Nu kan kinesere bogstaveligt talt betale med deres glatte ansigt
Mens du bøvler med pinkoder, nøglekort og chips for at beskytte dine personlige oplysninger, har kineserne en noget mere afslappet holdning til databeskyttelse og overvågning. Kina har verdens største ID-database med personnumre og billeder af 1,3 milliarder borgere, og nu kan kineserne benytte deres glatte ansigt som betalingsmiddel og adgangskort.
Læs også: Nu kan bannerreklamer forfølge dig langs motorvejen
For eksempel er ansigtsgenkendelse den eneste identitetskontrol i betalings-appen Alipay, der benyttes af 120 millioner kinesere. En anden app kan bekræfte, om taxachaufføren er autoriseret, ligeledes ved at scanne chaufførens ansigt. I nogle boligforeninger bruges teknologien blot som erstatning for en gammeldags nøgle. Det skriver MIT Technology Review.
Ifølge Jie Tang, forsker i computer science og teknologi ved Tsinghua University, er betaling med ansigtsgenkendelse blevet populært i Kina, fordi det er let.
»Hvis jeg går på café eller restaurant, kan jeg ikke blot bruge det her system til at betale min regning. Nogle steder er der ansigtsscannere ved dørene, der informerer personalet om, at det er mig, der kommer gennem døren. Så kan de byde mig velkommen med et: ‘Hello, Mr. Tang’,« siger Jie Tang til MIT Technology Review.
Nets: Ingen konkrete planer om ansigtsscanning
I Danmark har Nets for øjeblikket ikke nogen konkrete planer om at indføre biometriske betalingsløsninger. Men ifølge Jan Plenge, der er chef for virksomhedens innovationslab, bliver teknologier såsom scanning af fingeraftryk og vener sandsynligvis de første, som Nets tester i en dansk kontekst.
Mens fingeraftryk allerede bruges i vidt omfang til både smartphones og bærbare computere, er venescannere ikke brudt igennem i Danmark endnu. Teknologien blev dog udviklet af Hitachi allerede i 2005, og i dag er der installeret venescannere i op mod 80.000 hæveautomater. Ligesom et fingeraftryk er vores vener unikke, og de er vanskelige at stjæle eller efterligne, da de er gemt under huden.
Nets er i kontakt med Hitachi, og brugen af fingervenescanning kan være med til at afdække, hvor villige danskerne er til at bruge biometriske betalingsløsninger, og om der overhovedet er interesse i eksempelvis ansigtsscanning.
»Én ting er at lave den tekniske løsning så sikker, at folk stoler på det. Næste skridt er, om folk rent faktisk vil lade sig registrere sig med deres krop. Det ved vi ikke endnu,« siger Jan Plenge til ing.dk.
Han vil dog ikke afvise, at danskerne kommer til at kunne betale ved hjælp af ansigtsgenkendelse en gang i fremtiden.
»Hvis det gør hverdagen nemmere, så har folk en tendens til at synes, at det er fedt,« siger Jan Plenge.
‘Deep learning’ gør teknologien mest pålidelig
Software, der kan genkende billeder, har eksisteret længe, men teknologien er først nu blevet tilstrækkeligt præcis og sikker til at bruge til pengetransaktioner.
De nye systemer benytter sig af ‘deep learning’ - en form for kunstig intelligens, der forandrer sig i takt med de erfaringer, som systemet gør sig.
Deep learning er ifølge MIT Technology Review særligt godt til billedgenkendelse, fordi det gør computeren i stand til at fokusere på de ansigtstræk, der identificerer personen mest pålideligt.
Læs også: Tekstiler med 'ansigtsprint' skjuler dig for kameraerne
Mastercard vil indføre ansigtsgenkendelse i 2017
Det er dog ikke kun i Kina, at virksomhederne har fået øje på ansigtsgenkendelsessoftware.
For eksempel offentliggjorde Mastercard tilbage i 2015 en plan om at bruge ansigtsscanning til at bekræfte pengeoverførsler.
Ifølge The Wall Street Journal har Mastercard for øjeblikket gang i et pilotprojekt i USA, men virksomheden forventer at udbrede systemet globalt i løbet af i år.
