Nu har astronomerne målt, hvor hurtigt et sort hul roterer

Astronomer har for første gange målt, hvor hurtigt et sort hul roterer. En bedrift i sig selv, da et sort hul ikke direkte kan observeres. Den nye teknik kan være med til at give en indsigt i, hvordan disse mystiske monsterhuller vokser og udvikler sig.

Det er forskere fra Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics og Italiens National Institute for Astrophysics' Arcetri Observatory under ledelse af Guido Risaliti, som har målt rotationen af det sorte hul midt i spiralgalaksen NGC-1365, fremgår det af en pressemeddelelse fra Nasa.

Resultaterne viser, at hullet roterer med en hastighed, der svarer til 84 procent af, hvad Einsteins generelle relativitetsteori maksimalt tillader. Tidligere undersøgelser har antydet rotation, men først nu er det blevet bevist, at sorte huller roterer inden for, hvad teorien tillader. Hastigheden er ifølge astronomerne så stor, at den ikke vil give mening angivet i kilometer i timen.

Sådan kunne et sort hul med en masse på to millioner gange Solens masse se ud. (Grafik: Nasa/JPL-Caltech) Illustration: Nasa/JPL-Caltech

NGC-1365 befinder sig 56 millioner lysår fra Jorden i stjernebilledet Den kemiske ovn. I midten findes et sort hul med en masse svarende til to millioner gange Solens masse. Det sorte hul opsluger konstant enorme mængder gas og andet nærliggende materiale. Forskerne mener, at der findes enorme sorte huller i de fleste galakser.

Astronomerne har analyseret NGC-1365 med ESA's XMM-Newton røntgenteleskop og Nasas Nustar-røntgenteleskop i 36 timer i juli 2012. Ved at fokusere på den højenergi-stråling, som udsendes af jernatomer, var det muligt at følge bevægelsen af den flade roterende skive af materiale omkring det sorte hul. Skiven føder det sorte hul med gas og støv.

Resultaterne viste, at udstrålingen er kraftigt forvrænget, hvilket tyder på, at den indre kant af skiven er tæt på det sorte hul. Dette tyder på, at det sorte hul roterer, da den generelle relativitetsteori siger, at jo hurtigere et sort hul roterer, desto tættere kan den skive af gas og støv komme. De nye målinger afviser samtidig en alternativ teori, som kunne forklare forvrængningen.

De nye resultater er offentliggjort i det seneste nummer af tidsskriftet Nature.