Nu går kampen om offshore-vindmøller ind

Det europæiske marked for offshore-vindkraft er nu for alvor ved at løfte sig - efter flere års tilløb.

Mange lande omkring Nordsøen - med Storbritannien i spidsen - har annonceret gigawatt-store planer for vindkraftudbygninger til havs, og man er også i praksis begyndt at tilslutte nye havmølleparker til elnettet. Sidste år blev der indviet tre nye havmølleparker i UK, én i Danmark og én i Tyskland.

Ifølge en dugfrisk fremskrivning fra analysefirmaet BTM Consult bliver den installerede offshore vindmøllekapacitet således syv gange så stor inden for de næste fire år. Fra 3,5 GW til 26,2 GW i 2015. 26,2 GW svarer til 4.366 store vindmøller på hver 6 MW.

Hos Vindmølleindustrien forklarer vicedirektør Jakob Lau Holst det længe ventede boom i offshore-markedet med indsatsen i UK:

»Det er i virkeligheden de ambitiøse engelske planer og udbud, der har sparket offshoremarkedet i gang. Her er både tale om meget store parkstørrelser og om planer med en meget lang tidshorisont, der giver aktørerne mulighed for at foretage langsigtede investeringer i skibe, havneanlæg og produktionsfaciliteter. Sådan som vi ser det ske i UK for tiden,« siger han.

Ifølge BTM-analysen vil den forventede offshore-udbygning frem til 2015 primært ske i Europa - hvor 97 pct. af verdens havmølleparker i dag befinder sig. Kina derimod forventes kun at bidrage til statistikken med 3 GW frem til 2015 - og USA meget mindre.

»Vi baserer vores forecast på konkrete projekter, og selvom Kina har meldt bastant ud med, at de satser på offshore, så tager det jo trods alt lidt tid at få en offshore-branche op at stå,« forklarer direktør Birger T. Madsen fra BTM Consult, der i dag er en del af et amerikansk konsulentfirma.

Dansk mølledominans

Indtil videre er der stadig stålstærk dansk dominans på leverance af møller til offshoremarkedet, idet Siemens, som man vel kan kalde dansk/tysk, samt Vestas tilsammen sidder på 92 pct. Pr. oktober 2010 førte Siemens med et mulehår og tegnede sig for 47,7 pct. af ordrerne, mens Vestas har leveret 44,1 pct. af megawattene til havs. Kinesiske Sinovel stod for 3,2 pct.

Og Birger T. Madsen vurderer ikke, at de kinesiske fabrikanter vil være nogen trussel på offshoremarkedet frem til 2015:

»Levering til offshoreprojekter vil kræve, at kineserne kan leve op til alle de certificeringer og skrappe kvalitetskrav, som europæiske købere kræver, og der tror jeg ikke, de er endnu. Men hvis de inden for de næste tre år demonstrerer praktisk erfaring med offshore hjemme i Kina, så kan jeg godt forestille mig, at de kan komme på tale. Eventuelt ved at de store operatører af havmølleparker måske tager en enkelt mølle med ind i et projekt og tester den,« siger han.

For branchen er den store vindkraftudbygning offshore en kæmpestor opgave, der kræver gigantiske investeringer, og hvor man ifølge Jakob Lau Holst fra Vindmølleindustrien i praksis skal gå fra at installere én vindmølle om dagen til at tilslutte syv om dagen i 2020. »I bund og grund handler det jo om at få omkostningerne ned på hver produceret kWh elektricitet, og vi kan allerede nu se, at fabrikanterne er i gang med at industrialisere processerne omkring fabrikation, opstilling, tilslutning og drift af havmøllerne,« siger han og tilføjer, at Dong Energy er blandt de toneangivende på dette område.

Masser af nye offshoremodeller

Offshorevind er i dag volumenmæssigt blot et tyndt lag flødeskum på vindmøllefabrikantens ordrelagkage. I 2010 udgjorde offshore således 3,6 pct. af den installerede vindmøllekapacitet.

Men der er ingen tvivl om, at man i de fleste udviklingsafdelinger har 5-6-7 MW offshore-mølletyper på tegnebrættet og helt fremme på agendaen.

Aldrig tidligere er der lanceret så mange nye offshoremodeller eller nye vindmøllemodeller. Ifølge bladet Windpower Monthly fremviste 21 fabrikanter sidste år 29 nye, store offshoremodeller, og inden for de sidste to år har 33 fabrikanter designet 44 nye vindmøllemodeller.

Derfor kan man roligt sige, at offshoremarkedet - selvom det er småt i volumen - trækker den teknologiske udvikling lige for tiden. Også for de fabrikanter, som endnu ikke er på offshore markedet.

En fremherskende teknologisk trend er for eksempel, at flere og flere fabrikanter roder med vindmøller uden gear (kaldet 'direct drive') for at gøre vindmøllerne mere robuste og holdbare. Mange til placering langt fra land og andre til brug på land.

Hos Siemens Wind Power oplyser teknologichef Henrik Stiesdal, at det var overvejelser om vindmøller langt til søs, der tilskyndede virksomheden til - tilbage i 1999, hvor den hed Bonus Energy - at gå i gang med at se på, hvordan man kunne forenkle designet:

»At vindmøller i mange år har været udstyret med gear og generator har mere handlet om, hvilken slags generatorer, man kunne købe som standardkomponenter. Når vindkraften skal langt ud offshore, må man minimere antallet af komponenter og sliddele - og derfor gik vi i gang med at udvikle vores direct drive-projekt,« siger han.

En anden udvikling, som ifølge Henrik Stiesdal er aktualiseret af stigende krav til offshoremøllers økonomi, er at sætte længere vinger på samme møllestørrelse. På den måde opnår man, at vindmøllen producerer mere ved lavere vindhastigheder - og får flere timer, hvor den kører på fuld effekt:

»Det kræver dog som regel, at man får mindsket belastningen fra de længere vinger på resten af konstruktionen ved at forbedre vingernes aerodynamiske egenskaber eller ved at bruge andre og lettere materialer,« siger han.

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En anden udvikling, som ifølge Henrik Stiesdal er aktualiseret af stigende krav til offshoremøllers økonomi, er at sætte længere vinger på samme møllestørrelse. På den måde opnår man, at vindmøllen producerer mere ved lavere vindhastigheder - og får flere timer, hvor den kører på fuld effekt

Det er en RIGTIG god idé, for de timer hvor vindmøllen kan producere ekstra er der typisk for lidt vindmølle-el. De timer hvor den bliver nødt til at lukke ekstra ned fordi den ikke kan klare så kraftig vind er typisk alligevel godt forsynet fra landmøller, så strømmen er ikke ret meget værd.

Det er godt at se at de faste afregningspriser ikke har stoppet den udvikling.

  • 0
  • 0

To nøgler til effektiv udnyttelse af en så stor elproduktion fra vindmøller er: 1) Udveksling af el på tværs af flere lande. 2) Vindprognoser

Meget enig!

Den tredje nøgle er i høj grad den Benny Amorsen nævner, at man tilstræber at møller producerer en større del af elproduktionen tættere på mærkeeffekten, ved at give møllerne længere vinger og placere dem ude på havet.

Det giver ikke bare stigende kapacitetsfaktor, men sig selv 3 tydelige fordele for integration:

1) Lavere spidseffekt i.f.t. middeleffekt = mindre belastning på udvekslingsnet. 2) Større produktion omkring middeleffekt = mere kan udnyttes direkte til forbrug. 3) Kortere tid med lav eller ingen produktion = mindre behov for backup.

Også Risø, DMI og mange andre institutter har gjort store fremskridt indenfor vindprognoser de senere år, som følge af behovet i.f.m. den voksende vindkraft.

Vind er meget mere forudsigeligt end fx nedbør, temperaturer og skydække. Et eksempel herpå, kan ses på det Irske netselskab Eirgrid's hjemmeside. Her kan man sideløbende med vindkraftproduktionen se vindprognosonen flere dage frem, og sammenligne den faktiske produktion direkte med vindprognosen.

http://www.eirgrid.com/operations/systempe...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten