Nu kan vi ringe efter hjælp i Canada og Rusland ved olieudslip i Arktis
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu kan vi ringe efter hjælp i Canada og Rusland ved olieudslip i Arktis

Nu kan Danmark snart ringe til Rusland, Canada eller et af de øvrige arktiske medlemslande efter hjælp frem for alene at skulle rense op efter et ødelæggende olieududslip i havet ud for Grønland.

Gensidig hjælp til at beskytte det sårbare arktiske miljø er formålet med den aftale, som medlemslandene i Arktisk Råd kommer til at vedtage i maj.

Det 21 sider lange aftaledokument, der blev lækket i sidste uge, foreligger nu i den endelige form. Ordlyden bliver bekræftet i Forsvarsministeriet, der som operativt ansvarlig for at bekæmpe forurening ved Grønland har forhandlet dokumentet.

USA, Canada, Rusland, Finland, Sverige, Norge, Island og Danmark, der repræsenterer Grønland og Færøerne, fastslår i aftalen, at de arktiske lande skal opretholde nationale beredskaber, der hurtigt og effektivt kan sættes ind ved olieforurening.

Men det fremgår ikke, hvad det konkret betyder i form af mandskab, skibe og oprydningsudstyr eller selskabernes eget ansvar. De øde egne rummer en stor del af verdens uopdagede gas- og olieressourcer, og derfor tiltrækker selskaber som Shell, ConocoPhillips og Statoil, lyder kritikken fra internationale miljøforkæmpere.

Eksempelvis mener Ruth Davis fra Greenpeace, at dokumentet er så svagt formuleret, at det i praksis ikke har nogen værdi i forhold til at forberede sig på forurening i de sårbare områder.

For eksempel er der intet i aftalen, der forpligter Danmark til at opruste med skibe eller satellitter.

Juridisk bindende dokument

Marianne Østerby Kristensen, specialkonsulent for Forsvarsministeriet og formand for den dansk-grønlandsk-færøske delegation, kan stå fuldt inde for aftalen:

»For Danmark medfører aftalen konkret, at vi, hvis der sker en olieforurening ved Grønland, i stedet for kun at have vores eget udstyr at trække på, har mulighed for at kontakte andre lande og f.eks. kan få hjælp fra canadierne. De vil naturligvis hjælpe i det omfang, de ikke kompromitterer deres eget beredskab«, fastslår Marianne Østerby Kristensen.

»Dokumentet er en juridisk bindende aftale om, at man skal samarbejde og hjælpe hinanden ved olieforurening med de kapaciteter, landene har til rådighed. Det, der sker lige nu, er udformning af aftalens praktiske guidelines, f.eks. for hvem man ringer til, hvis man har brug for amerikanernes eller russernes hjælp,« tilføjer hun.

Tilskyndelsen til at hjælpe er dels, at det er et gensidigt forpligtende samarbejde, dels at de lande, der hjælper, ingen udgifter får, fordi udgangspunktet i international miljøret er, at forureneren betaler. Og hvis der ikke er penge i selskabet, skal landet, hvor forureningen sker, betale.

I forvejen har et naboland, der på grund af havstrømme trues af den samme olieforurening, et kraftigt incitament til at hjælpe. Men med aftalen ligger der faste procedurer for, hvordan det praktisk foregår, og hvordan man deler oplysningerne.

Trafikken intensiveres

Arktis er med klimaændringerne blevet mere tilgængeligt for skibsfart, minedrift og olieboringer. Ikke alene tiltrækker åbningen af Nordøst- og Nordvestpassagen fragttrafik, fordi de kan halvere sejltiden. Når den forventede minedrift begynder, og offshoreindustrien får fat, vil der komme flere og flere typisk bulkskibe på sejlruterne ved Grønland.

Men evnen og beredskabet til at forhindre konsekvenserne i form af ødelæggende miljøkatastrofer er langt fra øget tilsvarende.

Dels er det i praksis umuligt at rense oliespild, der breder sig med strømme og vinde under isen, dels magter de ansvarlige lande ikke at hænge de selskaber, der opererer i Arktis, op på konsekvenserne.

Derfor burde dokumentet, Ifølge miljørådgiver Rick Steiner, tidligere professor ved University of Alaska, have langt større vægt på at forebygge olieudslip.

Kritikken af de arktiske landes miljøindsats lægger sig i slipstrømmen af adskillige advarsler fra både dele af oliebranchen og fra bl.a. Det Norske Veritas, der karakteriserer de eksisterende teknikker til at forebygge arktiske olieforurening som utilstrækkelige. DNV's arktiske teknologiekspert, Per Olav Moslet:

»Teknologien i dag kan ikke effektivt opsamle olie i isfyldte farvande, og det er svært overhovedet at se et olieudslip i vandet i permanent mørke og dårlige vejforhold.«

God aftale at bygge videre på

Den kommende arktiske aftale bygger videre på SAR-aftalen (search & rescue), der var det første juridisk bindende dokument fra Arktisk Råd. Indbygget i aftalen er, at den skal diskuteres senest et år, efter at den er trådt i kraft.

»Aftaledokumentet er kommet i stand i løbet af to år, hvor alle har presset meget på. Der har ingen uenighed været om, at det var vigtigt at få aftalen på plads,« siger Marianne Østerby Kristensen fra Forsvarsministeriet.

Dokumentation

Læs det lækkede aftaledokument her:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Dette har [b]altid[/b] været min holdning, og det er i perfekt overenstemmelse med inuitternes livsindstilling, som byder dem at respektere naturen.

Det er vigtigt at vi holder fast i vore grundholdninger, og hvis der sker ulykker -- der jo vil være absolut katastrofale i det sårbare miljø deroppe -- kan vi som altid har været i mod, med god samvittighed "lambaste" og trække de i gennem sølet, som har været fortalere for såvel olieudvinding som skibsruter - med den tidligere udenrigsminister, emeritus og TVA-journalist -- samt ikke at forglemme: Chefredaktør for det gloriøse organ: Børsen -- Uffe Ellemann-Jensen i spidsen.

De vil så blive svinet til, som de fortjener, det kan jeg garantere.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten