Nu kan honningen tappes direkte fra stadet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu kan honningen tappes direkte fra stadet

Det kan være en ganske besværlig proces at få honningen fra bistaderne ned i glas. Det syntes en far og en søn fra Australien i hvert fald. Derfor udviklede de deres eget bistade, hvor man helt enkelt kan tappe honningen fra tavlerne uden at bekymre sig om at genere bierne.

Bistadet hedder Flow og adskiller sig fra almindelige bistader ved at have tavler, hvor cellerne med honning kan skille sig vertikalt ved, at man drejer på et håndtag.

Hver tavle har i bunden en åbning, hvor man kan sætte et plasticrør på, så honningen fra de åbnede celler kan flyde ned gennem tavlen. Via plasticrøret kan honningen ledes over i et glas. På den måde undgår avlerne ifølge Flows hjemmeside at åbne stadet og forstyrre bierne, fordi de ikke vil lægge mærke til, at man åbner cellerne med honning.

Når tavlerne er tomme for honning drejer man håndtaget, så cellerne kommer tilbage i startposition. Herfra kan bierne gnave sig igennem voksen til cellerne og fylde dem med honning på ny.

Det kan være svært at vide, hvornår honningen er klar til at blive tappet uden at kigge på tavlerne. Det er der også tænkt på i Flow. Der er nemlig vinduer ind til tavlerne, så biavlerne kan se, hvornår honningen er klar til aftapning.

Du kan i videoen se, hvordan bistadets tavler virker.

Emner : Fødevarer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Men det ser ikke ud som om cellerne i 'lukket' position er helt vandtætte. Men honningens viskositet er måske så høj, at honningen bliver hvor den er?

Og hvad hvis bierne lader deres larver bo i cellerne også? Hvordan forhindrer man dét?

Eller det går måske af sig selv, ved at larver automatisk kommer til at bo i en anden sektion af stadet?

  • 1
  • 0

Skal honning ikke omrøres i nogen tid, for at undgå krystalisering?
- Så er det vel ikke smart med direkte på glas.....

  • 1
  • 2

Og hvad hvis bierne lader deres larver bo i cellerne også? Hvordan forhindrer man dét?

Eller det går måske af sig selv, ved at larver automatisk kommer til at bo i en anden sektion af stadet?

Man vil normalt saette et dronningegitter mellem yngelkammeret i bunden af stadet og honningmagasinet i toppen af stadet. Gitteret har aabninger smaa nok til at bi-dronningen ikke kan komme gennem dem saa hun kommer ikke op at laegge aeg i tavlerne i magasinet. Hvis ikke man goer det kan det blive lidt noget stads at skille honning fra yngel.

  • 6
  • 0

Det honning jeg har prøvet at klemme ud af en tavle var ret flydende og det er først over tid det bliver fast.
I øvrigt bliver den faste honning flydende igen efter ganske kort tid i microen.

  • 0
  • 0

Dansk honning er også flydende, det er først efter slyngning, at honningen begynder at krystalisere. Dette fordi vi her i Danmark har andre frugtsukre.

  • 3
  • 0

Problemet med de ny tappe tavler er: (1 ) hvis de skal indføres i Danmark, bruger mange biavlere 12X10. dvs. andre mål end de bruger i Australien. (2) For at bierne kan overvintre, plus at biavleren ikke skal slæbe sig til en dårlig ryg, bruger mange også en for skumplast som kasserne er lavet af. Det bliver spændene, hvad prisen bliver når den kan serieproduceres herhjemme.

  • 1
  • 0

Det honning jeg har prøvet at klemme ud af en tavle var ret flydende og det er først over tid det bliver fast.
I øvrigt bliver den faste honning flydende igen efter ganske kort tid i microen.

Det er som regel stadig flydende i tavlerne (omend meget tykt flydende) naar inddampningen og modningen er tilstraekkeligt fremskreden til at bierne har forseglet cellerne med et tyndt laag af voks. Forseglingen signallerer at vandprocenten nu er lav nok til at honningen ikke vil begynde at gaere.
Vokslaaget fjernes med et redskab der bedst kan beskrives som en stor gaffel inden honningen slynges ud af tavlerne i en centrifuge.

Afhaengigt af hvad bierne har trukket paa kan kan man risikere at honningen i tavlerne er delvist krystalliseret allerede inden man faar det slynget. Det kan f.eks vaere slemt hvis der har vaeret raps i naerheden. Lyng bliver saa tyktflydende at det kan vaere noedvendigt at perforere de enkelte celler inden tavlerne slynges.

Naar man i DK normalt roerer i honningen tre gange dagligt indtil den skifter karakter og er klar til at komme paa glas er det ikke for at holde den flydende (for det opnaar man ikke med omroeringen) men for at slaa de krystaller der dannes i honningen i stykker saa den faerdige konsistens bliver cremet og ikke sukret. Hvis bierne udelukkende har trukket paa raps er kampen tabt og man vil under alle omstaendigheder ende med en hvid haard masse der ikke rigtig smager af honning men som fint kan bruges til at soede bagvaerk med.

Naar fast eller cremet honning bliver flydende efter en tur i en microboelgeovn er der fordi krystallerne i honningen oploeses ved opvarmning. Efter sigende nedbryder det ogsaa lidt smagsstoffer men hvis alternativer er at lade rapshonningen blive i glasset til evig tider det nok stadig en god ide.

  • 6
  • 0

Jeg har købt 6 tavler til min far for en måned siden, så det bliver spændende at se om det virker i virkeligheden eller om de bare er gode til at lave film.

Vi tænker at tage en gammel Langstroth magasin og tilpasse den. Langstroth er mindre end vores normale magasiner derfor regner vi med vi bare kan sætte magasinet oven på.

Jeg tænker umiddelbart også voksen som bierne lukket cellerne med kan blive et problem men nu må vi jo se hvordan det fungere irl :)

  • 3
  • 0

Jeg er ikke biavler men har tænkt over et par potentielle problemer. Det ene er at princippet ikke tømmer tavlerne helt ... var det ikke meningen de skulle det? Det næste er - fint nok, normalt erstattes honning med en sukkerblanding, så bierne har noget at leve af, hvad gør man her i dette tilfælde - må bierne gå i vinterhi på tom mave ???

  • 0
  • 0

Haft bier siden jeg var barn.
Slyngning fra 20 - 30 stader kunne tage lang tid og være noget af et slæb med fyldte magasiner.
Og derefter stå og manuelt fjerne forseglingen tager tid.
Forseglingsvoksen gik jeg tit og tykkede på og ellers blev den presset og siet.

Hemmeligheden her må være, at få drænet tavlerne inde de forsegles, men jeg kan ikke se hvordan det forhindrer biernes konstante byggeiver, som vil spolere systemet.

Hvad gør det ved produktionen af klæbevoks (det I kender som Propolis) ?

  • 1
  • 0

Hemmeligheden her må være, at få drænet tavlerne inde de forsegles, men jeg kan ikke se hvordan det forhindrer biernes konstante byggeiver, som vil spolere systemet.

Hvad gør det ved produktionen af klæbevoks (det I kender som Propolis) ?

Jeg tror at det de har gjort er i stedet for at have en forpresset tavle af voks i midten af tavlen saa har de et system der kan aabne bunden af cellerne og toemme honningen derfra ud i en slange. Bierne kan ikke komme til systemet for det er midt inde i hver tavle der saa til gengaeld er vaesentligt tykkere end den normalt ville vaere. Jaevnfoer billedet og en tidligere kommentar om at der kun var beregnet seks tavler til et magasin.

  • 1
  • 0

Skal honning ikke omrøres i nogen tid, for at undgå krystalisering?

Jamen det skal det da vist:
"Skal honningen kunne opbevares, skal den efter slyngningen omrøres jævnlig i en periode, før den kan tappes på bægre. Sker dette ikke vil den krystallisere i grove krystaller i bægeret og blive nærmest uspiselig. Ved omrøringen sikrer man sig, at krystalliseringen sker i små krystaller, hvorved man får den velkendte cremede konsistens. Jævnfør ovenfor omtalte store forskelle på honningtyperne er der også stor forskel på, hvor hurtigt honningen krystalliserer og dermed, hvor lang tid der skal røres. Fra nogle få dage ved rapshonning til mere end to måneder ved visse "havehonninger"."

http://da.m.wikipedia.org/wiki/Honning#H.C...

  • 1
  • 0

Biavleren vil også forsøge at få bierne til at afsætte honningen i de øverste magasiner, tapperamme skulle selvføgelig placeres her. I alle bigårde, når sæsonen for indhentning af honning slutter, reducerer antallet af bier. Hvis man har opstablings magasiner, gøres dette ved at reducere antal af magasiner til 1. I trugstader (gammeldags) reduceres antal af rammer. Jeg kan ikke forestille mig at "tapperammerne" kan bruges i trugstader.
Herefter vinter fodre man med sukker, "tapperammer" kan ikke bruges ved vinterleje. Her skal ordinære rammmer bruges, det giver også god mening idet man så kan rengøre "tapperammer", til næste høst.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten