Nu har Danmarks største solvarmeanlæg endelig fået grønt lys
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu har Danmarks største solvarmeanlæg endelig fået grønt lys

Varme fra solen og lokal gulvtæppeproduktion skal fremover dække varmebehovet hos størstedelen af beboerne i den sønderjyske by Gram.

Efter en lang godkendelsesproces, der blandt andet sendte det lokale fjernvarmeselskab i Energiklagenævnet, er projektet nu blevet endeligt godkendt, fortæller driftsleder Lars M. Damkjær fra Gram Fjernvarme.

»Projektet er blevet godkendt i byrådet, og vi regner med, at lokalplanændringerne falder på plads i løbet af december eller januar,« fortæller han.

Siden 2009 har Gram Fjernvarme haft et solvarmeanlæg på ca. 10.000 m2. Det dækker 14-15 procent af forsyningens varmebehov. Nu har fjernvarmeselskabet fået lov til at udvide anlægget til 44.000 m2 og til at bygge et damvarmelager. (Foto: Rambøll) Illustration: Rambøll

Projektet indebærer blandt andet, at fjernvarmeværket udvider sit eksisterende 10.000 m2 store solfangeranlæg med yderligere 34.000 m2. Samlet er det nogle tusinde kvadratmeter mere, end landets p.t. største anlæg i Dronninglund, der er 37.000 m2 stort.

Varmen fra solen skal suppleres med spildvarme fra fjernvarmeforsyningens nabo, Egetæpper. Tæppegigantens produktion i Gram kan levere overskudsvarme fra to processer med en temperatur på 80 grader. Alt i alt kan der ifølge fabrikkens rådgiver leveres 2.521 MWh pr. år.

For at sikre optimal udnyttelse af varmen, vil fjernvarmeforsyningen bygge landets største damvarmelager med en samlet kapacitet på 110.000 m3 – noget større end landets hidtil største i Marstal på 75.000 m3.

Et damvarmelager udgraves, og jorden bruges til at bygge volde op omkring hullet. Lagerets vægge beklædes med en membran, hvis levetid også afgør lagerets levetid. Tommelfingerreglen er, at membranens – også kaldet linerens – levetid halveres, hver gang temperaturen i lagerets vand stiger med 10 grader. I dag kan linerne holde til temperaturer op til 85 grader, men Gram Fjernvarme håber at kunne køre lageret med en temperatur op til 90 grader, så værket leder efter nye linermaterialer, der kan klare højere temperaturer.

For at øge effektiviteten af solfangerne vil fjernvarmeforsyningen køle bunden af varmelageret med en eldrevet varmepumpe. Kølingen vil øge driftstimeantallet for solfangeranlægget, fordi det kan køre med lavere temperatur end normalt.

Desuden vil fjernvarmeforsyningen installere en 8 MW-elkedel, som vil kunne bruge billig strøm fra den stadigt voksende vindenergiproduktion. Elkedlen er ikke samfundsøkonomisk rentabel i dag, men vil formentlig blive det, hvis den installerede kapacitet fra vindmøller som planlagt når op på 6.000 MW i 2020.

Dong ville stoppe projektet

Projektet med en samlet pris i omegnen af 105 mio. kr. var imidlertid tæt på at blive stoppet, da Dong Gas Distribution, som leverer gas til Gram Fjernvarme i dag, protesterede over de oprindelige planer.

Gram Fjernvarme havde udført de obligatoriske samfundsøkonomiske beregninger med en kalkulationsrente på 3,5 procent i stedet for de 5 procent, som Finansministeriet anbefalede på det tidspunkt. Med den rente var der også økonomi i at installere et biopillefyr med en adsorptionsvarmepumpe. Det ville have gjort Dongs gasforsyning – der i dag dækker 85 procent af energibehovet hos Gram Fjernvarme – overflødig.

Læs også: Dong bremser solvarmeanlæg til 100 millioner kroner

Derfor klagede Dong til Energiklagenævnet over brugen af den lave kalkulationsrente og over planerne om at installere et biopillefyr. I midten af maj endte nævnet med at give Gram Fjernvarme ret i, at det er muligt at bruge en lavere kalkulationsrente end 5 procent, fordi Finansministeriets rentesats kun er vejledende. Men Energiklagenævnet understregede, at det krævede en god begrundelse og en sådan fandt de ikke i materialet fra fjernvarmeselskabet.

Desuden havde Energistyrelsen ændret på sin beregningsvejledning, inden Haderslev Kommune behandlede fjernvarmeforsyningens ansøgning. Fordi sagsbehandlingen af de årsager havde hvilet på et ufuldstændigt eller forældet grundlag, blev sagen hjemsendt til fornyet behandling i kommunen.

I slutningen af maj sænkede Finansministeriet imidlertid kalkulationsrenten til 4 procent og gjorde den bindende. For Gram Fjernvarme betød den nye kalkulationsrente og lavere prognoser for gasprisen frem mod 2020, at der ikke var tilstrækkelig samfundsøkonomi i at installere biopillefyret.

»Det, vi ville erstatte gassen med, blev simpelthen for dyrt. Selv hvis vi regnede med de samme gaspriser, som vi gjorde, da vi gik i gang med planlægningen i foråret 2012, kunne det ikke give en forrentning på 4 procent,« fortæller Lars M. Damkjær.

Det reviderede projekt betyder, at Gram Fjernvarme får dækket omkring 60 procent af varmebehovet med fossilfri kilder mod kun 15 procent i dag. Over 20 år vil projektet ifølge beregningerne spare fjernvarmekunderne i Gram for 54 mio. kr.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Sjovt når staten kæmper imod grønne initiativer, fordi de mister indtægter ved gassalg. For det er vel midlertidigt i virkeligheden, da gassen vel ikke umiddelbart er uudtømmelig, og man derfor må antage at den alligevel vil blive solgt til anden side. Sandsynligvis ville vi bare ende med at importere mindre gas fra Rusland.

  • 5
  • 0

Den DONG-chef, der har sin bonus hæftet op på, hvor meget gas DONG sælger i DK, er nok ligeglad med import fra Rusland.

DONG er sikkert som alle andre kasse-inddelte firmaer; det er regnskabet for det danske gassalg, der tæller for de konkrete DONG medarbejdere.

Desuden vil mere salg af gas i DK end ellers uværgeligt føre til højere indtægter til DONG, idet man hæver efterspørgslen på gas marginalt.

Jeg siger ikke det er godt, men sådan forestiller jeg mig det foregår.

  • 2
  • 0

Nu er det DONG's indblanding, ikke statens. Men det er vel derfor der ikke er aktindsigt i dette "konkurenceplagede" statejede selskab.

Jojo, men det er jo som du siger et statsejet selskab.

Det vigtige her er vel, at "der ikke var tilstrækkelig samfundsøkonomi i at installere biopillefyret".

Ja - alt efter hvad man lige bestemmer er regnemetoden. Men jeg ved så heller ikke om det er samfundsøkonomisk at hælde CO2 ud i store mængder, men det må man jo ikke begynde at regne på.

  • 2
  • 0

er det ikke en meget lav kalkulations rente? den skal jo ikke kun tage højde for inflation og lån, men også usikkerheder mm. den plejer at ligge mellem 10 og 15%

  • 0
  • 1

Gram fjernvarme ligger i den billige ende og de har sågar sat prisen ned i år, men det er da vist noget af en gæld kunderne har forpligtet sig til. Det er lidt svært at vurdere, da jeg ikke har kunnet finde regnskabet, men ud fra at de eksisterende solfangere dækker 15% får jeg noget i retning af 2000 kunder, som skal dele 100mill plus det eksisterende.
Det er pudsigt at tænke på, at disse investeringer i solfangere genopliver ældre tiders fjernvarme, hvor varmen næsten var gratis, så betalingerne fortrinsvis dækkede vedligehold og investering.
Det kan så genoplive diskussionerne om fordeling mellem varmebidrag og fast afgift.

  • 2
  • 0

Og jeg skal lave et regnestykke der giver dig ret, men i omvendt rækkefølge får du måske ikke ret.
Jeg har tidligere været ansat både i stat, kommune og en større privat virksomhed, og det var altid først at kende formålet med regnestykket. Så kunne man bedre få regnestykket til give det resultat der ønskedes uden at fortælle noget forkert.

Så jeg giver en hat i regnestykkerne fra DONG og STATEN.

  • 4
  • 0

Svend.

Det udfordrer helt sikkert tarifstrukturen, når der producers varme uden at forbruge brændsler.

Forskellen til "de gode gamle dage" er at dengang blev anvendt billigt og besværligt brændsel, som den enkelte husstand ikke kunne bruge. (For det meste heavy fuel)

Investeringen I Gram mere end halverer værkets brændelskøb og giver, efter finansiering, plads til en pæn NEDSÆTTELSE af deres varmeregning til forbrugerne.

  • 3
  • 0

Hvad mener du ????


At den varme som i dag produceres ved et afgiiftsbelagt brændsel er billigere end den nye energikilde, når der ses på nettopriser. Aller naturgas er billigere end solvarme når der ses på nettoprisen.

  • 1
  • 3

Kære Niels Hansen
Vi har her i byen udarbejdet meget omhyggelige og tekniske beregninger, og med solvarme som supplerende kilde kan vi forbedre udnyttelsen af gas, men fortsat bliver de samlede omkostninger betragteligt mindre.

Jeg må derfor mene at du udtaler dig om noget hvorom du ikke ved tilstrækkeligt.

  • 2
  • 0

Solpanelerne har forbedret driften, så vi stort set ikke behøver at afbrænde gas i kedlerne, men kan "nøjes" med gasmotor og samtidig elproduktion. Solpanelerne er kombineret med varmeveksler. Den samlede effektivitet af gasforbruget har derved kunnet bringes over 100%, men det er der andre som kan svare bedre på end jeg kan.

  • 1
  • 0

Udover solvarmeanlæget, blev motoranlægget opgraderet til en virkningsgrad totalt på 104-105%.

Derved er elproduktionen nu så konkurencedygtig, at stort set al varmen produceres på motoranlægget.

PS: Hvis du ikke kan se dampfanen fra motoranlæggets skorsten skyldes det at stort set al vanddampen er udkondenseret.
(Røgtemperatur omkring 18 grader)

Men eller se selv linket:
http://ing.dk/artikel/billige-naturgasfyr-...

  • 0
  • 0

Ejvind.

Blot ultrakort:

Solvarme koster første år ca. 200,- /MWh. Faldende til 100,- efter 20 år.

Motoranlægget producerer til mellem 150,- og 200,-. Når afgifter IKKE indregnes.

Selv på¨en stormvejrsdag, som I dag, vil motoranlægget være I drift 4 timer.

  • 0
  • 0

Opbyggelse af en stor gæld er en sikker måde at fastholde forbrugerne til fjernvarmen i evig tid, uanset om individuel opvarmning, alt inklusive, måtte være billigere for den enkelte husstand, målt i virkelige kroner, og ikke politisk bestemte "samfundsøkonomiske" rentabilitetsberegninger.

  • 0
  • 1

Men på denne måde vi får mere varme ud af gassen end ved bare at afbrænde den. Egentligt svarende til at du med en varmepumpe kan opnå mere varme end du kan opnå ved blot at tænde for el-varmeovnen.

Naturgas's nedre brændværdi er 11,08 Kwh/M^3 når i udnytter 104 % af gassen får i 11,52 Kwh ud af gassen..

Gassens øvre brændværdi se http://hmn.naturgas.dk/erhverv/kundeservic... er 12,157 kWh, som er den energi som afgives hvis røggassen køles til sammen temperatur som indsugningsluften og at luften som indsuges til forbrændingen og røggassen efterfølgende indeholder sammen fugtighed.

Så I udnytter altså 94,7 % af gassens energiindhold efter jeres tiltag med varmepumper..

HVis I før jeres tiltag med varmepumper har udnyttet 10 Kwh (som et typisk varmeværk gør i dag) af gassen så har i haft en samlet virkningsgrad på 82 % i forhold til den øvre brændværdi.

  • 1
  • 1

Ret mig hvis jeg tager fejl.
Gassen koster ca. 500kr/mWh og el'en kan sælges for ca. 400kr/mWh, sådan som jeg læser projektet.
Jeg ville hurtigst muligt sælge gasmotor og generator og kun bruge kedler og solfanger, men jeg er blot almindelig ingeniør, så måske har jeg overset nogle detaljer i tilskud og afgifter.

  • 0
  • 1

Gassen koster ca. 500kr/mWh og el'en kan sælges for ca. 400kr/mWh, sådan som jeg læser projektet.
Jeg ville hurtigst muligt sælge gasmotor og generator og kun bruge kedler og solfanger, men jeg er blot almindelig ingeniør, så måske har jeg overset nogle detaljer i tilskud og afgifter.

Når man omsætter naturgas til fjernvarme så betaler man for den energiandel der ender i fjernvarmenettet ab. værk.

Hvis en kedel har en virkningsgrad på 90 % så ender der 9,97 Kwh i fjernvarmenettet af 1 M^3 gas som indeholder 11,08 Kwh. Og der skal kun betales afgift af 9,97 Kwh.

Hvis en gasmotor omsætter 40 % til el og 50 % til varme så skal der betales afgift 5,54 Kwh hver gang der omsættes 1 M^3 gas, fordi 50 % af gassens energi ender i fjernvarmenettet.

  • 0
  • 0

At invitere alle skeptikerne til et besøg på vort lokale kraft/varmeværk, men jeg vil foreslå det på vor næste generalforsamling.

Det gør man jo også på andre kraft/varmeværker. Jeg har selv besøgt Ribes kraft/varmeværk som arbejder under andre forudsætninger og gør det bragende godt.

  • 0
  • 0

Hvis en gasmotor omsætter 40 % til el og 50 % til varme så skal der betales afgift 5,54 Kwh hver gang der omsættes 1 M^3 gas, fordi 50 % af gassens energi ender i fjernvarmenettet.

Ikke helt korrekt.
På motoranlæg afregnes afgifter på gas enten efter den producerede mængde El (E-formlen) eller efter den producerede mængde Varme (V-formlen).

Se: http://www.danskfjernvarme.dk/Faneblade/Vi...

Normalt anvendes E-formlen, hvorfor en ekstra udnyttelse af varmen IKKE udløser ekstra betaling af gasafgift.
Iøvrigt modsat til kedler, hvor en yderligere udnyttelse af varmen medfører yderligere afgiftsbetaling.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten