Nu kommer de detaljerede krav til landmændenes gødning
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu kommer de detaljerede krav til landmændenes gødning

Illustration: Wikimedia

Danske landmænd skal fra 2019 have forskellige krav til, hvor meget gylle og kunstgødning de må bringe ud på deres marker. Kravene skal fastlægges for hvert af 3000 områder og bunder i, hvor meget kvælstof nærliggende vandløb, fjorde og farvande kan tåle at modtage. Nogle landmænd skal skære meget ned, mens andre får lov til at bruge mere gødning.

Det er konsekvensen af en aftale, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik tirsdag om at indføre, hvad der i fagsproget hedder 'målrettet regulering'.

Alle vandplaner har hidtil stillet alle landmænd lige i forsøget på at sørge for, at vi kommer af med iltsvind i fjorde og indre farvande.

Nedbringer forbruget, hvor det batter mest

Den målrettede regulering skal sikre, at landmændene reducerer udvaskningen af kvælstof, hvor det giver størst gevinst i miljøet.

»Vi passer på vores grundvand og vandmiljø, samtidig med at landmænd ikke længere bliver mødt med urimelige krav om at gøre en miljøindsats, hvor det ikke giver mening,« som miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) udtrykker det i sin pressemeddelelse om aftalen.

Målene for, hvor meget kvælstof vandmiljøet i alt må blive tilført, blev allerede besluttet i forbindelse med den stærkt omdiskuterede landbrugspakke for to år siden. Den blev voldsomt kritiseret af opposition og miljøbevægelse, fordi den gav landmændene lov til at bruge mere gødning, indtil den målrettede regulering bliver indført.

Læs også: Ny landbrugsplan: Danske fjorde får 40 pct. mere kvælstof end de kan tåle

Pakken endte også med at koste Esben Lunde Larsens forgænger, Eva Kjer Hansen, jobbet, fordi hun blev beskyldt for at have fusket med kvælstofberegningerne.

Først fuldt effekt i 2021

Selve den nye metode med at opdele landet i små landbrugszoner og give dem hver deres krav til kvælstofudvaskning er der derimod fuldstændig enighed om. Både Landbrug & Fødevarer og miljøorganisationerne hilser den velkommen.

Den kræver imidlertid et større datagrundlag, og derfor går der endnu et år, inden den træder i kraft.

Desuden er der fra starten tale om små reduktioner på 3.500 tons kvælstof, og de bliver vel at mærke indfaset over tre år frem til 2021. Det er igen en konsekvens af Landbrugspakken. Danske farvande kan kun tåle 44.000 tons kvælstof årligt, men pakken tillod udvaskning på over 60.000 tons.

Læs også: Nye kvælstoftal udfordrer Venstre-regeringens landbrugspakke

»Hovedparten af reduktionen er udskudt til efter 2021, og Landsbrugspakkens store fejl var at tillade en lempelse af kvælstofnormen, inden den målrettede regulering er trådt i kraft. Men nu er skaden sket, og vi må kigge fremad. Målrettet regulering er den rigtige løsning,« siger landbrugsfaglig medarbejder Leif Bach Jørgensen fra miljøorganisationen Det Økologiske Råd.

Samme holdning har Danmarks Naturfredningsforening.

»Når vi kommer frem til 2021, så er de negative miljøeffekter af Landbrugspakken ophævet med aftalen om målrettet regulering,« siger landbrugspolitisk seniorrådgiver Thyge Nygaard.

Læs også: Landbrugspakken vil vende bunden i vejret på kvælstofkabalen

200 mio. kr. i erstatning og en ny, grøn tilskudspulje

Landbrug & Fødevarer er særligt glad for, at der kommer erstatning til de landmænd, som kan se frem til mindre udbytte på markerne, fordi de må nøjes med at bruge mindre gødning.

»Jeg glæder mig over en aftale, som for 2019 bygger på de helt rigtige principper om frivillighed og giver kompensation for landmandens omkostninger, siger Martin Merrild, som er formand for landbrugsorganisationen, i en pressemeddelelse.

84 millioner kroner sætter aftalen i blå blok af til erstatningen næste år. De penge skal tages fra statskassen. Fra 2020 håber regeringen, at EU giver lov til at bruge landbrugsstøtten til at betale erstatning til de hårdest ramte landmænd. I så fald bliver der tale om en omfordeling af EU-midler, hvor de landmænd, som får lov til at gøde mere, indirekte kommer til at betale til de landmænd, som må skære mest ned på gylle og kunstgødning.

Aftalen åbner for, at landmændene selv kan vælge, hvordan de vil nedbringe udvaskningen af kvælstof. Hidtil har efterafgrøder, som opsuger kvælstof, når marken er høstet, været eneste mulighed. Nu kan landmændene også vælge eksempelvis braklægning eller at plante energiafgrøder.

Desuden kommer regeringen og Dansk Folkeparti med 115 millioner kroner ekstra til miljøteknologi i landbruget. De 25 millioner er øremærket til at udvikle bioraffinering, som er et forskerord for at udvinde både biobrændstof og proteiner af lokale afgrøder, f.eks. græs. Fordelen er at udnytte biomassen til energi og samtidig reducere importen af soja fra Sydamerika og USA.

De resterende 90 millioner kroner kan gå til alle landmænd, som ønsker »at understøtte kvælstof-, natur- og klimatiltag, der relaterer sig til landbrugsjorder«.

Både landbruget og miljøorganisationerne ærgrer sig over, at kun blå blok står bag den nye aftale. Kun Socialdemokratiet var ifølge Altinget inviteret med til forhandlingerne. Fødevareordfører Simon Kollerup beskylder regeringen for at løbe fra en aftale. Han har ikke besvaret Ingeniørens henvendelser.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten