Nu kan du se Danmark på skrå
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu kan du se Danmark på skrå

Illustration: Energi-, forsynings- og klimaministeriet

Nu kan myndigheder, virksomheder og borgere se det danske landskab fotograferet skråt ovenfra fra alle fire verdenshjørner.

Danmark bliver dermed det første land i verden, der udstiller de såkaldte skråfotos som et frit landsdækkende datasæt.

Det er Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, der har produceret de landsdækkende skråfotos som en del af forvaltningsgrundlaget til de nye ejendomsvurderinger, men skråfotos vil kunne skabe værdi i mange sammenhænge:

»Landsdækkende skråfotos kan blive et værdifuldt redskab for mange grene af den offentlige forvaltning, men der er også store potentialer for brugen af skråfotos i den private sektor. Derfor har vi prioriteret, at skråfotos skal være frie data, så virksomheder og borgere frit kan hente og anvende dem uden begrænsninger,« siger Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt i en pressemeddelse.

Læs også: Nu bliver danske adresser og vejnavne samlet for første gang

Luftfotos er typisk opdelt i to kategorier, lodfotos, som er lodrette optagelser fra stor højde med henblik på kortlægning, mens skråfotos er billeder i fugleperspektiv, typisk af enkelte bygninger, huse eller anlæg samt panoramabilleder af byområder.

Hele Danmark er siden midten af februar 2017 blevet fotograferet ”på skrå” i en opløsning på 10 centimeter.

Her er det Mediehuset Ingeniøren set fra luften på skrå. Illustration: Kortforsyningen

Skråfotos giver bedre overblik

De nye data vil typisk kunne bruges af kommunale sagsbehandlere indenfor eksempelvis lokalplaner eller byggesager, hvor det er nødvendigt at kunne se siderne af en bygning for at kunne træffe en afgørelse.

Skråfotos vil kunne bidrage med opgaveløsningen inden for alle forvaltningsopgaver, hvor der er behov for at have et overblik over en given lokalitet. Det kan være opgaver helt fra miljøplanlægning til beredskab.

»Helt grundlæggende giver skråfotos mulighed for, at de forskellige myndigheder kan få et bedre og mere rummeligt overblik over, hvordan der ser ud på en given lokalitet, uden rent faktisk at være på stedet rent fysisk. Det betyder, at mange opgaver vil kunne løses hurtigere og mere effektivt,« siger Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt ifølge pressemeddelelsen.

Læs også: Satellitdata kortlægger for første gang danske bakker og dale

Man kan eksempelvis forestille sig, at ingeniører og arkitekter vil kunne få glæde af den mere rummelige visualisering, som skråfotos tilbyder, når der skal tegnes nye bygninger.

På samme måde kan ejendomsmæglere fremover give potentielle købere et bedre overblik over de huse, som de har til salg.

Man kan kigge på skråfotos på SDFE’s nye webløsning. Med webløsningen kan man finde skråfotos frem ud fra for eksempel en adressesøgning, og herefter kan man kigge på de forskellige skråfotos i det valgte område ved hjælp af simple navigations- og zoomredskaber.

Det er også muligt at downloade skråfotos for områder, som man selv har valgt. Det gøres ved at udpege en kvadrat på 1x1 kilometer, som man herefter får leveret alle skråfotos for.

Styrelsen for Dataeforsyning og Effektivisering arbejder videre med at forædle skråfotos yderligere. Indsamlingen af næste landsdækkende sæt skråfotos, vil efter planen ske i 2019.

Læs også: Smart city: Kommuner snubler i datakaos

Regeringen besluttede tidligere i år at frigive vejrdata fra DMI som åbne data.

Læs også: Læsernes ideer: Åbne vejrdata vil give boost til dansk forskning

Adressesøgning, eller søgning i det hele taget fungerer ikke, i det mindste med adblocker aktiveret.

Det er i øvrigt bogstaveligt talt grænseoverskridende at man sådan kan se ind i alles baghaver

  • 0
  • 9

Adressesøgning, eller søgning i det hele taget fungerer ikke, i det mindste med adblocker aktiveret.

Det er i øvrigt bogstaveligt talt grænseoverskridende at man sådan kan se ind i alles baghaver

Søgning virker fint her.

Mht. baghaver, så er det vel ikke så meget anderledes end de luftfotos man ellers kan finde på google og krak. På google maps kan man i storbyerne som f.eks. KBH allerede se det hele i 3D allerede fra alle ønskelige vinkler.

Så det er primært os i udkanten der nu også har fået adgang til lidt skråfoto.

  • 13
  • 1

Data uden reference er værdiløst.
Da jeg prøvede fandt jeg billeder med dato (ikke som eksemplerne herover ! (Hvorfor ?)), men det tilhørende kort var både forkert og uden dato.

Hvem har mon glemt at tænke ?

Se selv i dit nabolag - hvis der er lavet nye veje og lignende.

Naturligvis er et 100% koordineret datasæt ikke muligt; ting tager tid, MEN så BURDE der da være een eller anden form for datoangivelse - så brugerne kan bedømme validiteten.....

  • 0
  • 10

Ja tænk sig hvis skrivebords krigerne skulle bevæge sig ud i virkeligheden for at lave deres arbejde... Hvordan kan et år gamle billeder sige noget som helst som kan anvendes i en sagsbehandling? Den der med "hvordan der ser ud på en given lokalitet, uden rent faktisk at være på stedet rent fysisk." er da ren dovenskab og en kilde til fejlbehandling så den undskyldning dur ikke. Faktisk vil det nok forbedre både sagsbehandling og fejlraten hvis de personer der har sagen fysisk kom ud og så på virkeligheden i stedet for at antage og gætte.

Hvor tit opdateres disse billeder og hvad med årstiden? store løvtræer kan skjule en del en del af året..

  • 2
  • 13

På de 3-4 adresser, jeg har tjekket, er billederne taget på gode tidspunkter (få blade på træerne) og datoen er fint anført nederst. Jeg er vildt imponeret.

  • 14
  • 0

Jeg har en ejendom, hvor billederne åbenbart er taget sent på dagen. Skyggerne fra træerne er på jorden dobbelt så lange som træerne er høje. Det giver et ret utydeligt billede af den ejendom.
vh mogens

  • 0
  • 0

Der er tilknyttet data til billederne.
Hentes billederne fra https://kortforsyningen.dk kan der blandt andet findes:
x,y (UTM32) og z (DVR90) koordinat for de individuelle billeder.
ligeledes oplyses rotationen (omega, phi, kappe) og naturligvis dato.

Desuden oplyses blandt andet:
CONE_ID:81559-80195
PIXEL_SIZE: 5.2
PRINCIPAL_DISTANCE: 83.000
PRINCIPAL_POINT_X: 0.0
PRINCIPAL_POINT_Y: 0.0
SENSOR_AREA_WIDTH_PIX: 10336
SENSOR_AREA_HEIGHT_PIX: 7788

Der er benyttet følgende kamera: https://leica-geosystems.com/products/airb...

Ud fra billederne og tilhørende data, har jeg kunnet generere et georefereret 3D mesh (som man kender det fra Google Earth)

  • 7
  • 0

Fx er billederne af Hellebækvej 101 nydelige.

Det er fint at der er en bunker statsministeren og den øvrige regering kan søge tilflugt i, det burde de gøre med det samme. Men det hjælper jo ikke noget, hvis de kan komme ud igen?

Spøg til side: Det er selvfølgelig meget godt at vores afsindigt vigtige regering kan komme i ly hvis der opstår problemer, men hvorfor kun dem?
Var det ikke en idé også at passe på dem som rent faktisk kan noget?
Ingeniører (!!), videnskabsmænd, lærere, mig, håndværkere, etc.?
Mange af disse er ikke ret meget værd som 'civile soldater' der kan hjælpe med landets forsvar, men vil være ekstremt vigtige bagefter, når landet skal bygges op igen?

Bagefter, når vores vigtige regering træder ud af deres bunker og kigger ud over ruinerne, hvad vil de så gøre uden fagpersoner?

(Her går jeg så ud fra, at de først søger mod deres bunker hvis der virkeligt er ild i aftrædelsesrummet, de styrter næppe derhen, fordi der sprænger en bordbombe i Brønshøj...!)

  • 3
  • 7

Spøg til side: Det er selvfølgelig meget godt at vores afsindigt vigtige regering kan komme i ly hvis der opstår problemer, men hvorfor kun dem?

Jeg tror ikke man går ud fra et scenarie, hvor alt på overfladen er ryddet og dødt. Så har de jo ikke meget at regere over. Men det er meningen, at man stadig har et sted, hvor man kan koordinere ting fra, som ikke pludselig forsvinder. Hvis Odense blev angrebet ville der stadig være folk i Ålborg etc., mens man stadig ville kunne tage beslutninger uanset hvad, fordi regeringen ville være i sikkerhed. Det er ikke et Noahs ark.

  • 3
  • 0

Tænk hvis den slags er frit tilgængelig i krigstid. I min barndom på Amager husker jeg at der rundt om på øen stod falske flyvemaskiner mange steder. Det var attrapper, der fra luften kunne ligne rigtige maskiner. Jeg boede meget tæt ved nogle sådan. Hvis nu de allierede havde kunne se dem på skrå og havde bombet dem, så havde jeg måske ikke kunnet skriv her i dag.
vh Mogens

  • 1
  • 3

Jeg beklager at dette krydspostes, men indlægget er mere relevant her end i en tidligere tråd.


Så myndighederne tager nu billeder af private områder, hvor der ellers ikke er indblik fra offentligt område, og publicerer dem!

Jeg kan acceptere, at man tager vertikale billeder til offentlige kortlægningsformål, men nu kan enhver gå ind og studere et hvilket som helst hus fra alle sider; også fra baghaven.

Man kan studere, hvor der er døre, vinduer og trapper og i detaljer planlægge adgangen til grunden, skjulesteder og mulige flugtveje. Tillige kan man danne sig et indtryk af om og hvor, der er dyre ting, biler etc. det pågældende sted.

Det er mig en gåde, hvordan myndighederne kan have lov til at publicere sådanne optagelser, som enhver privat ville blive straffet for at optage; endda uden at publicere dem. Men det behøver man heller ikke mere: myndighederne stiller det gratis til rådighed for alle.

  • 0
  • 0