Nu kommer den økologiske biogas

21. april 2012 kl. 13:002
Energiforligets øgede tilskud til produktion af biogas får de økologiske landmænd til at vejre morgenluft. Nu vil det kunne betale sig at producere biogas af økologisk plantemateriale og bruge resterne til gødning.
Artiklen er ældre end 30 dage

Svineproducenter jubler over den øgede støtte til biogas - men også økologerne har svært ved at få armene ned.

Læs også: Landmænd om gas-majs: Det skal kunne betale sig

Netop det, at der bliver høje tilskud til biogas produceret af andet end gylle, er vand på deres mølle. Økologerne har nemlig generelt langt færre dyr end traditionelle landmænd. Derfor har de også vanskeligere ved at skaffe gødning til deres marker.

Det er tilladt at få halvdelen af kvælstoffet fra gylle fra ikke-økologiske dyr i en økologisk produktion. Uffe Bie, formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, understreger, at økologerne helst vil have økologisk gødning, og at de ikke kan benytte gødningen fra traditionelle biogasanlæg, bl.a. fordi mange af dem benytter slagteriaffald.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Løsningen er biogasanlæg, som bruger en stor andel plantemateriale, som økologerne selv har kontrol over. Resterne fra de anlæg kan benyttes til at gøde deres marker.

»De områder, hvor der er husdyrtyndt, vil der poppe økologiske biogasanlæg op. Det er en forudsætning for, at der kan ske en udvidelse af økologien,« siger Uffe Bie.

Vil høste flerårigt kløvergræs

Han understreger, at de økologiske landmænd ikke vil benytte en-årige afgrøder som majs til deres biogasanlæg. Derimod vil de høste flerårigt kløvergræs, som alligevel indgår i økologisk sædskifte for at forbedre jorden. Græsmarkerne vil typisk udgøre omkring 15 procent af landmandens areal.

Læs også: Forskere: En molbohistorie at bruge majs til gas

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Så kan vi gøde de øvrige marker med resterne fra biogassen,« siger Uffe Bie.

»En anden mulighed er at høste langs vandløb og i lavbundsområder, som ellers ikke er udnyttet for at flyttet gødningen op til de højere liggende arealer,« tilføjer han.

Selve biogassen fra anlæggene kan også få det økologiske stempel, men Uffe Bie tvivler på, at det bliver muligt at få en merpris for gassen af den grund.

Seniorforsker Uffe Jørgensen fra Aarhus Universitet finder økologernes tilgang til biogasproduktion bedre end at producere gassen af majs.

»De får den gødning, som de har behov for, og de flerårige afgrøder sikrer, at der bliver opbygget kulstof i jorden. Majs fjerner kulstof fra jorden,« siger han.

Professor Henrik Wenzel fra Syddansk Universitet understreger dog, at hvis økologerne dyrker mere kløvergræs, så falder deres udbytte samlet set. Det manglende udbytte skal dyrkes et andet sted, hvor det giver anledning til udledning af drivhusgasser.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
22. april 2012 kl. 10:50

Hvorfor al denne snak om, at producerer biogas af økologisk plantemateriale.

Fordi, som artiklen nævner:

Økologerne har nemlig generelt langt færre dyr end traditionelle landmænd. Derfor har de også vanskeligere ved at skaffe gødning til deres marker.

1
21. april 2012 kl. 15:19

Hvorfor al denne snak om, at producerer biogas af økologisk plantemateriale. Plantematerialerne kan med fordel udnyttes af fx en ko først, hvorved der produceres højværdivare som mælk og kød. Efter at plantematerialerne er udnyttet af koen, giver det større mening, at producere biogas af plantematerialeresterne, som er koens gylle.

Se her hvor meget energi der er i gylle fra én ko. https://www.lemvigbiogas.com/dok/gylle1ko.pdfLæs evt. mere om et påtænkt økologisk biogasanlæg. Her kan du læse alt om hvad, hvorfor, hvordan, samt økonomien i, at bioforgasse økologisk gylle. https://www.lemvigbiogas.com/PDF/lemvig%20biogas%20organic%2017.pdf

Bemærk. Når der produceres biogas af gyllen, så omdannes proteiner (proteiner er også en form for kvælstof) i gyllen til at forefindes på ammoniumform (NH4+). Derved forbedres gødningssammensætningen i gyllen til fordel for landmanden og vandmiljøet. Når den organisk bundne gødning i gyllen bliver omdannet til at være på ammoniumform, optager planterne mere kvælstof (N), så de små vandløb omkring markerne får 58 til 60 procent mindre kvælstof (N).

Venlig hilsen Lars Kristensen