Nu kaster Europa 1,5 mia. kr. i supernet til havmølleparker
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu kaster Europa 1,5 mia. kr. i supernet til havmølleparker

Når fremtiden marked for vedvarende energi skal etableres i Europa, skal der være stærke forbindelser til at flytte el rundt mellem landene.

Derfor har EU-kommissionen besluttet at støtte opførslen af et DC-elnet i forbindelse med den 1.600 MW store havmøllepark som er under projektering på Krigers Flak i Østersøen.

Planen er, at møllerne, der vil blive ejer i fællesskab af Tyskland, Sverige og Danmark, skal kobles sammen, så det er muligt at sende strømmen derhen, hvor markedsprisen er bedst. Når vinden ikke blæser, skal DC-forbindelserne kunne bruges som normale forbindelser mellem landene.

Det er ideen med nettet, at hele systemet kommer til at være DC, fra det øjeblik strømmen forlader møllerne, indtil strømmen når land og skal sendes ud på det eksisterende AC-højspændingsnet.

Eldivisionsdirektør hos Energinet.dk Torben Glar Nielsen peger på en lang række markedsmæssige og tekniske udfordringer i forbindelse med mølleparken:

»På tekniksiden er vi ret sikre på, at vi skal bruge den relativt nye transistorbaseret VSC-konverterteknik. Der eksisterer nogle få anlæg i verden i dag af den type, så vi bliver helt klart pionerer på det område,« siger Torben Glar Nielsen.

Det betyder samtidig, at der skal udvikles en såkaldt DC-bryder, hvilket i praksis vil sige en mekanisk kontakt, som kan holde til de meget store jævnstrømseffekter. Den type eksisteret ikke i dag, hvor man normalt bryder strømmen på vekselstrømssiden, for derefter at køre DC-siden ned rent elektronisk.

Styresystem til prissignaler skal udvikles

Placeringen til havs bliver også en væsentlig udfordring. De anlæg, der i dag bruges til at konvertere store strømme med, er alle placeret på land.

Et andet stort udviklingsområder bliver at opbygge et styresystem, så elsystemet kan reagere på prissignaler fra markedet. Hvis prisen for eksempel er høj i Tyskland, skal strømmen sendes i den retning og omvendt.

Projektet skal gennemføres i samarbejde med de systemansvarlige selskaber Svenska Kräftnät og Vattenfall Europe Transmission i Tyskland.

Foruden elnettet i forbindelse med Krigers Flak, har Energinet.dk også fået udviklingsstøtte til et elkabel mellem Danmark og Holland kaldet "Cobra Cable". Kablet skal danne grundlag for udviklingen af et fælles elnet i Nordsøen.

Her forventer man, at der i løbet at de kommende år skal bygges flere tusind MW havvindmøller, og derfor skal der etableres tilstrækkelig med transmissionkapacitet:

»Når vi bevæger os frem mod det fossilfrie samfund og skal basere hele vores elproduktion på vedvarende energi, så er det utrolig vigtigt, at vi kan udnytte vindkraft optimalt. Det kræver stærke forbindelser og et velfungerende marked for handel med el. Det skal Cobra Cable være med til at danne grundlaget for,« siger Torben Glar Nielsen.

På lang sigt, regner Torben Glar Nielsen med, at et projekt som Cobra Cables kommer til at indgå i et større europæisk elnet, hvor Nordeuropas vindkraft kombineres med solenergi fra Sydeuropa.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

transistorbaseret VSC-konverterteknik

Jeg var i stand til at finde ud af at VSC står for 'Voltage Source Converter".

Hvor høje DC spændinger kan sådan en køre med i henhold til dagens standard? Der er vel grænser for hvor mange Volt hver enkelt transistor kan holde til.

  • 0
  • 0

Der er to grunde til at anvende DC.

Over store afstande - og her taler vi om cirka 100 km til Tyskland, er tabene mindre i DC-kabler end i AC-kabler.

Den anden og helt afgørende årsag til at anvende DC er, at det tyske elnet ikke er synkront med den sjællandske/svenske elnet. Det er altså brug for et "mellemled" hvor strøm og spænding først bliver ensrettet for derefter at blive vekselrettet igen med den en frekvens, som er synkron med elnettet.

  • 0
  • 0

Mig bekendt er det kun kabler gennem (salt)vand, der fører jævnstrøm i større mængder. Årsagen må vel være, at et kabel i saltvand virker som en kondensator, der leder en stor del af effekten ud i havet ved AC, idet tråden (trådene) i kablet udgør den ene kondensatorplade, og havvandet udgør den anden. En ideel kondensator -- og den er nok tæt på ideel -- leder overhovedet ikke jævnstrøm.

  • 0
  • 0

Mig bekendt er det kun kabler gennem (salt)vand, der fører jævnstrøm i større mængder.

Næh-nej, HVDC-kabler er først og fremmest udviklet til transmission over store afstande, både til lands og til vands. De har været installeret lige siden 50-erne, til at transmittere strøm fra vandkraft ud til store dele af Canada og USA.

Udover kun at tabe 2-3% for hver 1.000 km, behøver de kun en brøkdel af kobber (tværareal) i forhold til AC-kabler med samme spænding.

Læs mere her: http://www.syngasrefiner.com/CTL/pres/Mike...

  • 0
  • 0

Mig bekendt er det kun kabler gennem (salt)vand, der fører jævnstrøm i større mængder. Årsagen må vel være, at et kabel i saltvand virker som en kondensator, der leder en stor del af effekten ud i havet ved AC, idet tråden (trådene) i kablet udgør den ene kondensatorplade, og havvandet udgør den anden. En ideel kondensator -- og den er nok tæt på ideel -- leder overhovedet ikke jævnstrøm.

Det er vist korrekt at DC stort set kun anvendes over vand, bortset fra hvor disse forbindelser skal over land for at forbindes til landstationen. Fx går den nye storebæltsforbindelse fra Fraugde ved Odense til Herslev nord for Slagelse, ligesom Kontek lander i Bjæverskov mellem Ringsted og Køge efter en lang tur over Falster og Sjælland.

Man fravælger generelt AC i kabler hvor det er muligt, også over land, fordi plastkappen er et ringere dielektrikum end luft. Hvor luft har en epsilon-relativ på ca. 1, er den generelt over 2 for plast. Man får med andre ord en mere end dobbelt så stor kapacitans pr. længdeenhed i et kabel end i en luftledning.

Kapacitansen er korrekt nok ballademageren i denne sammenhæng, fordi den medfører reaktiv effekt (forskydning af strøm og spænding), som man skal kompensere for. Det gør man som regel ved at indskyde reaktorer (spoler for os lægfolk) med jævne mellemrum. AC-kabler under vand er derfor et endnu større problem end over land.

Den del af tabet, som skyldes kapacitans og reaktans er, som jeg har forstået det, begrænset til resterende reaktiv effekt samt tab i reaktorerne. Den væsentligste tabskilde er ohmsk modstand, og Ohms lov kender vist ikke forskel på AC og DC.

Grunden til at man så ikke lægger DC over alt er bl.a. at den bryder, man tør stole på, og som virker mere end én gang, stadig mangler at blive opfundet, som artiklen ovenfor også nævner. Derfor har man hidtil kun lavet DC i punkt-til-punkt forbindelser, og ikke i netværk.

I øvrigt må et projekt som dette da glæde PHK's hjerte, om end teknologien ikke er helt så moden som han havde håbet :-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten