Nu kommer der cykelmotorveje i storbyerne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu kommer der cykelmotorveje i storbyerne

De store byer vil have flere til at træde i pedalerne. Derfor er København, Odense, Aalborg og Århus i gang med at anlægge såkaldte cykelmotorveje. Det vil sige brede cykelstier med op til tre spor og mulighed for at cyklisterne kan få en tår vand og pumpe dækkene undervejs. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten i dag.

Lise Bjørg Pedersen fra Dansk Cyklistforbund siger til avisen, at hun regner med, at man kan fordoble den andel af transporten i Danmark, der foregår på cykel fra tre til seks procent.

Trafikforskerne tror også på den tohjulede med rugbrødsmotor. Senior forsker på DTU Transport Linda Christensen siger, at man blandt andet ved at bygge supercykelstier kan halvere andelen af personer, der tager bilen på korte ture imellem hjemmet og arbejdspladsen.

De store byer vil nu gøre livet nemmere for cyklister ved at bygge ekstra brede cykelstier. Illustration: Michael Medgyesi

Ifølge Jyllands-Posten er København den af de fire største byer, hvor cyklen er mest populær. Her tager 42 procent af indbyggerne cyklen, mens 30 procent tager bilen.

Omvendt er Aalborg den af de fire største byer, hvor cyklerne bliver brugt mindst. Her springer 19 procent af trafikanterne op på væltepeteren, mens 62 procent tager bilen i stedet.

Emner : Veje
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Efter at have cyklet i Århus gennem en menneskealder er det min erfaring, at behovet for at forbedre cyklemuligheder mest er inden for Ringgaden i centrum af byen.

Men det er jo også her, hvor den øvrige trafik kæmper om pladsen. Så det bliver spændende at se, hvordan kommunen vil finde pladsen til disse motorveje, og hvem det så skal gå ud over.

  • 0
  • 0

Efter at have cyklet i Århus gennem en menneskealder er det min erfaring, at behovet for at forbedre cyklemuligheder mest er inden for Ringgaden i centrum af byen.

Men det er jo også her, hvor den øvrige trafik kæmper om pladsen. Så det bliver spændende at se, hvordan kommunen vil finde pladsen til disse motorveje, og hvem det så skal gå ud over.

Det skal selvfølgelig gå mest ud over dem der fylder mest pr. transporterede person.

  • 0
  • 0

Jeg er sikker på at rigtig mange Københavnere (inkl, undertegnede) hjertelig gerne vil donere Klaus Bondam til Århus! Så kan han gøre livet surt for jeg også, inkl. både pendlere på cykel, i bil og med bus!

  • 0
  • 0

For en gammel Århusianer der nu bor i udkantsdanmark (Hjørring) lyder det jo helt fantastisk.

Jeg drømmer såmænd bare om en lillebitte enkeltsporet cykelsti så man kunne fragte sine unger i skole relativt sikkert - men det er der åbenbart ikke råd til selv på de mest trafikkerede skoleveje.

Så glæd jer alle storbycyklister over at I har nogen der tør tænke lidt visionært.

Nej jeg er ikke øko fanatiker og har selv to biler - men undrer mig bare over at vi ikke er kommet videre med cykelstierne siden min barndom i 70erne.

Investering i den slags infrastruktur må vel være forholdsvis billigt set i relation til samfundsgevinsten. Det sidste er blot en antagelse som jeg ikke har studeret. Lad os høre fra eksperterne på området.

  • 0
  • 0

For en gammel Århusianer der nu bor i udkantsdanmark (Hjørring) lyder det jo helt fantastisk.

Jeg drømmer såmænd bare om en lillebitte enkeltsporet cykelsti så man kunne fragte sine unger i skole relativt sikkert - men det er der åbenbart ikke råd til selv på de mest trafikkerede skoleveje.

Kan godt høre at du ikke cykler i København. En cykelsti er ikke nødvendigvis "relativt sikkert" Kan lige forestille hvor farlig en cykel-motorvej bliver!

  • 0
  • 0

En cykelsti er ikke nødvendigvis "relativt sikkert" Kan lige forestille hvor farlig en cykel-motorvej bliver!

Bredere stier og meget færre krydsende veje må da føre til færre ulykker. Cykler har jo heldigvis en rimelig begrænset topfart, så farten bliver nok ikke meget højere.

Super tiltag!

  • 0
  • 0

Måske kan skulle starte med at planerer de månelandskaber man i øjeblikket kalder cykelstier.
Hvis der endelig er en cykelsti med hel asfalt kommer der straks et eller andet fiberselskab og graver. Hvor der så står at den nye asfalt (når den efter et år endelig bliver lagt) enten skal være et hul eller en bule ved jeg ikke, men det er altid resultatet.

  • 0
  • 0

Cykelstier er jo fantastiske som parkeringspladser. Hvad ville bilerne gøre uden cykelstier? Så måtte de køre rundt og rundt til tanken løb tør. Målt i brugstid er parkeringspladser meget vigtigere end veje, de fleste biler står jo stille 20-23 timer i døgnet. Så lad os få flere cykelstier - for bilernes skyld.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Hej.

Hvis ALLE cykelstier blev bredere, kunne man lave nogle 75 cm brede kabine-knallerter.

Men desværre er det ikke alle cykelstier, der bliver bredere. Der er jo mange steder, der ikke er plads - eller råd (?) - til udvidelse af cykelstier.

God weekend.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Trafiksikkerhed
(Og Projekt Smørhul)

  • 0
  • 0

100 km hel-års-cykel-gader, koster det samme som 1 km Metro, dvs. klimatilpassede cykel-gader, nul nedbør, minimum vind, nul snerydning, nul salt, farbar 24 timer, 365 dage om året, næsten drifts- og vedligeholdelses-fri, moderne transport er, tør fra dør til dør, hvor er den ansvalige moderne trafik-tænker, Vi skal have forebyggelse,(hospitalerne og idrætshallerne) ud i gaderne, det moderne menneske vil have komfort, fremkommelighed, sikkerhed, sundhed, og Vi vil have muligheden, kom nu op på cyklen moderne transport- og sundheds-tænkere, det koster næsten ingenting, sammenholdt med andre former for moderne infrastruktur, hvad venter Vi på, snedækkede cykelstier, nej, kære modernister, Vi har et ansvar, Vi har en fremtid, Vi har mulighederne, det er den moderne transportstruktur som verden venter på, og husk der er altid produceret flere cykler end biler, det er kun cykel-infrastrukturen der mangler, hvordan kan DK være et foregangsland, når Vi vedblivende holder cyklismen ude i kulden, man kan sgu da ikke cykle i ½ sne, hvad hjælper det at man kalder det en såkaldt 'grøn cykelrute', når den ikke kan bruges, hel-års-cykel-gader er vejen frem til farbarhed, fremkommelighed, sund fornuft, til næsten ingen penge, og det vil blive rigtigt flot, indbydende lækkert komfortabelt og uimodståeligt, og her må man også tænke på fx kørestolsbrugere, ja, Vi lever i et tempereret område, der er vinter en gang om året, kom igang, jo før jo bedre, Vi er fremtiden, det er Os der skal gøre verden til et bedre sted at bevæge sig rundt i.
De bedste ønsker fra Kbh's Cykelborgmester

  • 0
  • 0

Jan !
De findes allerede,de hedder Trillet.
Når cykler må være 1 meter brede så antager jeg også at knalleter må være det. Jeg kender ikke bredden på invalideknallerten Trillet men den er tæt på.

Og når cykelstierne bliver bredere så vil vi på cykelmotorvejene komme til at opleve elefantoverhalinger mellem to Christiania trehjulere, hvis de ikke bliver forment adgang til disse. :o)

  • 0
  • 0

Vi er fremtiden, det er Os der skal gøre verden til et bedre sted at bevæge sig rundt i.
De bedste ønsker fra Kbh's Cykelborgmester

The bike rental system Vélib has managed to alter behavior patterns on Paris streets, at least a little bit. In the whole of Paris there are 1,451 rental posts with a total of 20,600 bikes available. You can jump on a bike for next-to-nothing: A day ticket costs €1 and a year ticket costs €29 ($40).

http://www.spiegel.de/international/europe...

  • 0
  • 0

De motorvejsbrede cykelstier i Peking er forlængst historie nu,
en standardcykelsti inkluderer tre baner, alt andet er nødspor eller nødløsninger, (stressbaner) det skal altså være muligt at cykle to og to, samt en overhalingsbane, som det var før i tiden.

Cykler må være 1.20 m brede, og hvis den er fra før 1999 må den være 1.60 m. evt spejle er ikke medregnet.
( Ifm møde om en mere cykelvenlig Istedgade vidste kommunens folk hvormeget plads busser skal bruge, men ovenstående cykelmål vidste de ikke)

Cykel Logisk Institut ser er fremtid i 'den pedaldrevne cykelmetro', Shweeb'en, (af tysk, svævebane,) som en new zealænder har udtænkt,
det er fremtidens aerodynamiske 'bycykel', tør fra dør til dør,
der er virkeligt et stort potentiale i udviklingen af et Shweeb-netværk,
det er forholdsvis billigt sammenlignet med andre moderne former for transportinfrastruktur.
(Shweeb, se evt 'Velomondial')

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten