Nu kan du snart køre uden om regnen med DMI’s nedbørsradar
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu kan du snart køre uden om regnen med DMI’s nedbørsradar

På den nye beta-udgave af dmi.dk kan du følge nedbøren i realtid og 1,5 time ud i fremtiden. Illustration: DMI

Kan man cykle højre eller venstre om regnen og helt undgå at blive våd? DMI kan endnu ikke give dig den helt nøjagtige rute for at undgå regn, men nye radarfremskrivninger af nedbør flytter vejrudsigten endnu tættere på realtid og i den korte fremtid.

»Vi får billeder ind fra vores fem radarer landet over hvert 10. minut. Hidtil har vi vist de foregående timers nedbør, men nu kan vi forudsige, hvor nedbøren forventes at falde 90 minutter ud i fremtiden,« siger Thomas Bøvith, modeludvikler ved DMI.

Men fremskrivningen bliver faktisk slet ikke udført af meteorologiske modeller, men af digital billedanalyse.

»Vi får en række radarbilleder ind og beregner et flytningen i en serie billeder ved hjælp af digital billedanalyse, også kendt som optisk flow. Man bruger også teknikken inden for tv, hvor flowet giver mulighed for at interpolere sig til for at få en højere billedopdateringsfrekvens. Man beregner, hvor objekterne bevæger sig i en billedserie. Bevægelsesmønsteret bruger vi derefter til at forudsige – altså fremskrive – hvor det næste tilgængelige billede vil bevæge sig hen i den nære fremtid,« siger Thomas Bøvith.

Mens de store fysiske meteorologiske modeller kun opdateres én gang i timen, bliver nedbørsradaren fremskrevet hvert tiende minut og kigger 90 minutter ud i fremtiden.

Læs også: Læsernes ideer: Åbne vejrdata vil give boost til dansk forskning

Pas på falske ekkoer og hurtige byger

Ingen teknologi er perfekt, og radarfremskrivningen er ingen undtagelse.

»Radarfremskrivning er en hurtig, men også forsimplet måde at forudsige nedbør på. I situationer med hurtigt udviklende bygeaktivitet kan fremskrivningen ramme ved siden af det faktiske forløb, fordi den ikke indeholder en avanceret meteorologisk model til at beskrive nedbørens vækst og henfald, mens udbredt regn bedre kan forudsiges, fordi der typisk ikke sker store ændringer i nedbøren,« forklarer Thomas Bøvith.

DMI’s almindelige vejrmodeller er derfor bedre til at forudse, hvordan byger vokser op og dør ud, men de store fysiske modeller er både for processortunge at køre så ofte, ligesom der skal indhentes mange forskellige datakilder, for eksempel sonder og satellitter, som i dag ikke opdateres samtidig.

Derfor kræver det nogle timer at beregne et godt resultat. Radarfremskrivningen er altså god til at lukke det hul, der opstår mellem det seneste rigtige radarbillede og så den mere traditionelle meteorologiske model.

»Det er ikke kun de flygtige byger, som radaren har svært ved at forudsige. Også falske ekkoer kan forstyrre og forvirre. Vejrradaren fungerer efter en klassisk radarmetode, hvor der udsendes et elektromagnetisk signal, og så lytter radaren på refleksioner. Tiden der går, før ekkoet kommer, siger noget om afstanden til nedbøren, og styrken af ekkoet viser intensiteten af nedbøren,« forklarer Thomas Bøvith.

Men DMI ved ikke automatisk, om ekkoet faktisk kommer fra nedbør eller noget helt andet. Det kan også være refleksioner fra bygninger, jord eller havoverfladen, der ved en fejl registreres som nedbør. Det kaldes ‘falske ekkoer’.

»Vi gør meget for at fjerne falske ekkoer, for eksempel har vi lige fået tre nye vejrradarer, der kan måle på refleksionerne på nedbøren i to polariseringer. Her kan en krydskorrelation afsløre, om der er tale om et falsk ekko, som vi kan fjerne fra fremskrivningen, ligesom vi har en satellitmetode, hvor vi fjerner ekkoer fra områder, som vi kan se er skyfrie i forvejen. Radaren kan omvendt også helt overse en regnbyge, så man skal stadig huske, at der er tale om en prognose,« siger Thomas Bøvith.

Kør uden om regnbygen

Radarfremskrivningen er en del af den nye beta-version af dmi.dk, der blev lanceret i februar. Her er antallet af geografiske lokationer, hvorfra der kan hentes en lokal vejrudsigt, udvidet fra 400 til 10.000, så vejrudsigten i langt højere grad vil opleves mere lokal. Det samme gælder for radarfremskrivningen.

Læs også: Nu kan du få lokal vejrudsigt for 10.000 steder i Danmark – DMI forklarer hvordan

»Radarfremskrivningen vises på et fintmasket net på 1x1 kilometer over hele Danmark, så det er lige før, vi kan levere en brugergrænseflade i en app, der kan bruges til at cykle uden om et regnvejr,« siger Pia Svejgaard, kommunikationschef i DMI.

Hidtil har radarbillederne været vist på et stort danmarkskort. I den nye version kan man zoome ind på sin lokale position og se, hvordan nedbørssituationen har været de seneste timer, og hvordan DMI forventer, at den kommende 1,5 time vil se ud.

»Vi er stadig i en betaudgave af vores nye hjemmeside, inklusive radarfremskrivningen, så vi vil meget gerne have input fra vores brugere, til hvordan vi kan forbedre fremskrivningerne,« siger Pia Svejgaard.

Emner : Radarer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har i mange år selv gjort det samme manuelt, hvis man spoler lidt tilbage og spoler frem igen på radarbillederne, kan man få en nogenlunde idé om der rammer en byge inden for den næste times tid.

Typisk var største problem forsinkelse i radarbillederne. Men det var alligevel langt mere præcist end vejrmodellerne på den helt korte bane.

Det kunne være smart hvis man kunne linke til radarkortet på den nye side...

  • 5
  • 0

Godt spørgsmål. Ja, vi kan beregne forskellige mål for nøjagtigheden ved at sammenligne de fremskrevne radarbilleder med de efterfølgende egentligt observerede radarbilleder. Mål for nøjagtigheden kan være middel-fejlen eller forskellige "skill scores", f.eks. "hit rate" og "false alarm ratio", for forskellige tærskelværdier (svag, moderat eller kraftig nedbør).

Nøjagtigheden er ret høj den første halve time, men aftager mere eller mindre hurtigt derefter, og det varierer meget alt efter, hvilken slags nedbør der er tale om. Størst nøjagtighed ser vi ved udbredt frontregn; mindst nøjagtighed under bygevejr. Det er altså svært at give et enkelt tal for nøjagtigheden, men vi bruger ovenstående metoder til at sikre os, at udvidelser og forbedring af modellerne giver højere nøjagtighed.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten