Nu kan du studere droner på universitetet
Henover julen er Danmark formentlig blevet et anseligt antal hobby-droner rigere, da de små fjernstyrede fly ifølge detailhandlen har været et massivt gavehit. Syddansk Universitet er også med på moden og kan fra 1. februar tilbyde sine studerende og folk udefra med drone-erfaring et tværfagligt kursus.
Idéen er, at dronerne har potentiale til at varetage en bred vifte af opgaver som eksempelvis markovervågning og vedligeholdelseseftersyn af elmaster med store samfundsmæssige besparelser til følge.
Kjeld Jensen er studiekoordinator på det nyoprettede kursus, der vil blive projektorienteret og foregår i tværfaglige grupper, der skal tage udgangspunkt i konkrete drone-problemer eller komme op med innovative applikationer, som ingen hidtil har tænkt over.
»Sådan et kursus skulle gerne bringe os lidt videre end det, som produkterne allerede kan i dag. De fleste droner er født med et kamera, og nogle kan flyve mere eller mindre autonomt,« siger Kjeld Jensen og fortsætter:
»Men der er ikke mange, der har kigget på at lave intelligent billedbehandling, mens en drone er i luften, så sådan noget som inspektion af en vindmølle eller en højspændingsledning kan gøres helt uden menneskelig indblanding.«
Kjeld Jensen medgiver, at drone-flyvningens største problem i øjeblikket er, at de små fly ikke må flyves med ‘beyond line of sight’, altså uden for operatørens synsvidde.
»Beyond line of sight er selvfølgelig en kæmpe udfordring, som vi skal over, og jeg kunne sagtens forestille sig, at en projektgruppe skal i gang med at kigge på det. Men det er ikke noget, der er løst hverken i morgen eller overmorgen,« siger Kjeld Jensen.
Det er dog på ingen måde en stopklods, mener han.
»Der findes eksempler på applikationer, hvor droner øger effektiviteten af forskellige opgaveløsninger, også selvom der skal stå en pilot og kigge på hele tiden,« siger Kjeld Jensen.
»Det bedste eksempel er Odense Kommune, der i øjeblikket bruger droner til at rense tagrenderne på stadion. Der er otte meter op, og det ville kræve et helt stillads, hvis det skal ses efter hele vejen rundt, hvad det jo skal med jævne mellemrum. Dronen kan nemt flyve op og se efter, og så kan vedligeholdelsesholdet lægge sin indsats, der hvor det er nødvendigt,« siger han.
Håber branchen vil deltage
Ifølge Kjeld Jensen er kurset i høj grad også målrettet branchens aktører, og universitetet har gjort en ekstra indsats for at appellere til virksomheder, der til dagligt gør brug af droner. Men erhvervslivet må også gerne bidrage med konkrete problemstillinger.
»Vi vil gerne ud gennem netværket for at få virksomheder i tale om problemstillinger, som de ikke har ressourcerne til at få gjort noget ved. Det ville jo være genialt at få nogle studerende til at tumle videre med det,« siger Kjeld Jensen.
På bare halvanden uge, hvor kurset nåede at være tilgængelige for SDU’s studerende, har 23 studerende nået at tilmelde sig, og frem mod kursets start 1. februar tager universitetet imod ansøgninger fra udefrakommende med interesse i kurset.
Dieselgate: VW parkerer 294.000 biler i lange, støvede rækker
Plugin-hybridbiler udleder mindre CO2 end både benzin- og elbiler
Tyskernes interesse for dieselbiler i frit fald
Plugin-hybridbiler udleder mindre CO2 end både benzin- og elbiler
Flykaptajn fortæller: Svært at nødlande med eksploderet motor og 469 om bord
Danmark modarbejder forbud mod bidræbende pesticider
Efter kabellægning for milliarder: 170 km nye luftledninger på vej
Ødelagt flymotor har måske samme fejl som ved ulykke i 2016
-
Teknologisk Institut
-
AROS Kurser
-
TestHuset A/S
-
Teknologisk Institut
Lidt ideer til undervisningen...
Kombineret fly og quad - drone, ingen bevægelige styreflader:
http://youtu.be/iVEMOv1sF18
Styrbar drone med to propellere og kun to motorer:
http://youtu.be/aEPf0QHVuMM
Jeg forventer noget tilsvarende genialt fra SDU...
:)
Re: Lidt ideer til undervisningen...
Tak for links, jeg sender udfordringen videre til de studerende :-)
Link til kursusinformation
http://uaslab.dk/course