I 2012 blev en kvinde dræbt i Virum, og selv om sagen måtte henlægges pga. manglende spor, så blev den i 2018 hevet frem fra bunkerne igen.
Årsagen var et nyt dna-analyseværktøj, udviklet af bl.a. matematikere på Aalborg Universitet, som kunne hjælpe politiet i en ny retning.
Der fandtes nemlig dna fra gerningsmanden i arkivet og ved hjælp af forskernes nye værktøj kunne politiet med stor sandsynlighed fastslå, at der var tale om en mand af østasiatisk afstamning, og selv om dette ikke gav et hint om bopælsland, så gav det et hint om gerningsmandens udseende.
Derfor kunne politiet sende en ny efterlysning ud, hvor det samtidig fremgik, at manden var påvirket af kokain, amfetamin og ketamin.
Sidstnævnte oplysninger fik de på baggrund af retskemikernes analyser af blodet, mens udseende og køn blev fastsat på baggrund af en algoritme, GenoGrapheren, udviklet af bl.a. Torben Tvedebrink, lektor på Institut for Matematiske Fag på Aalborg Universitet. Politiet får stadigt flere værktøjer, når drab, voldtægter og tyverier skal opklares. Ingeniøren dykker i en artikelserie ned i forskning og teknologi, der gør det sværere for forbrydere at undslippe. Læs med på ing.dk i de kommende uger. Artikler i serien: Læs også: Kriminalteknik: Politiet satser på højteknologi i jagten på forbrydere Læs også: Retsgenetikere vil give fuldt signalement af forbrydere alene ud fra dna-spor Læs også: Podcast: Teknologi skal hjælpe politiet med at opklare flere forbrydelser Læs også: Nu kan dna-spor afsløre forbryderens etnicitet – sandsynligvis Læs også: Matematikere finder sexforbryderes gemte dna-spor Læs også: Sådan får kriminelle designerdrugs til at stryge under radaren hos politiet Læs også: 3D-print og molekyler fra fingeraftryk giver politiet nye ledetråde Læs også: Sådan knuser politiet trusselsbreve: Tegn som ! og :-) afslører personen bag Læs også: Fodspor i sneen: Sådan afslører forskere tyvens køn, vægt og gangart Læs også: The walking dead: VR og digitale lig skal genskabe drab Læs også: Sådan afslører jord under skoene, hvor du har været Læs også: Data kan gemmes i dna: Åbner nye muligheder for ulovlig dataoverførsel Læs også: Lyden af en forbrydelse: Sådan hiver retsakustikere vigtige spor ud af baggrundsstøj
Serie: Kriminalteknik
»At vi kunne sige, at han var asiat, var baseret på, at det i hvert fald var den eneste population, vi ikke kunne udelukke. Gerningsmanden er endnu ikke fundet, og der bliver stadig screenet bredt, men nu har man en idé om de fænotypiske karakteristika,« siger han.
Læs også: Podcast: Teknologi skal hjælpe politiet med at opklare flere forbrydelser
Fejlslutninger er farlige
Sagen var den første, hvor metoden er blevet brugt, men politiet kan siden haft det stående tilbud, at de – hvis de mangler signalementoplysninger – kan få etnicitet på en dna-prøves ejermand.
Den er i store træk baseret på sandsynligheder. Eller rettere: Hvor usandsynligt det er, at en gerningsmand kommer fra en bestemt del af verden, baseret på viden om befolkningsgrupper og deres vandring gennem generationer.
»Måske viser det sig, at vi kun kan konkludere, at der ikke er tale om en europæer. Men det er jo i princippet også bedre at sige end at konkludere noget forkert. Fejlslutninger er det farligste,« siger Torben Tvedebrink, som har arbejdet med otte overordnede populationer.
»Af praktiske årsager kan vi ikke have dna-prøver fra hele verden, fordi der er så mange populationer – og hvordan definerer man overhovedet en population? Det kan man sige noget relativt om, men vores retsgenetiske kolleger er jo ikke interesseret i noget relativt – de vil have absolutte tal,« understreger Torben Tvedebrink.
Læs også: Retsgenetikere vil give fuldt signalement af forbrydere alene ud fra dna-spor
Politiet glæder sig over flere værktøjer
Ifølge Henrik Sønderby, leder af Nationalt Kriminalteknisk Center hos Rigspolitiet, som bistår politikredsene i efterforskningsarbejdet, har værktøjet foreløbigt kun været anvendt i begrænset omfang.
»Men det er endnu et nyt værktøj i den kriminaltekniske værktøjskasse, som jeg tror, der er et stort potentiale i, og som vil komme til at blive brugt meget mere i dansk politi. Især når vi står med dna-spor, som vi ikke kan matche op mod en identifikation i vores dna-register, så giver den metode nogle muligheder,« fortæller Henrik Sønderby.
Han understreger, at metoden – som forskerne også selv nævner – har en vis indbygget usikkerhed, som det er vigtigt at tage højde for.
»Man må jo ikke tro, at metoden på sit nuværende stade altid er 'bullet-proof', og vi skal passe på, at den ikke låser vores tankesæt, så vi risikerer kun at have opmærksomheden rettet mod f.eks. personer fra en bestemt meta-population med bestemte træk og dermed misser den virkelige gerningsmand. Så den kan kun være et supplement, men som værktøjet løbende vil blive mere nøjagtigt, vil det også blive mere og mere og mere interessant for os at bruge,« siger Henrik Sønderby.
GenoGeographeren er baseret på en matematisk model, der som sagt er designet til at fjerne usikkerheder ved at udelukke bestemte genetiske tilhørsforhold.
»Vi ser på sammenfaldet mellem det, vi ser, og det, vi forventer at se. Hvis vi f.eks. forventer, at en person med en bestemt allel (man arver hver sin allel fra far og mor og tilsammen udgør de vores genotype, red.) er europæer, tester vi, om det er udelukket ud fra de genetiske konfigurationer, vi kender. Måske kan vi udelukke Grønland,« siger Torben Tvedebrink.
Læs også: Kriminalteknik: Politiet satser på højteknologi i jagten på forbrydere
Svært med blandet ophav
Forskerholdet interesserer sig særligt for de såkaldte SNP-markører, hvor kun en af dna’ets fire baser (A, G, T og C) er muteret. På den måde kan de måske se, at alle syd for Saraha har en AA-genotype – altså en A-allel fra både far og mor, men efter udvandring ser man måske en mutation, så der nu også optræder et C-allel – og i visse befolkningsgrupper kan C-allelen nu være den mest almindelige, så det her er overvejende sandsynligt at have en CC-genotype.
»Grunden til, at vi kan gøre dette, er, at de store genetiske grupper er formet tilpas langt tilbage i tiden. Men det bliver selvfølgelig mere og mere svært, som vi ser øget migration og flere med blandet ophav, selv om vi også nu er ved at have et værktøj, der kan håndtere dette,« siger han.
Er en persons far halvt europæer og halvt asiat, mens moren er halvt afrikaner og halvt grønlænder, er det en kompleks affære med hele fire populationer i spil.
Til formålet har gruppen taget EM-algoritmen (Expectation-Maximization, red.) i brug, som kan se på latente variable, i dette tilfælde hvilke af morens og farens alleler der er blevet nedarvet til barnet. Til det bruges barnets genotype og forventningen til forældrenes genotyper ud fra deres formodede populationsmæssige tilhørsforhold.
»Her gør vi så det, at vi ser på, om vi ud fra alleler kan forkaste et ophav,« siger Torben Tvedebrink.
»Man kan formentlig aldrig blive helt sikker, når der er genetik involveret, men man kan komme langt. Vi forsøger at være så konservative som mulige og vil helst ikke konkludere noget 100 procent. Men jeg tror, at vi kan komme rigtig langt,« siger Torben Tvedebrink.
Læs også: Leder: Tag godt imod register med alle danskeres dna
Kobling til øjne, hår og hud
Som Ingeniøren tidligere har fortalt, arbejder Retsgenetisk Afdeling i København også selv på at kunne give politiet så mange signalementoplysninger som muligt ud fra dna-spor alene. Og indtil forskerne her får snævret sig mere ind på, hvilket gener der styrer øjen-, hår- og hudfarve helt præcist, er muligheden for at sige noget om etnicitet et solidt redskab.
Forskerne kan hjælpe hinanden på den måde, at det på denne måde kan påvises, at der er en meget stærk sammenhæng mellem etnicitet og øjen-, hår- og specielt hudfarve, og at nogle af etnicitetsmarkørerne i dna’et derfor også vil være pigmentmarkører, som forskerne i København kan se nærmere på.
Det fortæller Jeppe Dyrberg Andersen, adjunkt på Retsgenetisk Afdeling på Københavns Universitet, som samarbejder med Torben Tvedebrinks hold som bindeled til politiet og bruger af værktøjet.
»Forudsigelsen af etnicitet giver mening, fordi det giver os en indirekte forudsigelse af, hvordan personen ser ud. Selvfølgelig er der udfordringen i at forudsige en etnisk blandet person, men efterhånden som vi bliver bedre til at kunne forudsige farven på øjne, hår og hud, kan vi lave en god kobling,« siger Jeppe Dyrberg Andersen.
