Nu kan astronauter selv analysere ukendte mikroorganismer i rummet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Nu kan astronauter selv analysere ukendte mikroorganismer i rummet

Peggy Whitson udførte forsøget med hjælp af to teknologier, miniPCR og MinION, der er udviklet til tidligere forsøg på rumstationen. Illustration: Nasa

Når mennesket i fremtiden rejser længere ud i rummet, handler det især om at finde tegn på DNA-baseret liv. Selv om man i teorien kunne forestille sig synligt liv, så vil det formentlig være mikrobiologisk liv, man skal lede efter.

Og der er astronauterne på stedet nødt til at kunne analysere prøver i stedet for at vente flere år på, at mikroorganismer fysisk bliver sendt hjem til Jorden og undersøgt.

Nye forsøg på Den Internationale Rumstation, ISS, viser, at Nasa nu også kan krydse det flueben af – sådan da.

For det er lykkedes for astronauten Peggy Whitson i sensommeren med hjælp fra forskere nede på Jorden at indsamle mikrobielle prøver og derefter gensekventere og bestemme mikroorganismerne. Det har man ikke tidligere kunnet gøre på rumstationen, fortæller Nasa.

Samtidig gør muligheden for bakterieanalyser det også muligt at diagnosticere sygdomme, som astronauterne bliver ramt af oppe i rummet, så man bedre kan behandle sygdommene.

Kombinerer to teknologier

Forsøget kaldet Genes in Space-3 kombinerer to teknologier, som man tidligere på året har anvendt på rumstationen til sekventering.

Læs også: På udkig efter biosignaturer: Er der liv derude?

Den ene er miniPCR – et apparat, hvor man laver en polymerkædereaktion; gen-opformeringsteknologi, der kan detektere ganske få genkopier fra mikroorganismen, så man kan bestemme organismen.

Den anden teknologi er den lille banebrydende USB-tilkoblede sekventeringsmaskine MinION; en device i lommeformat, som man kobler til en laptop.

Overført prøver og sekventeret data

Først har astronauten overført mikroorganismer ved at lade petriplader berøre forskellige overflader af rumstationen. Dernæst har hun overført cellerne fra de voksende bakteriekolonier på petripladerne til miniaturereagensglas ved hjælp af faciliteten Microgravity Science Glovebox (MSG).

Læs også: Astronauter har afkodet dna i rummet for første gang

Det er en indesluttet boks under tryk med et stort vindue og to handsker i, så astronauterne i vægtløs tilstand kan udføre forsøg i et miljø, der minder om Jordens. Samtidig er der direkte forbindelse til Jorden, så forskere kan støtte astronauterne under forsøg og følge med i resultaterne i realtid.

Efter overførelsen til reagensglas har Peggy Whitson isoleret DNA’et, forberedt det til sekventering og endelig tilført det MinION.

Data er derefter straks overført til forskerne på Jorden, hvor data er blevet omdannet til As, Gs, Cs og Ts (adenin, guanin, cytosin og thymin ) og sat sammen i basepar, der forbinder DNA-molekylets to strenge (dobbelthelix), og ud fra DNA’et kan man se, hvilke organisme der er tale om.

Forsøg gentaget på Jorden bekræfter det fungerer

I forvejen tager man prøver på rumstationen og får dem analyseret nede på Jorden. Og de data, som Peggy Whitson sendte hjem, var identiske med dem, man normalt finder deroppe – men først analyserer efterfølgende.

Læs også: To år efter rumrejsen: Danmarks astronaut forfølger drømmen i Nasa

Selve testresultaterne fra ’Genes in Space-3-forsøget’ er efterfølgende blevet gennemgået her nede på Jorden, for Peggy Whitson tog prøverne med hjem, da hun forlod rumstationen.

Og også de resultater er identiske med dem, som Whitsons måling kom frem til på rumstationen – og som man så hjalp med at analysere i Houston i USA. Men forsøget viser altså, at det meste af arbejdet nu kan lade sig gøre i realtid på rumstationen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"og ud fra DNA’et kan man se, hvilke organisme der er tale om."
Og hvilket DNA vil ukendte organismer så have????
Overskriften har måske fået et tvist for meget.

  • 0
  • 2