Nu kommer de første menneskefostre med redigerede gener
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu kommer de første menneskefostre med redigerede gener

»Det menneskelige genom er ikke perfekt.«

Sådan lyder det fra bioetiker John Harris fra Manchester University i Storbritannien. Hans ord falder i en nyligt udgivet artikel i Technology Review, hvor han forsvarer arbejdet med at ændre dna'et i menneskefostre før den første celledeling – fordi det kan fjerne et hav af sygdomme og øge menneskets evner.

Ja, det er designerbabyer i yderste konsekvens, og ja, det lyder som science fiction, men faktum er, at det formentlig er virkelighed. Bioteknikere over hele kloden venter i øjeblikket – og med stor spænding – på udgivelsen af de første resultater af arbejdet med at skabe menneskefostre, hvis gener er redigeret allerede inden første celledeling. Det er dog ikke forventningen, at nogen vil lade sådanne fostre udvikle sig til mennesker.

Og uanset, om man som forsker er stærk tilhængereller modstander af forskningen, så er alle enige om én ting: Det er dybt overraskende, at vi allerede er i stand til at klippe og klistre i kimcellerne/kønscellerne med en præcision ned til sekvenser på kun ét bogstav. Derfor er det tvingende nødvendigt, at vi tager stilling til de etiske dilemmaer og mulige bivirkninger, lyder det blandt andet i en kommentar i Nature.

Værktøjer klipper uønskede gener ud

Få forskere tør dog stå frem i de videnskabelige tidsskrifter og fortælle om deres arbejde, da de er klar over, at deres forskning er yderst kontroversiel, men enkelte forskningsprojekter er dog kendte.

Forskere på Harvard Medical School arbejder f.eks. på at fjerne mutationer i det såkaldte BRCA1 gen i ægceller, fordi det giver kræft senere i livet. Lignende forsøg bliver udført på Northeastern University i Boston, og i Kina skabte man allerede sidste år verdens første abe efter ændringer af generne i fostret. Netop i Kina ventes en række forsøg at blive publiceret i den nærmeste fremtid.

Drivende for udviklingen er især de to teknikker ZFN (Zinch Finger Nuclease) og CRISPR, hvor især CRISPR har spredt sig hastigt de seneste år. CRISPR/Cas9 så dagens lys for tre år siden og bygger på bakteriers evner til at klippe i dna, når de angriber virus. CRISPR bruger RNA molekyler som guider til at identificere det område, hvor et dna skal splittes op. De guidende RNA molekyler samarbejder med enzymet CAS9 og gør det muligt at fjerne eller tilføje dna-stumper helt ned til et enkelt bogstav.

Læs også: Ny klippeteknologi vil revolutionere biotek

Gen-redigeringsteknikker bliver i dag også brugt i forsøg på at kurere folk for sygdomme som hiv/aids, kræft, seglcelleanæmi og hæmofili. Amerikanere og briter er også på vej med behandlingstilbud, hvor mutationer i fostrets mitokondrier kan fjernes, så man undgår mitokondrie-sygdomme som blindhed og epileptiske anfald hos børn.

Men kritikerne trækker en meget klar linje mellem at bruge gen-redigeringsværktøjerne på somatiske celler (kropsceller) og kønsceller (kimcellerne). Redigering af kønscellerne vil nemlig føre til, at ændringerne nedarves gennem de kommende generationer. Og kritikerne har to argumenter mod denne forskning:

Det ene argument handler om utilsigtede bivirkninger, og i en kommentar i Nature advarer en række forskere – herunder en af medudviklerne af ZFN-værktøjet – om, at gen-redigeringsværktøjerne er for usikre at bruge.

Ønsker forskerne f.eks. at fjerne mutationer i BRCA1 genet – som forårsager kræft – så består CRISPR-teknologien blandt andet i injektion af nukleotider, og det er svært at finde præcis den dosis af injicerede nukleotider, som sikrer, at mutationer i alle celler forsvinder. Forskerne kan øge dosis af nukleotider for at øge sandsynligheden for at ramme alle mutationer. Men flere nukleotider betyder også øget risiko for, at CRISPR-teknikken vil skære generne over forkerte steder.

Skrækscenariet er at skabe en øjensynligt sund baby, der senere i livet vil få uventede sygdomme, fordi der blev rodet med generne. Og i værste fald vil de genetiske skader blive overført til nye generationer.

Enkelt, magtfuldt og farligt værktøj

I Nature opfordrer forskerne til et totalt forbud mod enhver form for redigering af menneskelige kønsceller, også i forskningsøjemed. Og i en artikel i Technology Review udtrykker en af medudviklerne af CRISPR, Jennifer Doudna fra University of California, også bekymring for udviklingen og gør opmærksom på, at CRISPR faktisk er et enkelt og meget magtfuldt værktøj, som nu er frit tilgængeligt.

Ifølge hende bør vi først og fremmest forske i at bruge gen-redigeringsværktøjerne sikkert.

»De eksperimenter kan vi gøre uden mennesker, og jeg ville gerne se en del mere arbejde på det område, før vi begynder at redigere menneskelige kønsceller. Jeg er fortaler for en meget forsigtig tilgang,« lyder det.

Men udviklingen ruller flere steder i verden, selvom en lang række lande, som eksempelvis i Europa, har forbud mod den slags eksperimenter. F.eks. er det amerikanske fertilitetsfirma OvaScience i gang med et samarbejde med firmaet Intrexon, der forsker i syntetisk biologi. Deres erklærede mål er at fjerne nedarvede sygdomme ved gen-redigering af celler i ægget.

Det fører til det andet hovedargument, som kritikerne har mod forskningen, nemlig skabelsen af designerbabyer og problemstillingen omkring eugenik eller arvehygiejne, hvor man decideret stræber efter at skabe mennesker med særlige evner.

Ikke anderledes end vaccinationer

Men spørger man fortalerne, så lyder argumentet, at vi bør se mulighederne i teknologien, der i fremtiden vil være en naturlig måde at forlænge livet og undgå sygdomme på. En af fortalerne er den verdenskendte professor George Church fra afdelingen for genetik på Harvard Medical School, hvor forskerne giver bakterier helt nye dna-koder og arbejder på at genoplive mammutten.

George Church har lavet sin egen liste over naturlige mutationer i 10 gener, som er kendt for at føre til ekstraordinære egenskaber hos mennesker eller modstandsdygtighed over for sygdomme. Og CRISPR kan gøre det muligt:

Knogler kan blive så hårde, at kirurgiske bor knækker, når de borer i dem. En anden mutation beskytter mod Alzheimers, og en tredje sænker risikoen for hjertetilfælde markant. George Church ser på ændringerne i generne på samme måde som på vacciner: De kan bruges til at forhindre sygdomme. Og hans synspunkt støttes af bioetiker John Harris:

»Det er etisk nødvendigt at positivt støtte denne teknologi ... Det menneskelige genom er ikke perfekt,« lyder det i Technology Review.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og det kan kun gå for langsomt. Lad os håbe man snart kan udvikle et intelligent menneske - for ærligt talt går det ikke særligt godt med dem vi har i dag på jorden og tiden er ved at løbe ud.

  • 5
  • 6

Skal ikke bruges til at udvikle supermennesker. Kan man uden risiko ændrer i gener så sygdomme som cystisk fibrose og lignende kan forhindres, kan det godt, men direkte indgreb for at få høje børn, blåøjede børn og lignende skal være totalt forbudt. Hele den naturlige selektion ville forsvinde, nu har dette virket i al kendt tid, lad det fortsætte.

  • 3
  • 4

Kan man udtage patent på menneskelige gener? Det vil jo være uheldigt hvis individet spreder ens designergen til alle mulige efterfølgende generationer, så man ikke kan blive ved med at score kassen... Der er også det forhold at særlige kombinationer af gener fra forskellige konkurerende firmarer, kan være en meget uheldig cocktail (to supermennesker kan risikerer at skabe et monster?). Evt. kan man gøre vedkommen steril uden et særligt enzym, så man bedre kan styre spredningen... Det er bedre end en p-pille, her skal man kun huske at tage pillen hvis man gerne vil blive/gøre en gravid...

På den anden side, så går der ca. 20-30 år fra man har implementeret genet, til det sendes videre ud i den menneskelige genpulje, Kræft tager i de fleste tilfælde også mange år at udvikle, så ingen vil opdage hvis man har fucket et eller andet op :) Masser af tid til at flytte end penge over i andre selskaber...

  • 0
  • 0

Folk som modsætter sig er vidst lidt irrationelle, da man i middelalderen helbredte folk, så var det jo heksekunst og man røg lukt på bålet, og de lutrende flammer gav en frelse.

Det er ikke meget anderledes i disse moderne tider. Folk der modsætter sig disse uovertrufne muligheder for helt at helbrede folk, ser vidst mere et irrationelt skræmme billede, end det rationelle i at gøre gode ting for menneskeheden.

  • 7
  • 2

"Det menneskelige genom er ikke perfekt."

Det er jo korrekt. Måske i endnu højere grad end man umiddelbart tænker over. Naturen har indrettet mennesket sådan, at vi skal overleve, indtil vi har lavet børn og formået at opfostre dem, men så heller ikke længere. Så skal vi dø.

"Naturlighed" er derfor helt grundlæggende ikke i vores interesse, og derfor skal vi da tilstræbe at ændre i det menneskelige genom på en sådan måde, at vi ikke tillader naturen at lade os dø, så snart vi har sat børn i verden.

  • 3
  • 1

>> Hele den naturlige selektion ville forsvinde, nu har dette virket i al kendt tid, lad det fortsætte.

Forkert. Generne er udviklet dengang der var selektionstryk. Selektionstrykket er idag lavere end det der skal til for at vedligeholde genernes egnethed.

Der er altid et selektionstryk.

Problemet i dag er, at vi kunstigt holder liv i normalt ikke-levedygtige individer, der har handicaps eller sygdomme, og som under naturlige betingelser ville dø før de fik børn.

Det skal vi også! Det er vores pligt som mennesker at bruge al den viden og teknologi der er til vores rådighed for at give alle mennesker er værdigt og godt liv.

Men når vi gør det, får vi ikke fjernet fejl og destruktive mutationer fra genpuljen ad naturlig vej.
Derfor må vi gøre det selv.
Gør vi ikke dét, vil mennesket til sidst degenerere med alle de arvelige sygdomme der findes, fordi de med fuldt overlæg blev bragt videre i generationerne. Og der vil ikke være nogen mennesker tilbage som kan klare sig uden teknologi og dagligt indtag af al mulig slags medicin og kosttilskud.

  • 6
  • 0

Det vi absolut ikke har behov for en parter der vil forsøge anbringe STOP klodser for vore forskere eller blinde urmagere. Alt hvad der er en vederstyggelighed for vores Etiske Råd, her VED jeg at det ALDRIG VIL GÅ GALT. Vores åh så etiske råd er også fanget i Gruppepolariserings fælden, 2.000 % sikkert.

Hvem skal stå frem og fortælle hvormange danskere der ikke opnår fædrerollen eller hvad med antallet af spontane aborter "Hvor graviditeterne skylles almindeligt gammeldags sex, eller hvad det nu hedder".

Degenerere ja og hvem kender ikke udtrykket "rudimentære kønskarakterer", jeg mener ordet også dækkede tiden FØR år 1900! Degenerere så tag og læs bogen "The Dark Lady of DNA", mht. Børnelammelse og Polio, eller kulfiber-fiskestænger.

  • 0
  • 1

Når tilhængere og modstandere kommer stejlere og stejlere imod hverandre. Hvorhenne har vores Etiske Råd gjordt noget godt eller gavnligt, det er et spørgsmål jeg har stillet adskillige gange _____ men nogensinde fået noget svar ALDRIG!

Modstanderne De Ved godt at tingene ikke er farlige men men men, end ikke muligheden for bevise tingene ikke er farlige, denne vil modstanderne ikke tillade tilhængerne at vise.
Jeg er opvokset med Sciens Fiction historier og ingen af disse har påvist at noget er farligt.

Om man må fremstille en Mammut? Modstanderne mener vel at vi ligeså godt straks kan aflive samtlige truede dyrearter _______ frem for direkte fremstille truede dyrearter. En Får-Ged for eks. Pandaer, Sibiriske Tigre med flere.

  • 0
  • 1

Er vi på vej mod sorteringssamfundet ?

Jeg kan sagtens se formålet, med at komme diverse sygdomme på forkant. Således, de mennesker der bliver født, ikke skal lide en mulig skæbne som alzheimers, ALS, deformiteter, overvægtige, undervægtige, religionsbevidste, sociale tabere, rygere, alkoholikere. (ironi kan forekomme)

Hvor skal vi starte og hvor skal vi ende. Hvis man i fuld alvor, går i gang med denne genmanipulation. Hvor sætter man så grænsen?

Hvis ingen sygdomme opstår? Aldringsprocessen, den bremses lidt, ved at give et ekstra drej på skruen, så gennemsnitsalderen, stiger med fx.15 procent. (gennemsnits alderen for mænd er 79,9 år 2013), så vil den kommende gennemsnitsalder blive 89.5 år for mænd, og et par år mere for kvinder.

Men det er taget i betragning af, de tilfælde af aldersrelaterede sygdomme der er i dag. Hvis de sygdomme ikke var der, hvad ville gennemsnitsalderen så stige med i stedet for? 30%. Eller mere ?

Skal vi så ud i at manipulerer generne, til en vis alder, så når vi har nået en vis alder, så slukker lyset ?

Tænke på, hvor mange børn der bliver sat til verden, så der ikke er overbefolkning, på grund af den høje levealder?
Hvor lang skal arbejdslivet være? Skal man arbejde, til den dag man dør?

Lad mig lige påpege. Jeg er ikke modstander, af genmanipulation. Jeg er heller ikke fortaler. Men der er bestemt overvejelser, forbundet med dette. Jeg har tænkt gjort mine. Så jeg kan også godt se fordelene, men er de for dyrt købt?

Hvis nogen føler sig lidt provokeret, så har min tanker om emnet ikke været spildt.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten