Nu kan der komme solceller på skolernes tage
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu kan der komme solceller på skolernes tage

Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) giver nu en lille saltvandsindsprøjtning til den kommunale solcelleudbygning. Den skal sikre, at der frem til år 2020 sættes i alt 20 MW på skoler, idrætshaller og fritidshjem rundt om i det ganske land.

Til sammenligning er regerings plan for den fortsatte solcelleudbygning, som den ser ud lige nu, at der skal udbygges med 20 MW solceller om året i privat regi på parcelhuse og boligforeninger.

Læs også: Regelbøvl blokerer for kommunale solceller

Den kommunale solcelleudbygning har stået stille i mere end et halvt år på grund af en bestemmelse i elforsyningsloven, der betyder, at kommuner er nødt til at stifte et særskilt selskab til solcelleanlæggene, fordi anlæggene betragtes som forsyningsselskaber. Samtidig bliver kommunerne modregnet i bloktilskud for de penge, de trækker ud af selskabet – eksempelvis i form af salg af strøm til elnettet.

Ingeniøren har i de seneste par uger været i kontakt med flere kommuner, herunder både København og Aarhus, hvor der har været flere konkrete solcelleprojekter på bedding i længere tid. De har stået stille på grund af den bureaukrati-fælde, som reglen har vist sig at være.

Læs også: Kommuner skæres i bloktilskud for solceller

Nu får nogle heldige kommuner lov til at realisere deres projekter, da kommunale solcelleprojekter får en dispensation fra selskabskravet. Når den samlede udbygning i kommunerne når en samlet effekt på 20 MW, bliver døren lukket forsigtigt på klem igen.

Det smalle kommunale solcellebudget er en konsekvens af, at kommunerne fortrinsvis bygger solcelleanlæg dimensioneret efter eksempelvis en skoles elforbrug. Dermed slipper skolen for at købe strøm og betale elafgifter, og staten vil ikke gå glip af for mange af de indtægter.

Netop den model førte sidste år til, at der måtte lovgives om nye vilkår for solceller til private, fordi afgiftsfritagelsen ved at bruge sin egen strøm fra solceller førte til et provenutab for staten.

De 20 MW skaber derfor også et mindre hul i statskassen. De penge henter politikerne ved at acceptere, at vi sparer mindre på energien.

’Parterne noterer sig, at solcelleudbygningen i kommuner bidrager til et tab af statsprovenu. Parterne er enige om, at provenutabet finansieres ved at reducere i energiselskaberne energispareindsats for perioden 2016 til 2020 svarende til den kommunale solcelleudbygning,‘ står der skrevet i et notat fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er efterhånden en farce i flere akter med undtagelser og hovsalappelovgivning. Uge efter uge kommer nye specialløsninger. Det forekommer grædefærdigt ugennemtænkt. Er virkeligt nødvendigt med så uigennemskuelige og uklare regler der ændres fra måned til måned?

  • 6
  • 0

Hvorfor ikke bare tage konsekvensen og lade energiministeren helt personligt bestemme hvem der må sætte hvad op og med hvilken støtte. Det belaster jo lovmaskineriet helt umanerligt, når lovene skal laves om hver måned. Gem den grønne klaphat væk og fortæl hvad solstrøm er værd, så kan markedet bestemme hvad der sættes op. Det samme kunne gøres med vindmøller, og måske blev det hele så billigere, og ellers var det nok ligegyldigt.

  • 1
  • 4