Nu kan du betale togbilletten med rejsekort i hele landet

Søndag 1. juli er en stor dag for elektroniske bus- og togbilletter i Danmark. Da bliver det for første gang muligt at benytte rejsekortet til rejser med DSB-tog i hele landet.

Hidtil har kortet kun været gyldigt på Sjælland og Lolland-Falster, men DSB-passagerer kan nu betale hele turen tværs over landet med rejsekortet.

Samtidig stifter fynboer og passagererne i størstedelen af Jylland for første gang bekendtskab med kortet. Det gælder også for de strækninger, som Arriva kører på, og hvor der ikke er sporarbejde med bustransport til følge for tiden.

Endelig kommer de sidste 300 busser i københavnsområdet med på kortet. Derefter vil det dække alle busser, tog, lokalbaner, S-tog og metro øst for Storebælt.

Hurtigere udrulning

Det betyder, at det nu kommer til at gå langt hurtigere med at rulle kortet ud, forudser direktør Bjørn Wahlsten fra Rejsekort A/S, som indkøber og driver rejsekortet for bus- og togselskaberne.

»Hidtil har vi holdt lav profil, fordi ikke alle kunder kunne benytte rejsekortet. Nu er vi forbi det punkt,« fremhæver han.

Efter sommerferien rammer den første rigtige markedsføringskampagne for kortet hovedstaden.

Rejsekortet er indrettet, så det er muligt at give mængderabat til trofaste passagerer. Det sker dog endnu kun få steder.

Desuden skal passagerer, der håber på at opspare store mængderabatter ved at betale turene til eller fra en anden landsdel med rejsekortet, nærstudere reglerne. Rejsekortet indeholder nemlig tre forskellige rabattællere, afhængig af hvor rejsen foregår.

Lavt startgebyr kan friste

Endelig er rejsekortets startgebyr på 50 kroner meget lavt i forhold til prisen på billetter mellem landsdelene. Det betyder, at det i teorien kan betale sig at spekulere i ikke at tjekke ud, fordi startgebyret i så fald bliver eneste udgift.

Passagerer, der forsøger det trick, kan dog forvente en venlig opringning fra selskaberne bag rejsekortet, understreger Bjørn Wahlsten. De kan nemlig se, hvis kortet er blevet kontrolleret på f.eks. Fyn på en rejse mellem Sjælland og Jylland.

Hvis misbruget gentager sig, vil kortet blive lukket.

Der er ingen mulighed for at finde frem til ejerne af anonyme rejsekort. Derfor skal der altid stå mindst 750 kroner - svarende til en evt. bøde i toget - på et anonymt rejsekort, som skal betale for at krydse Storebælt. Ellers vanker der bøde.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Med et anonymt rejsekort betaler du i princippet 'bøden' på forskud, og når du checker ud (hvis apparatet ellers virker jf. artikler i Politiken), så tilbagebetales 'bøden' fratrukket rejsens pris.

Ved en evt. uoverensstemmelse med rejsekortet er det nu kunden der skal bevise sin uskyld og forsøge at få det tilbageholdte beløb tilbage (bøden) - og ikke som idag med pap-billetter, hvor det er transportselskabet der skal bevise den rejsende skylder dem penge - en form for omvendt bevisbyrde med en klar fordel for rejsekortselskabet.

Har samtlige forbrugerorganisationer sovet i timen ? og er det anonyme rejsekort udelukkende indført for at lukke munden på de kritikerne, der har betænkeligheder over hvor detaljeret alle rejser i danmark kan følges ned på personniveau ?

  • 0
  • 0

"Hidtil har kortet kun været gyldigt på Sjælland og Lolland-Falster, "

Det er ikke helt sandt. I Nordjyllands har det været brugt til Metrobusser og regional/nærbane tog i længere tid. Jeg har i hvert fald brugt Rejsekortet dagligt i 6 måneder på DSB strækninger og Metrobus.

  • 0
  • 0

hvad der er billigst, pap eller rejsekort på en given strækning ?

Det er et af den slags spørgsmål, man ikke kan svare på uden at vide, hvilken strækning du ønsker at sammenligne priserne for pap(klippekort)/rejsekort. Klippekort: Der betales(klippes) for det antal zoner, som svarer til den fjernest liggende zone på rejsen fra startzonen. Rejsekort: Der debiteres for antallet zoner i luftlinje fra start- til slutzone.

Men prøv http://www.rejseplanen.dk/ - den giver også prisen.

  • 0
  • 0

Jeg har prøvet en rejse fra Esbjerg til København i morgen, rejseplanen giver følgende priser:

DSB pap-billet: 358,- kr. DSB 10-turskort: 268,- kr Rejsekort, rabattrin 0: 355,- kr (1-3 rejser) - rabattrin 1: 337,25 (4-9 rejser) - rabattrin 2: 262,70 (10-15 rejser)

Det er først ved 10 rejser i løbet at 3 måneder at rejsekortet kan konkurrerer på prisen i forhold til et DSB-10 turskort. Husk at 10-turskortet ikke skal benyttes i løbet at 3 måneder.

  • 0
  • 0

Et andet eksempel: København H - Århus H

Traditionelle billetter (papir/pap) uden indbygget overvågning Enkeltbillet: 358 kr Klippekort: 268 kr

Hvis man vælger det personlige rejsekort med overvågning, kan man på rabattrin 2 (efter 10-15 rejser i løbet af tre måneder) komme helt ned på 262,70 kr. Det er jo en fantastisk besparelse på 5,50 kr per rejse i forhold til klippekort! I praksis kunne man dog spare mere ved at købe klippekort før de stiger i januar (det klippekort som jeg har liggende er til 249 kr per rejse). Rejser man kun til Århus en gang i mellem, er prisen 355 kr per rejse (rabattrin 0). Wow, hele tre kroner sparet i forhold til en papirbillet.

Hvis man nu ikke vil overvåges af staten og rejsekortselskabet, bliver det noget dyrere at benytte rejsekort. Selv med 40+ rejser og rabattrin 7 kommer prisen kun ned på 337,50 kr med det anonyme rejsekort. I praksis snarere 355 kr (rabattrin 0). Og samtidig skal man løbe risikoen for at rejsekortstanderen ikke virker, for hvis den ikke gør det bliver prisen 750 kr (dummebøden for ikke at checke ud).

Det er ikke kun det anonyme rejsekort som bliver straffet med overpriser. Med rejsekort flex kan prisen ikke komme længere ned end 319,50 kr. Og det er ved rabattrin 7, som nærmest forudsætter at man rejser til Århus hver anden dag. Klippekort, rejsekort flex og rejsekort anonym har det til fælles at de kan bruges af flere personer, så priserne burde være på samme niveau.

Jeg kan ikke se anden logik her end at DSB ønsker kraftige prisstigninger.

Og når man rejser til Århus er busbilletten inkluderet ved papirbilletterne. Det er de ikke med rejsekort billetterne, da det lokale trafikselskab i Århus meget klogt har valgt at holde sig uden for rejsekortet.

  • 0
  • 0

Kære direktør for rejsekortet,

Jeg kører disse strækninger med tog/bus:

  • Esbjerg - København
  • København zone 1 - Københavns Lufthavn
  • Internt i København H

Og jeg har klippekort til alle disse rejsetyper. Jeg har ikke i sinde at skifte til Rejsekortet, pga. af følgende:

  • Ved påstigning har man ingen anelse om udstyret virker i udstigningsenden
  • Prisen er tæt på ukendt og uigennemskuelig ved påstigning
  • Billetpriserne for mine rejser vil unægtelig stige.
  • Hvordan er dokumentationen til refusion i forhold til brug ved firmarejser? En kopi af klippekortet er rigtig nem at have med at gøre.
  • 0
  • 0

Derfor jeg savner et sted man kan beregne det ? Jeg kan ikke se at jeg kan sammenholde nemt på rejseplanen.dk mellem de to løsninger ? Fx et 10 turs klip mellem svendborg og esbjerg vs rejsekort . Hvordan beregner jeg - nemt - hvad der er billigst ?

  • 0
  • 0

Fra og med idag... fortsæt selv....

Så mangler vi bare at Rejsekortet.DK får fingeren UD og får opdateret deres hjemmeside.

Der Gælder det nye stadig ikke, her kl. 11 den 1. Juli.

Gad vide om de overhovedet gider kunderne?

  • 0
  • 0

Fx et 10 turs klip mellem svendborg og esbjerg vs rejsekort . Hvordan beregner jeg - nemt - hvad der er billigst ?

1 rejse standard 258,- 10-turs klippekort Svendborg-Esbjerg: 1930,- (193.-) Rejsekort:1-7: á 236,- 8-12: á 177,- -> 10 ture 2183,- (218,30) (NB Rabatten beregnes inden for tidsbegrænsning - vistnok 3mdr)

Men Rejseplanen kommer vel efter det, så den også kan vise prisen for dette eks.

  • 0
  • 0

Man kan ikke bruge rejsekorts beregneren på strækningen skanderborg, silkeborg.

Skyldes dette at der kun køre togbusser lige nu og at man derfor ikke kan benytte rejsekortet. Jeg er tvunget til at købe papir efter sommerferien, fordi man ikke kan bruge rejsekort i togbusserne på strækningen!

Men de har her i den første uge ikke kontrolleret billetter endnu. Kontrolørene står som infovagter ved afgangs stederne, men ingen bliver kontrolleret!!!

  • 0
  • 0

Rejsekortets hjemmeside er ikke opdateret, på forsiden kan man se et kort der viser hvor man kan bruge det. Det meste af jylland er skraveret!

Men vil gerne vide hvad 30 dage med rejsekort koster på skanderborg - silkeborg. I dag koster det: 845 kr.

Og kan jeg iøvrigt bruge min telefon som rejsekort, den har NFC

  • 0
  • 0

Nej de har ikke glemt Arriva Tog i denne tekst..

Der er kun på Esbjerg-Varde-Nørre Nebel der kan bruges rejsekort i Arriva's tog.

Resten af nettet er der endnu ikke fastlagt dato for indførsel af rejsekort (var der ihverfald ikke lige inden jeg kig på ferie)

  • 0
  • 0

Men vil gerne vide hvad 30 dage med rejsekort koster på skanderborg - silkeborg. I dag koster det: 845 kr.

Og kan jeg iøvrigt bruge min telefon som rejsekort, den har NFC

Rejsekortet kan og skal ikke konkurrere med et periodekort. Det er muligt periodekort(fastpris uanset antal rejser) bliver lagt til senere. Og nej mobiltelefon med NFC kommer ikke til at kunne bruges på kortlæserene.

  • 0
  • 0

Samtidig stifter fynboer og passagererne i størstedelen af Jylland for første gang bekendtskab med kortet. Det gælder også for de strækninger, som Arriva kører på, og hvor der ikke er sporarbejde med bustransport til følge for tiden.

Så der burde vel kunne findes priser for silkeborg-skanderborg, der er en arriva strækning.

Dog køres der med togbus indtil midt august.

Er vi her hjemme ikke en naelse bagefter med brugen af NFC. Standeren er vel indrettet så den kan udvides med ny teknologier. Hvilken teknologi bruger den i dag? RFID?

Hvis rejsekortet ikke skal kunne konkurrere med periodekort, hvad er formålet så? Var ideen ikke at flere skulle pendle fordi det blev lettere???

  • 0
  • 0

Hvis rejsekortet ikke skal kunne konkurrere med periodekort, hvad er formålet så? Var ideen ikke at flere skulle pendle fordi det blev lettere???

Rejsekortets har med sin rabatstruktur valgt at tilgodese det segment af kunder der rejser omkring 5-10 returrejser om måneden. Personer der rejser mindre kan med fordel købe et DSB titurskort - det giver den samme rabat som man kan få med rejsekortet efter 10 enkelt-rejser i løbet af 3 måneder.

Konklusionen må derfor være, at hverken personer der rejser lidt eller meget har fordel af rejsekortet - men DSB/Rejsekortet må jo have en ide med den lidt særegne takststruktur.

  • 0
  • 0

[quote]Hvis rejsekortet ikke skal kunne konkurrere med periodekort, hvad er formålet så? Var ideen ikke at flere skulle pendle fordi det blev lettere???

Rejsekortets har med sin rabatstruktur valgt at tilgodese det segment af kunder der rejser omkring 5-10 returrejser om måneden. Personer der rejser mindre kan med fordel købe et DSB titurskort - det giver den samme rabat som man kan få med rejsekortet efter 10 enkelt-rejser i løbet af 3 måneder.

Konklusionen må derfor være, at hverken personer der rejser lidt eller meget har fordel af rejsekortet - men DSB/Rejsekortet må jo have en ide med den lidt særegne takststruktur.[/quote]

Kan heldigvis bestille mit næste periode kort online

  • 0
  • 0

Det er først ved 10 rejser i løbet at 3 måneder at rejsekortet kan konkurrerer på prisen i forhold til et DSB-10 turskort. Husk at 10-turskortet ikke skal benyttes i løbet at 3 måneder.

Ikke fordi jeg er tilhænger af det nuværende tital uigennemsigtige takst og rabatsystem - men så skal man vel OGSÅ huske at 10 turs prisen kun gælde esb-kbh - men de 10-15 ture (på 3 mnd) er alle strækninger på tværs af landsdelen. Så rejser man på flere destinationer (på tværs - suk) skal man altså ikke ligge inde med flere 10-turs kort. Så mon ikke pengebindingen i det ene system for denne type kunder opvejer deres risiko for at få mindre rabat (der er jo en vis risiko for at et klippekort forsvinder osv)?

  • 0
  • 0

Ikke fordi jeg er tilhænger af det nuværende tital uigennemsigtige takst og rabatsystem - men så skal man vel OGSÅ huske at 10 turs prisen kun gælde esb-kbh - men de 10-15 ture (på 3 mnd) er alle strækninger på tværs af landsdelen. Så rejser man på flere destinationer (på tværs - suk) skal man altså ikke ligge inde med flere 10-turs kort. Så mon ikke pengebindingen i det ene system for denne type kunder opvejer deres risiko for at få mindre rabat (der er jo en vis risiko for at et klippekort forsvinder osv)?

Pointen er udemærket, men de eneste, der formentlig foretager 15 forskellige turer mellem landsdelene er DSB's eget personale, alle andre med sådanne kørselsbehøv kører bil.

  • 0
  • 0

Det er først ved 10 rejser i løbet at 3 måneder at rejsekortet kan konkurrerer på prisen i forhold til et DSB-10 turskort. Husk at 10-turskortet ikke skal benyttes i løbet at 3 måneder.

Såvidt jeg kan læse mig frem til på rejsekort.dk, er der tale om 10 rejser i 1 måned. Der benyttes dog den måned med flest rejser af de seneste 3 måneder. DSB rammer dermed ikke den store gruppe, der foretager et færre antal rejser imellem bopæl og fødeby om året.

Det lader dog til, at klippekort i hovedstadsområdet kan skiftes ud med rejsekortet. Rejserne koster det samme. Kortet har dog startudgift på 50 kr.

  • 0
  • 0

På Arrivas side står der: Kommer snart.

Hvad skal man tro på? Hvad siger man til Arriva billetkontrolløren når man er på en rejse med både DSB og Arrivatog?

Vi har i Arriva Tog a/s indført rejsekortet som gyldigt rejsemideel den 1/9-12 på hele nettet. At hjemme siden siger noget andet, skyldes to ting, Ferie og at vi endnu ikke ønske for mange bruger dem :-) da de stadig er noget bøvl...

-- Steffen LKF Arriva Tog a/s

  • 0
  • 0

@Anders Skærlund Petersen:

  • Ved påstigning har man ingen anelse om udstyret virker i udstigningsenden

I en klippekortautomat har man heller ikke nogen anelse om maskinen stempler korrekt tidspunkt

  • Prisen er tæt på ukendt og uigennemskuelig ved påstigning

Med de rejser du nævner, er prisen meget klar og entydig

  • Billetpriserne for mine rejser vil unægtelig stige.

Rejser i HT området med Rejsekort, koster nøjagtig det samme som klippekort.

Efter lang tids skepsis, har jeg selv anskaffet mig et rejsekort, og jeg syntes faktisk det fungerer ganske udmærket - Med det rejsemønster jeg har! Men det har absolut også sine svagheder.

  • 0
  • 0

Hvorvidt, jeg kan få pensionistrabat på Rejsekortet?

Som det er nu, tager jeg toget Odense- by på Sydsjælland og retur 1 gang om året, men formentlig kan jeg også skulle tage Middelfart-Århus (sorry- Aarhus) og retur. Da jeg alligevel kun kan komme pr bus til Odense/Middelfart (og nej FynBus anerkender ikke mit mimrekort). Som det er- er det i forvejen besværligt: At forny mimrekortet er dyrere i transport end, det jeg sparer. ;-X

Nå, det er, hvad det er!

Men hvordan er det med mimre- + Rejsekort?

Mvh Tine

  • 0
  • 0

At hjemme siden siger noget andet, skyldes to ting, Ferie og at vi endnu ikke ønske for mange bruger dem :-) da de stadig er noget bøvl...

Rart med en klar udmelding vedr. rejsekortet og ikke kun de spin-udtalelser der kommer fra DSB, Movia og Rejsekortet.

Jeg har i den seneste uge været på ferie i København og rejst en del rundt med bus og S-tog - og brugen af rejsekortet er næsten ikke eksisterende, så jeg ved ikke hvor den succes historie som Rejsekortet fortalte om i foråret er blevet af.

I hovedstadsområdet sælges stadig klippekort - og passagerne har derfor stadig et valg mht. til Rejsekortet eller ej, og ikke som i Sydsjælland hvor det blev påtvunget 'over night' - og så er det jo let at skabe en succes.

Selvfølgelig vil brugen af rejsekortet ændre sig når flat-rate kortet kommer, men under det frie valg ser det ud til at Hr. Wahlsteens projekt ikke trækker mange kunder til.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten