Nu har EU's vindmøller større kapacitet end kulkraftværkerne

Selvom 2016 ikke var noget rekordår for udbygning med vindkraft i Europa, så sørgede nye vindmøller med en samlet kapacitet på 12,5 GW alligevel for, at vindkraft nu er større end kul i EU – altså målt på installeret kapacitet. Og kun naturgasdrevne kraftværker ligger højere end vindkraft.

Det fremgår af den årlige opgørelse fra den europæiske brancheorganisation for vindkraft, Windeurope.

Læs også: Negative elpriser stoppede danske vindmøller i julestormen

Af den nye kapacitet blev 87 pct. opstillet på land og resten til søs.

Men én ting er at være nummer to i kapacitet; en anden er, hvor meget strøm, vindmøllerne producerer.

Her dækkede vindenergien 'blot' 10,4 pct. af elbehovet i EU sidste år.

Læs også: Hvor skal strømmen komme fra på en tåget og vindstille vinterdag?

Det er Tyskland, der – stadig målt på kapacitet – er nummer ét på top fem over de EU-lande, der fik installeret mest vindkraft i 2016. Frankrig, Holland, Storbritannien og Polen følger efter som de næste fire.

Danmark ligger nede på en 13. plads med 220 MW ny vindkapacitet i 2016.

Læs også: Vindfattigt 2016 brød otte års vindkraftrekorder i rap

Selvom der ikke var tale om en rekordudbygning i antal GW i 2016, så slog investeringerne i vindkraft rekord, idet der blev der bygget vindkraft for 206 mia. kroner sidste år. Pengen blev primært brugt på offshore.

Administrerende direktør i Windeurope, Giles Dickson, mener, at man nu må kalde vindenergi for 'mainstream' og en væsentlig del af Europas elforsyning, men han er ikke særlig optimistisk, når det gælder den langsigtede udvikling:

Læs også: Havvind 2016: Investeringer fordoblet, tilslutninger halveret

»Kun 7 ud af 28 EU-medlemsstater har konkrete mål og politikker på plads for vedvarende energi efter 2020. Overgangen fra feed-in tariffer til auktioner er gået mindre glat, end vi håbede, og mange elmarkeder er stadig dårligt fungerende og passer ikke til vedvarende energi,« siger han i forbindelse med udgivelse af statistikken.

Ifølge årsrapporten udgjorde sol, vind og biomassekapacitet 86 pct. af al nyopført el-kapacitet i 2016: I alt 21,1 GW vedvarende energi ud af en samlet ny kapacitet på 24,5 GW.

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

-og i takt med at kulkraften nedregulerer, får den også lavere kapacitetsfaktor, så kurverne for årsproduktion (ikke bare kapacitet) nærmer sig hinanden for kul og vind.

De kulkraftværker der omlægger til biomasse bør også koble fjernvarme på så de 50-60% restvarme bruges til noget fornuftigt istedet for bare at opvarme flod, hav og luft.

  • 12
  • 2

Vi skal ikke bruge en udefinerbar og flertydig konklusion, svaret skal være simpelt og til at forstå.

Når det i sig selv er kompliceret og besværligt at orkestrere et forståelmsesessigt senarie hvori man kan forestille sig en løsning der garantere en energiforsyning uden nogen reel form for nedetid, så vil det være en utopi hvis man antager det samme er muligt, hvis alle variabler variere konstant, hvilket vil være situationen hvis forsyningen udenlukket bestod af vedvarende energi

vedvarende energi er der i princippet masser af, det fantastisk og skal udnyttes, det er ikke mængden af vedvarende energi der er problemet, det er den garanteret grundlast der er det. Løsningen kan kun være to ting, eller en kombination af begge, det ene er energilagring, kemisk, elektrisk, mekanisk, ect. og det andet er en evig konstant vedvarende energi som kunne garantere grundlast, den har vi bare ikke endnu. Så som det teknologiske verdens billed ser ud lige nu, er energi lagering den eneste løsning på en 100 procent vedvarende energi forsyning.

  • 5
  • 3

Vindindustriens metode med at angive sektorens kapacitet frem for den reelle produktion er misvisende. Det vil svare til at man angav en bils kørehastighed med højeste tal på speedometret. Med vindens succes må man vel mene, at man kunne gå over til at angive den reelle el-produktion?

  • 4
  • 8

Grundlast er et forældet begreb, som ikke længere er relevant. Det tætteste man kan komme på grundlast i dag er de billigste energiformer, dvs. lige netop vindmøller. Jeg ved godt det virker nemt at snakke grundlast + varierende, men sådan er energi-markedet ikke i dag.

Spørg Syd Australien om det. Du kan kalde det hvad du vil, men det væsentlige er, at det skal sikres at der er produktion til forbruget. Og til det formål er vindmøller ikke nok, selvom deres strøm måske opfattes som billig, så kan man ikke regne med at den altid er der i tilstrækkelig grad. For hver MW vindmølle du kobler på, skal der faktisk være 1MW hurtigregulerende anden produktion.

  • 4
  • 12

Spørg Syd Australien om det.

Australien er en ø. Du kan ikke sammenligne Australien med Danmark indenfor forsynings sikkerhed.

Og til det formål er vindmøller ikke nok, selvom deres strøm måske opfattes som billig, så kan man ikke regne med at den altid er der i tilstrækkelig grad.

Vi har en stor andel vindmøllestrøm i nettet her i DK. Jeg har spurgt før og prøver nu igen: hvor mange brown-outs har vi haft i DK de sidste 10 år?

For hver MW vindmølle du kobler på, skal der faktisk være 1MW hurtigregulerende anden produktion.

Dette har jeg faktuelt modbevist før. Man kender den NØJAGTIGE mængde hurtigregulerende produktion i Danmark da Energinet udgiver tallet offentligt. Det er en meget lille del af den samlede danske produktion.

  • 9
  • 4

Australien er en ø. Du kan ikke sammenligne Australien med Danmark indenfor forsynings sikkerhed.

Både og, for det er delstaten SA, der har problemet, da de ikke kunne trække nok fra naboerne, og af en eller anden grund ikke fik sat de eksisterende kraftværker igang. Danmark er i den retning meget heldigt placeret, og det er også årsagen til at vi kan prale med al det vind vi kan bruge. Norge og Sverige har hver et forbrug omkring 20.000MW, så vores sølle 5000 MW er kun en krølle på forbruget.

  • 4
  • 6

Hvilket naturligvis kan gøres ved at regulere både på produktion og forbrug...

Ja, det var derfor de fleste gamle vejrmøller fik en motor installeret. De så en fordel i at kunne male mel, når melet var der i stedet for at afvente vinden. Måske vi er blevet for forvænte med at strømmen er der når vi ønsker det, men vi betaler også for det, så det kræver noget at skulle styre på forbruget.

  • 1
  • 3

Hvis en leverandør fra f.ex. Sverige eller Norge via Nord Pool har lavet kontrakt på næste-dags-levering af el til Danmark, og leverancen udebliver, hvilke konsekvenser får det så for leverandøren?

Mig bekendt så handler leverandørerne med de lokale med balanceansvar... Og det er så dem der står for import/eksport... Jeg kan ikke forestille mig at en producent i Norge eller Sverige laver kontrakt med Energinet.dk

Hvis en producent forpligter sig til at leverer og ikke er i stand til det, så får producenten lov til at betale en bod. Jeg formoder at det er de faktiske omkostninger som Energinet.dk skal ud og købe strøm for, men jeg ved det ikke...

  • 2
  • 1

Jeg formoder at det er de faktiske omkostninger som Energinet.dk skal ud og købe strøm for, men jeg ved det ikke...

Hvad så når der ikke er strøm at købe? Det er jo forbrugerne der får konsekvensen ikke leverandøren eller Energinet.dk de får det økonomiske ballade mens det er forbrugerne der får det praktiske problem med at der ikke er strøm. Med mindre at hver enkel forbruger bliver kompenseret for manglende strøm.. Masser af skrivebords jobs.. men løser stadig ikke problemet med at der mangler strøm her og nu.

  • 3
  • 6

men løser stadig ikke problemet med at der mangler strøm her og nu.

Mangler du strøm? Indenfor de sidste 10 år er det vist kun sket ved fysiske skader på el-nettet her i DK. Nu arbejder jeg til dels med elproduktion rundt om i verden, og pt. er DK det mest stabile jeg har oplevet, med mindst ned-regulering pga. overproduktion.

Jeg ved godt det er politisk ukorrekt at rose offentlige institutioner, men energinet ser sgu' ud til at gøre det meget godt. Har hvertfald svært ved at finde på noget at kritisere dem for.

  • 8
  • 1

Så lige Martins indlæg om, at vi sjældent mangler strøm i Danmark. Korrekt, men allerede nu har vi ikke tilstrækkelig backup, så vi kan få "dansk strøm", når det ikke blæser. Vi klarer os, fordi vi hidtil har kunne importere strøm, når det er vindstille. Og problemet vokser, hvis vi fortsætter med at bygge vindmøller. Tænk, hvis andre lande gør det samme. Så skal vi til at købe strøm fra hinanden - SAMTIDIG !!! Problem blev beskrevet i Ingeniøren 4/2-2017.

  • 5
  • 8

Har du nogen sinde oplevet det i Danmark? Det er jo ikke et andet problem end at folk ikke har strøm fordi nogle ledninger er faldet ned eller en transformerstation er brændt...

Det er da sket flere gange - se i Ingeniørens artikelarkiv. F.eks. dengang Sjælland fik al sin strøm fra Barseback, man lukkede alle kraftværker ned om natten. Ledningerne sank ned på et birketræ, hvilket medførte at forbindelserne til Sverige blev afbrudt. Der var end ikke strøm til at starte pumperne på Kyndbyværket, det klarede en dieselmotor på Ørstedværket osv. osv. Der var en tilsvarende episode, og der var en hændelse da en russisk fisker ødelagde Norgeskablerne. Vi har normalt en meget stor el-sikkerhed i Danmark. Men vi vil få problemer, hvis der bliver vandmangel i Norden, på samme måde som Californien har fået dette problem ind på livet. Det største problem pt er nok ikke mangel på strøm i vindstille perioder, men hvad det koster på el-børsen. Vi kar før måttet punge ud med 10-20 kr/kWh i visse tilfælde. Som Holger så rigtigt bemærkede, så vil problemerne med ubalance i produktion og forbrug vokse med stigende kapacitet i vindenergi. Det kan kun løses ved at udvide kabelnettet til Europa.

  • 1
  • 2

Flere møller, det samme anral kraftværker lig med højere elregning. Men det er naturligvis ikke et problem, for andre end de danske strømforbrugere, Flemming har ret.

Hvordan problem! PSO i første kvartal 2017 er 17 øre http://www.energinet.dk/DA/El/Nyheder/Side... og gennemsnits el-prisen i nettet er vel det samme. Det er 34 øre/Kwh for strøm som kan tilskrives mølleudbygningen mm.

Det må da vist siges at være en særdeles attraktiv el-pris, for strømforbrugerne.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten