Nu er innovation også ‘made in China’

Illustration: Privatfoto

Der er mange fortællinger om Kina. Mange sandheder. Alt andet ville være ulogisk i et land med godt 1,3 milliarder indbyggere og over 5.000 års historie på bagen.

Én af fortællingerne er, at Kina er et lavlønsland med masser af kopiproduktion og beskidte samle­båndsfabrikker. Men Kina anno 2017 er også fortællingen om højt automatiserede fabrikker, kunstig intelligens, et højt ambitionsniveau og masser af innovation.

Det er sidstnævnte fortælling, som Flemming Møller Pedersen kan byde ind med et dansk perspektiv på.

Efter næsten 30 år hos B&O – herunder som designdirektør og inden da som fabrikschef, hvor han var med til at implementere B&O’s første generation af industrirobotter – var han fra 2014 til 2017 øverste ansvarlige for innovation og design i den kinesiske fladskærmsproducent TCL og har således på nært hold oplevet Kinas igangværende ryk fra hele verdens samlebåndsfabrik til en nation af spirende innovation.

Han har set sin andel af tarvelige kinesiske fabrikker, understreger han – men også masser af topmoderne fabrikker med fuldautomatiske CNC-anlæg og anodiserings­anlæg, der er fuldt ud på højde med de bedste i Europa.

»Jeg har besøgt produktioner derude gennem 20 år. Og selvom der stadig er udfordringer med kvaliteten visse steder, har de bedste kinesiske fabrikker rent faktisk godt styr på det i dag og bruger moderne kvalitetsstyringsværktøjer. Måske ikke på dansk niveau endnu, men det er noget, de helt klart arbejder med,« understreger Flemming Møller Pedersen.

Automatiserer vildt og vanvittigt

TCL er måske ikke et navn, der ringer mange klokker herhjemme. Men TCL’s fjernsyn kan købes i Elgiganten, og koncernen er blandt verdens tre største fladskærmsproducenter med over 70.000 medarbejdere. Næsten dobbelt så mange som Novo Nordisk.

Kina er andet end støvede, beskidte fabrikker med samlebåndsarbejde, lyder det fra Flemming Møller Pedersen, der har besøgt kinesiske fabrikker gennem flere årtier. De mest moderne fabrikker er fuldt ud på højde med de europæiske i forhold til automationsgrad og omstillingsevne. Her et billede fra TCL’s produktion af aluminiumsdele, hvor en CNC-tekniker er ved at finjustere en opstilling til fleksibel produktion af frontrammedele til fladskærme. Illustration: Privatfoto

Hovedkvarteret ligger i Shen­zhen i det sydlige Kina, hvor også kæmpe virksomheder som Tencent, Huawei og Foxconn har til huse. Da Flemming Møller Pedersen ankom til det, han selv benævner ‘Kinas Silicon Valley’, var det et år, før den kinesiske regering officielt lancerede sit Made in China 2025-program i 2015, der kan ses som den kinesiske pendant til tyskernes Industri 4.0.

Nøgleordene her er digitalisering og fleksibel produktion, hvilket også var begreber, som kinesisk industri tog til sig i de år, hvor Flemming Møller Pedersen opholdt sig i Kina.

TCL byggede eksempelvis to nye panelfabrikker i de år, begge moderne fabrikker til tre-fire milliarder dollars med fokus på lave omstillingstider og et fleksibelt produk­tionsapparat. Det samme med en ny hvidevarefabrik, som fik Flemming Møller Pedersen til at tænke på en europæisk bilfabrik, da han så en video fra fabrikken.

Helt overordnet oplevede den danske direktør, at kinesisk industri er i gang med den samme øvelse, som danske virksomheder foretog for 20-25 år siden: De ikke-lønsomme processer flyttes til billigere lande – i Kinas tilfælde lande som Vietnam, Myanmar og Cambodia – mens de mere værdiskabende processer automatiseres og effektiveres, så de kan blive i Kina, selvom de kinesiske lønninger er på vej op.

»Med den forskel, at de automatiserer meget mere vildt og vanvittigt. Jeg synes, kineserne gør det med noget større fynd og klem,« lyder det fra Flemming Møller Pedersen.

Kort fra tanke til handling

Under sit ophold oplevede han blandt andet, hvor kort der var fra tanke til handling, da TCL satte sig for at implementere robotter i montageafdelingen på visse panelfabrikker.

»Der var ikke langt, fra det blev sagt, til man begyndte med det. Og det er nok det, der har været den store øjenåbner for mig. Når man har været derude et stykke tid, opdager man, hvor stærkt det går. Hvis man har besluttet sig for noget, kan man lige så godt komme i gang.«

Er den tankegang overhovedet til at overføre til dansk industri?

»Overhovedet ikke. Med det kendskab, jeg har til dansk industri, har man travlt med at snakke innova­tion og forandring og målstyring for den sags skyld, men i virkeligheden er der ingen, der laver noget om.«

Skattefrihed til iværksættere

Noget andet, der er svært at overføre til en dansk kontekst, er de svimlende summer, som det kinesiske styre kanaliserer over i områder, man gerne vil være verdensførende inden for. Uanset om det så er fodbold, mobiltelefoner eller kunstig intelligens.

Ifølge OECD steg de kinesiske udgifter til forskning og udvikling med en faktor 10 mellem 2000 og 2016, fra 40,8 til 412 mia. dollars. USA bruger relativt set stadig flere penge på forskning og udvikling – 464 mia. dollars i 2016 – men har kun øget budgettet med en tredjedel siden 2000.

Også de førende kinesiske virksomheder investerer lystigt. Ifølge MIT Technology Review spenderede e-handelsgiganten Alibaba 2,6 mia. dollars på forskning og udvikling i 2017. Et tal, der forventes at stige til 7 mia. dollars i de kommende år, hvilket bringer Alibaba tættere på eksempelvis Amazons udviklingsbudget på 16,1 mia. dollars.

I dansk industri har man travlt med at snakke innovation, forandring og målstyring for den sags skyld, men i virkeligheden er der ingen, der laver noget om.Flemming Møller Pedersen, tidl. direktør i TCL og B&O

Samtidig trækkes der vestlig knowhow til landet i form af joint ventures med de førende bilfabrikker eller opkøb af europæiske robotvirksomheder som Kuka.

»Når Kina som nation beslutter sig for, at man vil den vej, så går man den vej. Og mange midler bliver frigivet for at komme derhen. Staten subsidierer det, den gerne vil have til at ske. Vil man have innovation, støtter man innovation,« siger Flemming Møller Pedersen og henviser blandt andet til, at staten i nogle regioner tilbyder landets iværksættere goder som skattefrihed i to-tre år og gratis kontorhusleje.

Skarpe embedsmænd

Styrets økonomiske puf i ryggen mærkede man ligeledes hos TCL, hvis innovationscenter blev udvalgt som ét af ti nationale innovations­centre. Det indebar en statslig donation på 7 mio. kroner til nyt grej såsom 3D-printere. Men med pengene fulgte også krav, husker Flemming Møller Pedersen, som inden bevillingen fik besøg af en delegation embedsmænd fra staten.

»Det, der slog mig, var, at de her kinesiske embedsmænd var virkelig, virkelig dygtige. De vidste meget om innovation, hvilket ikke er en naturlov herhjemme. Men vi havde nogle rigtig interessante diskussioner med dem. Én af dem vidste alt om innovationsmiljøet i Europa. Han kendte til robotklyngen i Odense, og han kunne fortælle om, hvad der skete i London og Milano,« erindrer Flemming Møller Pedersen.

»Vi tror måske nogle gange, der er lidt uland over det, men de spørgsmål, han stillede os om inno­vation, var ikke bare en sludder for en sladder. Og vi skulle virkelig vise, at vi fortjente at få sådan en bevilling.«

Vi undervurderer Kina

Hvis man har læst artikler om Kina for nylig eller selv været i landet, har man måske bidt mærke i, at kineserne er begyndt at anvende ansigtsgenkendelse til eksempelvis køb af togbilletter.

Den form for teknologibegejstring stødte Flemming Møller Pedersen også på. Under sit ophold måtte han vænne sig til at bruge sin smartphone som betalingsmiddel og til at bestille taxaer med. Ligesom han stadig i dag foretrækker Tencents WeChat frem for Facebooks Messenger-app.

Man kan sagtens møde kinesere, der er analfabeter og bor i beduintelte, men flertallet af de kinesere, som Flemming Møller Pedersen mødte, var teknologibegejstrede, ambitiøse og omstillingsparate i en helt anden grad end herhjemme, fortæller han.

Undervurderer vi nogle gange den hastighed, som Kina bevæger sig med?

»Ja, helt klart. Vi tænker, at den kinesiske borger ikke er kreativ. Det er også rigtigt, det er han måske ikke. Og at deres skolesystem er anti-kreativt. Det er også rigtigt. Eller: Det var rigtigt. For Kina ved da godt, hvad der skal til,« siger Flemming Møller Pedersen, der selv var dommer ved flere innovationskonkurrencer.

Et svært valg

Tilbage resterer det store spørgsmål: Ville Flemming Møller Pedersen i dag købe et B&O-fjernsyn eller et TCL-fjernsyn, hvis han selv kunne vælge?

Det er et spørgsmål, der kræver en tænkepause.

»B&O-fjernsyn er stadig bedre på visse parametre, men i forhold til value for money får du mere hos TCL,« siger Flemming Møller Pedersen.

Til gengæld ville han stadig ikke købe en kinesisk bil, selvom både Audi, Volvo og mange andre bil­typer i dag produceres i Kina.

»Jeg har kørt i flere af dem, og man kan altså godt mærke forskel. Kvaliteten er ikke lige så god som i de europæisk producerede biler. Så i dag ville jeg ikke købe en kinesisk bil,« siger han og tilføjer:

»Men det ville jeg måske nok om fem år.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Selvfølgelig kan kinesere også være kreative. De få gange jeg har besøgt Kina i forbindelse med konkrete opgaver, er det blevet tydeligt for mig at kinesere generelt må være kreative for overhovedet at overleve. Vores velfærdsstat er mere socialistisk end end Kinas "kommunisme". At så nogle organisationer ikke giver meget plads for kreativitet, ser vi også i vores del af verden. Nogle former for virksomhed skal nødvendigvis give mere plads til kreativitet, men kreativitetn kan udfoldes på mange niveauer og på mange måder.

  • 0
  • 0

Det er jo videnskabeligt dokumenteret at der ikke er nævneværdig biologisk forskel på mennesker, vi har alle samme muligheder. Det er altså miljøet og til dels kulturen som afgør vore muligheder. Den menneskelige bevidsthed er i virkeligheden meget kort. For at kompensere for det, etablere vi en kollektiv konsensusvirkelighed. Med ændrede samfundsmæssige vilkår ændres konsensusvirkeligheden forbavsende hurtigt - vi er gået i skyttegravene og Kineserne er kravlet op af deres!

Hvad er det som har forårsaget dette!

........."I århundreder har vi haft gavn af en konstruktiv, selvforstærkende økonomisk mekanisme som har virket til gunst for os frem til 1980erne. En mekanisme som vi uforvarende har givet afkald på, og der er ingen vej tilbage. Heldigvis er der derimod en ny vej frem, men først må vi forstå den omtalte mekanisme og derefter forstå at produktionskrisen og den finansielle kriser egentlig er to sider af samme sag og har sin oprindelse i 1980erne!

DEN DYNAMISKE PROCES

Det er almindelig viden, at virksomheder som enten udvikler nye produkter og/eller udvikler nye mere effektive produktionsmetoder har en konkurrence fordel. Denne konkurrence fordel har virksomheden imidlertid kun indtil de andre virksomheder når op på samme niveau. For at opretholde forspringet må virksomheden derfor investere dele af den ekstra indtjening i R&D, altså i potentielle nye produkter og nye fremstillingsmetoder.

Det man hidtil har overset er, at det der gælder for den enkelte virksomhed, i lige så høj grad gælder for det enkelte land.

Før globaliseringen, da de Gamle Industrilandes økonomier var forholdsvis lukkede, og der desuden fandtes valutarestriktioner, blev nye avancerede ideer og innovationer udnyttet indenfor den nationale økonomi i en længere årrække, og det var kun de producerede produkter som blev eksporteret. Derved blev der skabt værdi på basis af innovation, og dette gjorde det muligt for landet / de Gamle Industrilande at forblive konkurrencedygtige, selv om lønniveauet i landet / landene var højere end i de lande de Gamle Industrilande konkurrerede med. Med højere lønninger og skatter blev der mindre profit til producenterne, men denne lavere profit suppleredes af den ekstra profit som producenterne formåede at skabe ud fra deres innovative forspring, og så længe summen af (den lavere) profit og profitten fra det innovative forspring samlet var større end hvad konkurrenterne opnåede, forblev producenten – landet – de Gamle Industrilande konkurrencedygtige.

Rent samfundsmæssigt betød den del af profitten som producenterne mistede på grund af højere lønninger og skatter, at lønmodtagerne kunne højne deres levestandard, herunder deres uddannelses og udviklingsniveau, og de højere skatter bevirkede, at samfundet kunne udvikles og yde en bedre og mere effektiv service. Når samfundets værdi fra produktionen blev suppleret med ekstra værdi fra innovation, blev den samlede samfundsmæssige værdi højere end i de lande der gennem megen og billig arbejdskraft udelukkende skabte produktionsværdi.

I de Gamle Industrilandes forholdsvis lukkede nationaløkonomier fandtes altså en positiv feedback mekanisme, hvor højere lønninger og skatter førte til højere uddannede borgere og et mere dynamisk og effektivt samfundsapparat, som igen kunne medvirke til skabelse af nye avancerede ideer og udvikling af nye og mere effektive produktionsmetoder. Dette muliggjorde en højnelse af lønniveauet, borgernes uddannelses- og udviklingsniveau samt samfundsniveauet som helhed, hvilket muliggjorde en endnu mere avanceret og mere konkurrencedygtig produktion osv. osv.

Danmark, der aldrig har haft andre tilgange end landbrugsjord og sin befolkning, er det mest rendyrkede eksempel på denne opskrift på succes!

NEDTUREN"........ Fra: http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten