Nu kan HIV og syfilis diagnosticeres hurtigt, nemt og billigt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu kan HIV og syfilis diagnosticeres hurtigt, nemt og billigt

Udstyr til analyse af blodprøver kan være så dyrt, at det ikke er til at betale for de fattigste lande. Her er der typisk også langt mellem hospitalerne. Så billigt, bærbart udstyr, som sundhedspersonale kan tage med ud i felten, er at foretrække.

Derfor har amerikanske forskere udviklet et håndholdt apparat, der skal tilsluttes en smartphone via lydudgangen, som kan analysere en lille dråbe blod fra en fingerspids og genkende de antistoffer, som kroppen danner i forsvaret mod HIV og syfilis-infektioner.

Diagnosticeringsapparatet tilsluttes en smartphone via lydstikket. (Foto: T. Laksanasopin Illustration: Tassaneewan Laksanasopin

Læs også: Håndholdt test-kit skal afsløre ebola på under en time

Med apparatet, der kan fremstilles for 34 dollars (225 kroner), kan HIV og syfilis diagnosticeres på et kvarter. Eksisterende udstyr til immunanalyse koster ellers typisk i omegnen af 120.000 kroner og er et par timer om at give et svar, skriver forskerne i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Science Translational Medicine.

Apparatet er nemt at bruge. Så sundhedspersonalet skal blot have en halv times undervisning, før de kan gå i gang med at teste folk. Specielt hos gravide kan en tidlig diagnosticering af HIV og syfilis gøre en livsvigtig forskel for både mor og barn.

Læs også: Forskere forvandler et stykke papir til biologisk laboratorium

Forskerne bad personale på tre sundhedscentre i Rwanda om at teste apparatet, og resultaterne af 96 blodprøver blev sammenlignet med resultater fra analyse af blodprøver på et laboratorium. Det billige, håndholdte apparat var næsten lige så pålideligt som det langt dyrere analyseudstyr.

Strømforbruget er minimalt, så apparatet har ikke noget batteri. I stedet får det den nødvendige strøm fra lydudgangen, idet mobiltelefonen - eller en iPod Touch, som blev brugt i forsøgene - bliver bedt om at udsende et 19 kHz lydsignal, som bliver omdannet til 3 volt jævnstrøm.

Måleresultaterne bliver også sendt tilbage til mobilen som lyd via jack-stikket. De binære data forvandles til lydsignaler med frekvenser på 1.632 eller 816 Hz, som repræsenterer henholdsvis 1 og 0. En simpel app fortælle så, om patienten er testet positiv eller negativ for HIV og syfilis.

Emner : Medicin
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fra den videnskabelige artikel:

The detection of HIV antibodies had a sensitivity of 100% [95% confidence interval (CI), 59 to 100%] and specificity of 87% (95% CI, 78 to 93%). Sensitivity for detection of treponemal antibodies was 92% (95% CI, 64 to 100%) with specificity of 92% (95% CI, 83 to 97%). Sensitivity for detection of anti-cardiolipin antibodies was 100% (95% CI, 48 to 100%) with specificity of 79% (95% CI, 69
to 87%).

ROC curve shows area under the curve of 0.96 for HIV, 0.90 for treponemal syphilis, and 0.92 for nontreponemal syphilis (Fig. 3B). Specifically, table S2 shows results from the dongle that differed from reference tests, with one false-negative result for the treponemal syphilis test, and
12, 7, and 19 false-positive results for HIV, treponemal syphilis, and nontreponemal syphilis, respectively.

On venipuncture whole blood, the dongle yielded a sensitivity and specificity of 100%
(95% CI, 59.0 to 100) and 91% (95% CI, 83.0 to 96.0) for HIV, 77% (95% CI, 46.2 to 95.0) and 89% (95% CI, 80.4 to 95.0) for treponemal syphilis, and 80% (95% CI,28.4 to 99.5) and 82% (95% CI, 73.0 to 89.6) for nontreponemal syphilis (Fig. 3C).

  • 3
  • 0

Der har i mange år været elisa test tilr ådighed for test af HIV og Syfilis, disse test basere sig på måling af antistoffer, ligesom apparatet der beskrives i artiklen. Disse test koster ganske få kroner pr. test og kræver ikke strøm eller adgang til Smart-phones. så jeg ser ingen gevinst ved ovenstående apparat.
Det store problem ved test på antistoffer er at der er en stor risiko for false positive og falske negative.
Det er ikke noget der tyder på at dette apparat har en bedre diagnostisering.
Så en reel prissammenligning bør foretages med en testmetoder med samme diagnosticerings-sikkerheder, og her vil apparatet falde igennem, ikke mindst set i lyset af at det er relativt komplext at anvende.

  • 1
  • 0

Dan, jeg er ikke sikker på, at jeg forstår dig rigtigt...

Det er billigt at foretage ELISA-tests, når man først har det nødvendig laboratorie-udstyr. Men her er pointen, at dette ELISA-udstyr nu er meget billigt, håndholdt, hurtigt og med en pålidelighed, der kan tåle sammenligning med "gold standard" ELISA-tests.

Måske tænker du på de billige rapid diagnostics tests, som også kan bruges til diagnosticering af fx HIV? Her er problemet netop, at de ikke er særlig pålidelige. ELISA er en langt bedre metode, men hidtil har udstyret været dyrt.

Mvh
Henrik Bendix
Journalist

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten