Nu kan solceller fremstilles med bly fra udtjente bilbatterier

Inden for solcelleindustrien er der stor ståhej omkring mineralet perovskit, der har potentiale til at gøre solceller langt billigere og måske også mere effektive.

I dag er langt de fleste solceller fremstillet af krystallinsk silicium, men allerede i dag kan man fremstille billige og næsten lige så effektive solceller baseret på mineraler fra perovskit-gruppen, og udviklingen går hurtigt på området.

Læs også: Solceller bliver både effektive og billige med gammelt mineral

Perovskit-teknologien har imidlertid en akilleshæl, nemlig brugen af bly. Vedvarende energi er knap så miljøvenligt, hvis det kræver ny udvinding af det giftige tungmetal.

Det problem har forskere fra MIT i USA nu kigget på, og de har fundet ud af, at man sagtens kan bruge bly fra udtjente bilbatterier til den nye form for solceller. De skriver om, hvordan blyet fra batterier kan forvandles til solceller, i en artikel i tidsskriftet Energy & Environmental Science.

I dag genanvendes langt det meste af blyet fra bilbatterier i nye bilbatterier, men sådan bliver det ikke ved med at være. Nye batterier uden tungmetaller vinder frem, og så er det jo smart, hvis man kan bruge blyet fra de gamle batterier til noget så fornuftigt som solceller - hvilket altså godt kan lade sig gøre.

Læs også: Ny type tyndfilmsolceller passerer magisk grænse

I de nye solceller er laget af perovskit blot en halv mikrometer tykt. Der er nok bly i et enkelt bilbatteri til at fremstille solceller, der kan levere strøm til 30 hjem, fremgår det af en pressemeddelelse fra MIT. Blyet fra de udtjente solceller kan også genbruges.

Andre forskere arbejder i øvrigt på at fremstille perovskit-solceller, der ikke indeholder bly. For nogle måneder siden kunne britiske og italienske forskere fortælle, at det var lykkedes dem at erstatte blyet med tin. Desværre er effektiviteten for disse solceller nede omkring seks procent, mens den blyholdige peroskit kan bruges i solceller med en effektivitet, der nærmer sig 20 procent.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Bly (som grundstoffet Pb) er fuldkommen det samme om det kommer fra et brugt bilbatteri eller det kommer fra jorden, så overskriften giver lidt mindre end ingen mening.

Tager man bly ud af batterikredsløbet for at lave solceller skal der jo nyt til. Jeg bemærker at man i artiklen skriver at bly er ved at blive udfaset i bilbatterier. Det er i hvert tilfælde ikke en udvikling jeg er bekendt med.

Ovenstående linker i øvrigt meget godt sammen med debatten om støttemidler der kører andet steds her på ing.

1/ Man udvikler en god teknologi, nemlig et alternativ til Si baserede solceller 2/ Man fattes penge og erkender at de djøffer der deler pengene ud dybest set fatter bjælle 2a/ Man opfinder en virtuel upside der har noget at gøre med et hot emne (vælg selv imellem 3D print, nano, øko, terrorisme, kunstig intelligens eller en passende kombination heraf) 3/ Man søger penge - og risikerer at have afsporet sin forskning fra dag ét for at tækkes en flok mennesker der dybest set deler penge ud, uden HELT at have forstået hvorfor.

  • suk.......
  • 0
  • 0

Jeg er helt enig i den analyse, dog tror jeg nu at det er rigtig nok at blybatterierne i mange tilfælde bliver udskiftet med LiFePO4 celler, da de er lettere og kan afgive mange flere amper ved mindre batterier, også i kulde.

Så længe blyet bliver i solcellerne, så er der vel heller ikke noget problem ved at benytte det? Man skal blot huske at når solcellerne nedtages skal de bortskaffes/genbruges på forsvarlig vis.

  • 0
  • 0

Jo det skal være rentabelt, men hvis et enkelt batteri rækker til 30 (amerikanske) familier med aircon und so weiter, så er den miljømæssige upside ved at bruge gamle bilbatterier nok temmelig begrænset..

Der hvor bly virkelig har skadet er de kilotons der er blevet drysset ud over alt som oktanhæver i brændstof. Det er endda en organmetallisk forbindelse (tetra-bly) der er langt værre en blyoxid.

20 % effektivitet lyder i øvrigt sensationelt højt hvis der er massefremstillings potentiale.

Perovskitten i sig selv er sikkert klippe-stabil (i bogstaveligste forstand). Det lyder rigtigt interessant.

  • 0
  • 0

...der handler om GENBRUG af et stof som man er blevet enige om skal UDFASES. Hvis den havde handlet om, hvordan man kan ERSTATTE bly i en bestemt anvendelse, ville det give mening, men det handler om det komplet modsatte.

  • 0
  • 0

..der handler om GENBRUG af et stof som man er blevet enige om skal UDFASES. Hvis den havde handlet om, hvordan man kan ERSTATTE bly i en bestemt anvendelse, ville det give mening, men det handler om det komplet modsatte

Overhovedet ikke. Blyet er udvundet. Hvad vil du stille op med det? Smide det på en strand i Vestafrika eller Indien?

Jeg nusser om mine akkumulatorer og de holder så omkring otte år. Almindeligvis holder de i fem år. Det bliver flere og flere biler og det er ikke el-biler uden bly i overskuelig fremtid.

At sætte blyet fra skrotbatterier i solceller med en levetid på 30 år giver meget mere mening end at prøve at oparbejde blyet til nye akkumulatorer med en levetid på fem år. Specielt fordi solceller ikke bliver lavet i den 3. verden under miserable forhold.

  • 0
  • 0

Overskriften er i det mindste lidt gak. Alt bly kan bruges, også gammelt bly fra kirketage, om det kunne hjælpe. Hvis den virkelig skulle få et ordentligt skud, så kunne man også sige at gammelt uran kunne bruges.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten