Status

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Nu er den gal igen: Rimfrost og strømsvigt lammer Aarhus Letbanes morgentrafik

PLUS.
Det er i de tidlige morgentimer, at rimfrosten sætter sig på køreledningerne. Det har vist sig at skabe problemer for Aarhus Letbane på trods af, at vejrforholdet er relativt normalt i Danmark. Illustration: Aarhus Letbane

Kulden er så småt begyndt at sænke sig over landet, og traditionen tro melder Aarhus Letbane om massive aflysninger på grund af is.

Torsdag morgen måtte pendlere mellem Grenaa og Hornslet sætte sig over i erstatningsbusser, da isen på køreledningerne blev for meget for letbanetogenes pantografer, strømaftagerne på taget af toget.

Pendlere mellem Odder og Aarhus måtte finde en anden transportmulighed, da strømmen gik på hele letbanestrækningen i en time, skriver TV2 Østjylland.

»Det er selvfølgelig vanvittig træls, især for passagererne,« siger administrerende direktør Michael Borre til Ingeniøren.

Han forklarer, at det var et tykt lag is på køreledningen mellem Kolind og Thorsager, der blev for meget for letbanen.

Strømsvigtet skete uafhængigt af isproblemet på Djursland, og opstod da en kortslutning på Viby station af en ukendt grund fik slukket for alle omformerstationerne, TPS’erne, på strækningens stationer.

»Det har formentlig noget med kommunikationen mellem TPS’erne at gøre. Så har den slukket TPS’erne på hele strækningen ned til Odder. Og det skal jo ikke ske. På mandag kommer eldriftslederen tilbage fra ferie, og så må vi se på, hvad der er gået galt.«

Fugtigt rimvejr er en udfordring

At rimfrost skaber problemer på Aarhus letbane er ikke noget nyt. Det begyndte allerede i 2018, et år efter banen blev taget i brug.

Problemerne opstår ifølge Michael Borre, når meget fugtigt, vindstille vejr lige under frysepunktet danner rimtåger. Et vejrfænomen, der ikke er unormalt i Danmark.

Aarhus Letbane har siden 2018 forsøgt at komme problemerne til livs med flere tiltag, der ikke var tænkt ind i den oprindelige plan.

Man har installeret særlige vinterpantografer, der skraber isen foran strømmodtageren, og køreledningerne smøres med jævne mellemrum med glycerin-olien Interflon, der gør ledningerne modstandsdygtige over for frost.

»Meningen er, at vi skal smøre olie på syv gange henover vinteren. Og vi har kun nået at smøre olie på en gang. Og der har åbenbart været så meget is, at det har den olie ikke kunnet nå at forebygge.«

Ifølge Michael Borre er letbaneselskabet stadig i en læringsproces, og problemerne i går har gjort det klart, at der skal flere lag olie til.

»Det er et fransk firma, der kommer og smører køreledningerne for os. De har nogle erfaringer fra Holland og Frankrig, som er, at jo mere man smører på, jo bedre. Næste gang, den 31. oktober, har vi spurgt dem, om det giver mening at skrue op for mængden på strækningen mellem Kolind og Thorsager.«

Området på Djursland er udsat, da det er ekstra fugtigt i forhold til resten af letbanestrækningen. Også strækningen omkring Assedrup er udsat, men her har olien virket i år, fortæller Michael Borre.

»Der findes ikke andre løsninger. Det er det her, der skal til. Vi har talt med over 20 andre letbanesystemer rundt omkring i Europa. og der er ikke nogen, der har en bedre løsning.«

Kun to chancer tilbage

Den 1. oktober meddelte letbaneselskabet i en pressemeddelelse, at et øget vinterberedskab var trådt i kraft for hele vinterhalvåret, der skal sikre, at »vintervejret generer passagererne mindst muligt.«

Torsdag morgen havde beredskabet frygtet rimvejret, og derfor satte de nødbusser klar, som viste sig at blive nødvendige.

»Det, vi har gjort anderledes i år, er, at vi har et øget beredskab. Vi går lidt med livrem og seler i år,« siger Michael Borre, der forklarer, at målet er at halvere antallet af morgener med aflysninger.

Det tal lå sidste år på seks, og Aarhus Letbane har dermed to chancer tilbage resten af vinterhalvåret ifølge sin egen målsætning.

Emner : Letbane
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg orkede ikke Letbanen.

Jeg kan godt forstå sammenhængen, men hvis man forklarer nogen, at Letbanen ikke kørte, fordi der var vindstille, så knækker de sammen af grin.

  • 15
  • 6

Uden at vide noget med bestemthed, så kan kørespændingen måskle forklare noget. Letbanen kører med en ret beskeden spænding, vist 750 V. Jeg kunne forestille mig, at "rigtige" elektriske tog kører med noget højere spænding, 5 - 25 kV.

  • 6
  • 4

Ja, fjernbanen kører med 25 kV. Derfor har den ikke problemer. S-banen kører meget hyppigere, hvilket må være med til at gøre den mindre sårbar, ligesom letbanen også sjældent har problemer inde i Århus.

  • 8
  • 0

Hvad er årsagen til at tilisningsproblemer ikke på forhånd kunne forudsiges ? Og at man på forhånd havde en løsning på isproblemet.

Hvilken ansvar ( også økonomisk) har leverandøren ?

  • 3
  • 0

Nu er det jo i den store sammenhæng relativt ubetydeligt i at Grenåbanen ikke duer. Det helt interessante er, om de store hovedlinier bliver lige så utilregnelige når de bliver elektrificeret.

  • 0
  • 10

Til #7:

Hvilke store hovedlinier taler du om?

Vel ikke strækningen Sønderborg-Fredericia-Odense-København. Den har jo været elektrificeret i mange år.

De seneste få år er afstikkeren til Esbjerg også blevet elektrificeret. Så det kan heller ikke være den, du taler om.

Måske er det strækningen nord for Fredericia, du tænker på, men har du nogen grund til at tro, at den vil opføre sig anderledes end de andre hovedlinier? Hvis ja, hvorfor?

  • 5
  • 1

Man undres, sporvogne har kørt på 500-750 V DC i ~130 år.

Klassiske sporvogne og S-tog sætter køreledningsspændingen direkte på dc-motorer, reguleret via simple modstande. Det er et system der ikke er særligt følsomt over for "klumper" i strømmen. Kortvarige strømafbrydelser på grund af tilisede køreledninger, betyder kun kortvarigt tab af trækkraft. Det ødelægger ikke noget, og det stopper sjældent et tog.

Moderne DC-tog har typisk en vekselretter der omformer DC til AC med varierende frekvens. Problemet er ikke nødvendigvis vekselretteren, men nok nærmere den elektronik der styrer fremdriften.

  • 8
  • 1

Klassiske sporvogne og S-tog sætter køreledningsspændingen direkte på dc-motorer,

Desuden er en DC-motor induktiv - se http://www.ecircuitcenter.com/Circuits/dc_... . Det betyder, at hvis strømmen afbrydes, vil spændingen stige, indtil der sker gennemslag. En DC-AC konverter vil tværtimod have en kapacitiv indgang, som modvirker det.

Jeg har tidligere ( https://ing.dk/artikel/glycerin-ikke-nok-a... #25 og #27 og ved e-mail) foreslået Aarhus Letbane at indsætte en spole i serie med kablet fra pantografen for at opnå samme virkning; men mig bekendt har de ikke villet forsøge det.

  • 4
  • 1

Med TVS menes i øvrigt TPS, Traction Power Subsation. Men journalisten har hørt forkert og gengiver uden at vide hvad han skriver om forkortelsen forkert.

I øvrigt et eksempel på, at der efter min mening bruges alt for mange indforståede forkortelser på ING. Ikke engang forfatteren ved tilsyneladende her, hvad de dækker over...

  • 3
  • 0

Når letbaner, jernbaner eller sporvogne har driftstop, indsættes der i en sådan nødsituation togbusser som erstatning. Erstatningsbusser erstatter de køreplansatte busser i tilfælde af nedbrud. Nødbusser har jeg ikke hørt om tidligere i forbindelse med kollektiv trafik.

  • 0
  • 3

Er det så svært at smøre ( snake ) olie på ledningen at det kræver ekspertise flere tusinde kilometer væk fra Aarhus? Hvad med en vogn med en pensel på taget, helt lavpraktisk. Måske skal det være en specialpensel men alligevel. Det er vel kun undersiden af køreledningen der behøver behandling. Når nu problemet har været der i flere år og er substantielt, må der være basis for nogle forsøg, f. eks. i en kølecontainer hvor man kan genskabe fænomenet. Det kunne være et projekt for en ingeniørstuderende.

  • 5
  • 0

Det kunne være at det franske firma er de bedste og billigste? Måske har de nogle smarte løsninger? Jeg tænker ikke at der kommer en franskmand med en stige og pensel...

Kunne man forsøge kopiere dem? Hvis vi ser bort fra patenter, så er der også spørgsmålet om du overhovedet kan gøre det billigere? Svært at sige når vi ikke engang kender pris eller metode.

  • 2
  • 0

Jeg har flere gange fortalt Aarhus Letbane, at jeg allerede i 2003 var involveret i et helt identisk problem med et tilsvarende system i Stockholm, og har givet nedenstående anbefalinger, som dengang måske ikke fuldstændig løste, men i det mindste markant reducerede problemerne. Men Aarhus Letbane har - udover en kort e-mailkorrespondance - aldrig taget det til sig. Men det grundlæggende problem er nu engang relateret til køretøjerne og ikke til infrastrukturen, så det er der man skal sætte ind.

Jeg kender ikke detaljerne i netop Stadlers køretøjer, så muligvis eksisterer noget af det følgende allerede. Men herunder kommer anbefalingerne til køretøjet i Stockholm:

  • Alle elektriske forbrugere, inklusive varmeelementer, hjælpeomformere, og andet, skal være elektrisk forbundne til +750 V "nedstrøms" indgangs-filterinduktoren. Filterinduktoren skal hjælpe med til at opbygge en høj transient spænding (u = Lxdi/dt), som kan gennembryde isolationslaget over isen på køretråden, og der må ikke findes en "frihjulsvej".

  • Der skal finds en "Ice-Mode" soft-key eller noget, som lokoføreren kan aktivere i frostvejr. I "Ice-Mode" aktiveres køretøjets bremse-choppere når traktionseffekten er lav, således at køretøjet altid trækker f. eks. 100 A fra kontaktledningen, selv når det står stille eller ruller langsomt. På den måde bevares den elektriske kontakt, trods det isolerende islag.

  • Den feature som hedder "back-up breaking" hos flere leverandører, skal ikke være aktiv i "Ice-Mode". Det er vigtigt at skabe en størst mulig spændingsforskel mellem køretråd of pantograf, og back-up breaking gør netop det modsatte.

  • I mange tilsvarende køretøjer frigives muligheden for direkte indkobling af hovedafbryderen (d.v.s. uden "soft-charge" af DC -mellemkredskondensatoen) ikke, hvis mellemkredsspændingen er under f. eks. 450 V. Denne begrænsning skal fjernes i "Ice-Mode", således at spændingen over is-laget (altså forskellen mellem køretrådsspændingen og mellemkredsspændingen) bliver maksimal når hovedafbryderen indkobles.

  • I tilsvarende køretøjer åbnes kontaktorer til traktionssystemet, når mellemkredsspændingen bliver for lav. Denne funktion skal fjernes i "Ice-Mode", igen således at spændingen over is-laget bliver maksimal.

Som sagt har jeg forsøgt dette flere gange tidligere, men Aarhus Letbane er stadig velkomne til at kontakte mig, på 2440 7697, eller lars@buhrkall.dk.

MVH Lars

  • 5
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten