Nu går jagten ind på asteroiderne
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nu går jagten ind på asteroiderne

De seneste år er flere mindre virksomheder skudt op, hvis forretningsmodel er minedrift på asteroider.

Mest kendt er nok Planetary Resources med investorer som Goog­les grundlægger, Larry Page, og Richard Branson fra Virgin og med filminstruktør James Cameron, kendt for bl.a. ‘Avatar’, som rådgiver.

Nogle asteroider indeholder vand og carbondioxid, som kan danne basis for at fremstille raketbrændstof i rummet. Andre asteroider indeholder store mængder kostbare og eftertragtede materialer som platin.

Ifølge databasen Asterank indeholder den ca. 60 millioner ton tunge asteroide Bennu med en middeldiameter på næsten 500 meter eksempelvis materialer til en værdi af 4,2 milliarder kroner. Løst estimeret vil det kunne give en profit på godt en milliard kroner at lave minedrift på Bennu, vurderer folkene bag basen.

Lige nu er en Nasa-mission på vej til Bennu, hvor den skal opsamle mindst 60 gram, som vil blive returneret til Jorden i 2023. Økonomisk er det med garanti en underskudsforretning – videnskabelig set kan den derimod være af stor betydning for forståelsen af asteroider, og dermed også for en eventuel senere kommerciel udnyttelse af disse.

De økonomiske estimater for Bennu og andre asteroider skal nok tages med alle mulige forbehold, da der er begrænset viden både om materialesammensætningen og omkostningerne ved minedrift under de uvante betingelser. Men det traditionelle investormiljø har også fået øje på de enorme ressourcer, som asteroiderne gemmer på.

Drevet af faldende raketpriser

I april udgav Goldman Sachs en 98-siders rapport om rummet som det nye store investeringsmarked. Heri peger investeringsbanken på, at udviklingen ikke mindst er drevet af hurtigt faldende priser på raketopsendelser, som skyldes nye private aktører som SpaceX.

I rapporten så analytikeren Noah Poponak også på minedrift på asteroider og konkluderede, at »i sammenligning med de høje omkostninger ved minedrift på Jorden mener vi ikke, at en rummission vil være uden for rækkevidde«.

Poponak henviste bl.a. til, at Keck Institute for Space Studies ved California Institute of Technology i 2012 løst beskrev en mission, der kunne indfange en nærjords-asteroide. Vurderingen var dengang, at man for ca. 16 milliarder kroner kunne indfange en 500 ton tung asteroide med en diameter på ca. 7 meter og bringe den i et omløb om Månen.

En sådan plan ville harmonere fint med tankerne om en permanent base på Månen, som bl.a. ESA’s generaldirektør, Jan Wörner, er fortaler for.

Læs også: ESA’s generaldirektør: Europa kan ikke undvære bemandet rumfart

Omkostningerne kan sammenlignes med, at en ny mine på Jorden – eksempelvis i Grønland – til udvinding af de sjældne jordarter, som indgår i moderne miljøvenlig teknologi, rundt regnet koster det halve.

Mængden kan man sammenligne med, at Apollo-missionerne samlet bragte 382 kg månesten til Jorden – og med de 60 gram, der forhåbentlig kommer hjem fra Bennu.

Trods den store optimisme i asteroideminebranchen bliver det nu ikke let at gøre håb og drømme til virkelighed, for ubesvarede spørgsmål nærmest tårner sig op.

Det fremgår bl.a. af hvidbogen ‘In-Space Utilisation of Asteroids: Answers to Questions from Asteroid Miners’, der blev fremlagt og diskuteret på dette års European Planetary Science Congress i Riga i Letland tidligere på måneden.

Første opgave er at udpege en asteroide, som er velegnet til minedrift, for asteroider er meget forskellige. De inddeles i hovedtyper, hvor de mest almindelige er C, S og M, som dækker over, om indholdet primært er carbon (kulstof), silikat eller metal. Føromtalte Bennu er i øvrigt en mere sjælden B-type, som er en undergruppe af C-typen.

Investorer med dollartegn i øjnene skal også være opmærksomme på, at der findes langt flere kedelige asteroider end asteroider med store mængder platin eller vand.

Dernæst gælder det om at finde en asteroide, som det er let at lande på og foretage en affyring fra. Det kommer til udtryk ved delta-v-værdien, som er et mål for en manøvre i rummet som f.eks. en landing. Enheden er den samme som for hastighed, men delta-v skal ikke forveksles med den fysiske hastighedsændring af en sonde eller raket, men snarere betragtes som et mål for den reaktionskraft (thrust), der er påkrævet.

Det er bl.a. en lav delta-v på 4,66 km/s sammen med en middel­diameter på ca. en kilometer, der gør Ryugu til den asteroide, hvor det ifølge Asterank vil give størst overskud at lave minedrift.

Den japanske sonde Hayabusa 2 er for tiden på vej til Ryugu, hvor den i juni næste år skal opsamle en prøve efter nogenlunde samme princip, som Nasa vil benytte ved Bennu (se boks og grafik).

Læs også: Nu er den på vej: Rumsonde skal hente materiale fra en asteroide

Sværme af mikromaskiner

Når man så har udpeget en velegnet asteroide, skal man udvikle teknologi, der kan fungere under meget anderledes forhold end på Jorden.

Tyngdekraften vil være lavere. Man skal operere i vakuum, og der vil være rigeligt med sollys.

»Det er forhold, man kan lide under eller udnytte,« siger Joel Sercel, grundlægger af firmaet TransAstra, som udvikler teknik, der med Solen som energikilde kan fordampe asteroider, så de kan levere brændstof til transport i solsystemet.

Et andet problem er, at aktiviteten skal foregå helt fuldautomatisk – fjernstyring er ikke en mulighed, da signaler til selv nærjords-asteroider kan være mange minutter undervejs.

Anvendelse af store og tunge maskiner er heller ikke sagen. Jens Biele fra Deutsche Zentrum für Luft- und Raumfahrt (DLR) mener, at minedrift på asteroider bør foregå med sværme af mikromaskiner, som arbejder sammen i et netværk, som ikke er afhængigt af, om en eller flere maskiner ikke fungerer.

Hvidbogen, der blev præsenteret på mødet i Riga, slutter med spørgsmålet om, hvornår asteroideminedrift kan blive en realitet.

Joel Sercels svar lyder, at først skal en række videnskabelige spørgsmål besvares, og en asteroide udpeges. Så skal der udvikles teknologi, og hvor hurtigt det kan ske afhænger af, hvor mange penge man bruger.

»Det vil tage syv år, er et andet svar på spørgsmålet,« tilføjede han.