Nu har EU's vindmøller større kapacitet end kulkraftværkerne

-og i takt med at kulkraften nedregulerer, får den også lavere kapacitetsfaktor, så kurverne for årsproduktion (ikke bare kapacitet) nærmer sig hinanden for kul og vind.

De kulkraftværker der omlægger til biomasse bør også koble fjernvarme på så de 50-60% restvarme bruges til noget fornuftigt istedet for bare at opvarme flod, hav og luft.

lavere kapacitetsfaktor

Grafen midt på siden viser at udnyttelsesgraden er faldende, også i Europa : https://energytransition.org/2016/04/globa... Der synes at være modstridende meldinger om hvorvidt mængden af kulkraft er stigende eller faldende (udbygning i forhold til nedlukning).

Det lyder alt sammen meget flot, men hvad er ambitionen og endemålet, hvis VE overstiger den garanteret grundlast, hvad kan så garantere forsyningssikkerheden. Måske er spørgsmålet hypotetisk, men svaret er stadigt nødvendigt.

Vi skal ikke bruge en udefinerbar og flertydig konklusion, svaret skal være simpelt og til at forstå.

Når det i sig selv er kompliceret og besværligt at orkestrere et forståelmsesessigt senarie hvori man kan forestille sig en løsning der garantere en energiforsyning uden nogen reel form for nedetid, så vil det være en utopi hvis man antager det samme er muligt, hvis alle variabler variere konstant, hvilket vil være situationen hvis forsyningen udenlukket bestod af vedvarende energi

vedvarende energi er der i princippet masser af, det fantastisk og skal udnyttes, det er ikke mængden af vedvarende energi der er problemet, det er den garanteret grundlast der er det. Løsningen kan kun være to ting, eller en kombination af begge, det ene er energilagring, kemisk, elektrisk, mekanisk, ect. og det andet er en evig konstant vedvarende energi som kunne garantere grundlast, den har vi bare ikke endnu. Så som det teknologiske verdens billed ser ud lige nu, er energi lagering den eneste løsning på en 100 procent vedvarende energi forsyning.

Vindindustriens metode med at angive sektorens kapacitet frem for den reelle produktion er misvisende. Det vil svare til at man angav en bils kørehastighed med højeste tal på speedometret. Med vindens succes må man vel mene, at man kunne gå over til at angive den reelle el-produktion?

vis VE overstiger den garanteret grundlast, hvad kan så garantere forsyningssikkerheden

Grundlast er et forældet begreb, som ikke længere er relevant. Det tætteste man kan komme på grundlast i dag er de billigste energiformer, dvs. lige netop vindmøller. Jeg ved godt det virker nemt at snakke grundlast + varierende, men sådan er energi-markedet ikke i dag.

Grundlast er et forældet begreb, som ikke længere er relevant. Det tætteste man kan komme på grundlast i dag er de billigste energiformer, dvs. lige netop vindmøller. Jeg ved godt det virker nemt at snakke grundlast + varierende, men sådan er energi-markedet ikke i dag.

Spørg Syd Australien om det. Du kan kalde det hvad du vil, men det væsentlige er, at det skal sikres at der er produktion til forbruget. Og til det formål er vindmøller ikke nok, selvom deres strøm måske opfattes som billig, så kan man ikke regne med at den altid er der i tilstrækkelig grad. For hver MW vindmølle du kobler på, skal der faktisk være 1MW hurtigregulerende anden produktion.

Du kan kalde det hvad du vil, men det væsentlige er, at det skal sikres at der er produktion til forbruget.

Hvilket naturligvis kan gøres ved at regulere både på produktion og forbrug...

Spørg Syd Australien om det.

Australien er en ø. Du kan ikke sammenligne Australien med Danmark indenfor forsynings sikkerhed.

Og til det formål er vindmøller ikke nok, selvom deres strøm måske opfattes som billig, så kan man ikke regne med at den altid er der i tilstrækkelig grad.

Vi har en stor andel vindmøllestrøm i nettet her i DK. Jeg har spurgt før og prøver nu igen: hvor mange brown-outs har vi haft i DK de sidste 10 år?

For hver MW vindmølle du kobler på, skal der faktisk være 1MW hurtigregulerende anden produktion.

Dette har jeg faktuelt modbevist før. Man kender den NØJAGTIGE mængde hurtigregulerende produktion i Danmark da Energinet udgiver tallet offentligt. Det er en meget lille del af den samlede danske produktion.

Man kender den NØJAGTIGE mængde hurtigregulerende produktion i Danmark da Energinet udgiver tallet offentligt

Og (kun for at uddybe) der er ikke noget teknisk krav om at den pågældende hurtigregulerende produktion fysisk er placeret i Danmark...

Og (kun for at uddybe) der er ikke noget teknisk krav om at den pågældende hurtigregulerende produktion fysisk er placeret i Danmark

Ja, det er en endog meget væsentlig uddybning.

Hvis en leverandør fra f.ex. Sverige eller Norge via Nord Pool har lavet kontrakt på næste-dags-levering af el til Danmark, og leverancen udebliver, hvilke konsekvenser får det så for leverandøren?

Australien er en ø. Du kan ikke sammenligne Australien med Danmark indenfor forsynings sikkerhed.

Både og, for det er delstaten SA, der har problemet, da de ikke kunne trække nok fra naboerne, og af en eller anden grund ikke fik sat de eksisterende kraftværker igang. Danmark er i den retning meget heldigt placeret, og det er også årsagen til at vi kan prale med al det vind vi kan bruge. Norge og Sverige har hver et forbrug omkring 20.000MW, så vores sølle 5000 MW er kun en krølle på forbruget.

Australien er en ø. Du kan ikke sammenligne Australien med Danmark indenfor forsynings sikkerhed.

Australien er ikke en Ø. Det er et kontinent! Der er seks delstater og ti territorier med 23 millioner mennesker i alt. Så det svare cirka til at sammenline med hele Skandinavien plus de baltiske lande.

Hvilket naturligvis kan gøres ved at regulere både på produktion og forbrug...

Ja, det var derfor de fleste gamle vejrmøller fik en motor installeret. De så en fordel i at kunne male mel, når melet var der i stedet for at afvente vinden. Måske vi er blevet for forvænte med at strømmen er der når vi ønsker det, men vi betaler også for det, så det kræver noget at skulle styre på forbruget.

Hvis en leverandør fra f.ex. Sverige eller Norge via Nord Pool har lavet kontrakt på næste-dags-levering af el til Danmark, og leverancen udebliver, hvilke konsekvenser får det så for leverandøren?

Mig bekendt så handler leverandørerne med de lokale med balanceansvar... Og det er så dem der står for import/eksport... Jeg kan ikke forestille mig at en producent i Norge eller Sverige laver kontrakt med Energinet.dk

Hvis en producent forpligter sig til at leverer og ikke er i stand til det, så får producenten lov til at betale en bod. Jeg formoder at det er de faktiske omkostninger som Energinet.dk skal ud og købe strøm for, men jeg ved det ikke...

Jeg formoder at det er de faktiske omkostninger som Energinet.dk skal ud og købe strøm for, men jeg ved det ikke...

Hvad så når der ikke er strøm at købe? Det er jo forbrugerne der får konsekvensen ikke leverandøren eller Energinet.dk de får det økonomiske ballade mens det er forbrugerne der får det praktiske problem med at der ikke er strøm. Med mindre at hver enkel forbruger bliver kompenseret for manglende strøm.. Masser af skrivebords jobs.. men løser stadig ikke problemet med at der mangler strøm her og nu.

Hvad så når der ikke er strøm at købe?

Har du nogen sinde oplevet det i Danmark?

Det er jo ikke et andet problem end at folk ikke har strøm fordi nogle ledninger er faldet ned eller en transformerstation er brændt...

men løser stadig ikke problemet med at der mangler strøm her og nu.

Mangler du strøm? Indenfor de sidste 10 år er det vist kun sket ved fysiske skader på el-nettet her i DK. Nu arbejder jeg til dels med elproduktion rundt om i verden, og pt. er DK det mest stabile jeg har oplevet, med mindst ned-regulering pga. overproduktion.

Jeg ved godt det er politisk ukorrekt at rose offentlige institutioner, men energinet ser sgu' ud til at gøre det meget godt. Har hvertfald svært ved at finde på noget at kritisere dem for.

Så lige Martins indlæg om, at vi sjældent mangler strøm i Danmark. Korrekt, men allerede nu har vi ikke tilstrækkelig backup, så vi kan få "dansk strøm", når det ikke blæser. Vi klarer os, fordi vi hidtil har kunne importere strøm, når det er vindstille. Og problemet vokser, hvis vi fortsætter med at bygge vindmøller. Tænk, hvis andre lande gør det samme. Så skal vi til at købe strøm fra hinanden - SAMTIDIG !!! Problem blev beskrevet i Ingeniøren 4/2-2017.

Har du nogen sinde oplevet det i Danmark? Det er jo ikke et andet problem end at folk ikke har strøm fordi nogle ledninger er faldet ned eller en transformerstation er brændt...

Det er da sket flere gange - se i Ingeniørens artikelarkiv. F.eks. dengang Sjælland fik al sin strøm fra Barseback, man lukkede alle kraftværker ned om natten. Ledningerne sank ned på et birketræ, hvilket medførte at forbindelserne til Sverige blev afbrudt. Der var end ikke strøm til at starte pumperne på Kyndbyværket, det klarede en dieselmotor på Ørstedværket osv. osv. Der var en tilsvarende episode, og der var en hændelse da en russisk fisker ødelagde Norgeskablerne. Vi har normalt en meget stor el-sikkerhed i Danmark. Men vi vil få problemer, hvis der bliver vandmangel i Norden, på samme måde som Californien har fået dette problem ind på livet. Det største problem pt er nok ikke mangel på strøm i vindstille perioder, men hvad det koster på el-børsen. Vi kar før måttet punge ud med 10-20 kr/kWh i visse tilfælde. Som Holger så rigtigt bemærkede, så vil problemerne med ubalance i produktion og forbrug vokse med stigende kapacitet i vindenergi. Det kan kun løses ved at udvide kabelnettet til Europa.

Og problemet vokser, hvis vi fortsætter med at bygge vindmøller.

Overhovedet ikke, Holger.

Problemet vokser, hvis vi tager for mange af vore elproducerende værker ud af drift.

Overhovedet ikke, Holger.

Problemet vokser, hvis vi tager for mange af vore elproducerende værker ud af drift.

Flere møller, det samme anral kraftværker lig med højere elregning. Men det er naturligvis ikke et problem, for andre end de danske strømforbrugere, Flemming har ret.

Flere møller, det samme anral kraftværker lig med højere elregning. Men det er naturligvis ikke et problem, for andre end de danske strømforbrugere, Flemming har ret.

Hvordan problem! PSO i første kvartal 2017 er 17 øre http://www.energinet.dk/DA/El/Nyheder/Side... og gennemsnits el-prisen i nettet er vel det samme. Det er 34 øre/Kwh for strøm som kan tilskrives mølleudbygningen mm.

Det må da vist siges at være en særdeles attraktiv el-pris, for strømforbrugerne.