se eventuelt Lemvig Biogas eller Skive's træforgasning anlæg

En 100mw turbine er vel også temligt stor til at produsere 43MWh EL på års basis

Jeg vil give det ret. Det må være i orden at blande VE og fossilt. Det er vel ikke anderledes end når Studstrup værket blander 20% halm i deres kuld kedler/damp turbine.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten