Mon ikke det ville gå hurtigere, hvis man pulveriserede hærdeplasten først?
Jeanette Garcia fra IBM's forskningscenter Almaden i den californiske by San Jose har ved et tilfælde opdaget en helt ny klasse af polymerer, heriblandt en hærdeplast, der kan genanvendes. De nye former for plast er beskrevet i en artikel i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.
Når plasten er hærdet, er den lige så stærk, modstandsdygtig, let og stabil som andre former for hærdeplast, men den er unik i og med, at den går i opløsning i syre med en pH på under 2.
I syren nedbrydes den solide plast til sine bestanddele, som så kan bruges til at fremstille ny hærdeplast. Netop denne form for plast, der ikke mindst bruges i kompositmaterialer, har ellers ikke været genanvendelig.
»Det er en spændende opdagelse,« siger Kristoffer Almdal, der er professor på DTU Nanotech, og som forsker i polymerer.
»De har fået lavet et materiale, hvor man kan genindvinde de monomerer, som plasten består af. En hærdeplast, der tilsyneladende har egenskaber, der gør den fuldt ud konkurrencedygtig med eksisterende typer hærdeplast.«
Hærdeplast som epoxy og polyuretan benyttes i stor stil til kompositmaterialer, hvor det binder glasfiber eller kulfiber sammen, og det bruges eksempelvis også til bilers skærme og kofangere og til elektronik.
»Det er helt sikkert en fordel, at man kan opløse sin hærdeplast og genanvende den. Men spørgsmålet er, hvad den nye plast kommer til at koste. Det er jo meget godt, at den kan genanvendes, men hvis den er væsentlig dyrere end de eksisterende hærdeplasttyper, er det ikke interessant for producenterne,« fortsætter Kristoffer Almdal, der i øvrigt har nogle betænkeligheder i forhold til plastens egenskaber på den lange bane.
»IBM-forskerne har ikke dokumenteret langtidsegenskaberne. Det diskuterer de slet ikke, og det er en smule underligt, synes jeg. Hvad nu, hvis plasten opløses i vand på lang sigt? Hvis langtidsegenskaberne for den nye plast er dårligere end for de eksisterende typer, er det en total showshopper.«
Det står heller ikke helt klart, hvor nemt det egentlig er at genbruge den nye hærdeplast. Plasten opløses i en syreopløsning med en pH på mindre end 2, men det tager sin tid. Et tyndt stykke plast er mange timer om at blive forvandlet til monomerer, der kan genanvendes.
»Man skal nok regne med, at den tid, det tager at opløse plasten, er proportional med tykkelsen af produktet. I princippet kan plasten genbruges, men hvis det i praksis er besværligt og tidskrævende, vil det ikke ske,« siger Kristoffer Almdal.
Han bakkes op af Erik Grove-Nielsen fra firmaet ReFiber, der udvikler teknologier til genanvendelse af kompositmaterialer.
»Man slipper nok ikke for at neddele den plast eller det kompositmateriale, der skal genbruges. Det er et stort arbejde, og bagefter skal det så sænkes ned i et syrebad, og til sidst skal man have adskilt monomererne.«
Nu vil tiden vise, om markedet tager godt imod den nye hærdeplast, og om den i praksis vil føre til en større grad af genbrug af plast. Om ikke andet har forskerne fra IBM i hvert fald vist, at det stadig er muligt at opdage helt nye former for plast.
Mon ikke det ville gå hurtigere, hvis man pulveriserede hærdeplasten først?
Det er jo det Erik Grove påpeger. Der skal antageligt en mekanisk findeling til fo at få et rimeligt tidsforløb.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard